En bæredygtig virksomhed har en god og solid økonomi. Men som virksomhedsleder ved du sikkert også godt, at det ikke nødvendigvis kommer alene af en stor omsætning. Så hvad er det, der skal til for at skabe en bæredygtig virksomhed?

Din virksomhed kan omsætte for millioner. Men hvis udgifterne er for mange eller effektiviteten er for lav, ja så giver det ikke overskud på bundlinjen. På samme måde som at vækst handler om mere end tal, så handler en bæredygtig virksomhedsmodel også om menneskelig trivsel og tydelig retning.

Alt efter hvilken virksomhed du driver, vil der være nogle indsatsområder, hvor du med relativt enkle greb kan gøre din virksomhed mere økonomisk og menneskelig bæredygtig. Her får du de tre mest oplagte steder at tage fat:

En ledelse med økonomisk overblik

Et økonomisk overblik hos dig som leder handler ikke kun om tal, men om en forståelse for de økonomiske mekanismer i din virksomhed. De økonomiske mekanismer er ikke blot noget, der spyttes ud af økonomisystemer og økonomiafdelinger. Det er f.eks. den virkelighed, der gemmer sig i HR-nøgletal, hvor bl.a. sygedage kan fortælle dig noget om dine medarbejderes trivsel. Hvis du som virksomhedsleder gerne vil udvide din forståelse af, hvordan budgettet hænger sammen med virkeligheden, så læs med her:

Hvad er en god ledelsesrapportering?

En samlet organisation

For at din virksomhed fremstår som en bæredygtig organisation og en organisk helhed, er det nødvendigt, at dine medarbejdere trives og har arbejdsopgaver, der matcher deres talenter. Der bør være en naturlig respekt for hinandens forskelligheder og evner – og et ønske om at udnytte og bruge disse forskelligheder. En bæredygtig organisation kendetegnes ved tillid til hinanden. For uden tillid er det svært at komme i mål både menneskeligt og økonomisk. Mangler du inspiration til, hvordan du samler dine medarbejdere, så læs med her:

Spiller I hinanden gode?

Et tydeligt DNA

I en bæredygtig virksomhed kender alle ansatte virksomhedens fundament – dens unikke DNA og værdisæt. Alle er trygge og ved præcis, hvilken adfærd der understøtter fundamentet, og hvad hver enkelt skal gøre og bidrage med for at leve op til dette DNA. Det giver også dine kunder det, I har lovet dem i salgssituationerne, og de oplever, at der er overensstemmelse mellem det, I siger, og det I gør. Det giver din virksomhed et godt omdømme og loyale kunder.

Trækker dine medarbejdere i samme retning? Læs med her og få nogle værdifulde tips:

Gør du det, du siger?

Synes du, at det er svært at skabe en bæredygtig virksomhed? Måske tænker du, at der skal store forandringer og analyser til for bare at komme i gang, og det er der ikke tid til i en travl hverdag?

Her er det min erfaring, at det ikke behøver være tungt at komme i gang. Det er de små kontinuerlige ændringer, fokusområder og et-skridt-ad-gangen løsninger, der på sigt skaber de adfærdsforandringer, der skal til for at understøtte hele din virksomhed.

Er du klar til at give ansvar fra dig, inddrage dine medarbejdere i beslutningsprocesser og tage dem med på råd?

Som virksomhedsleder kan det at slippe noget af kontrollen og give ansvar fra sig føles som at bestemme mindre. Men hvis du tør gå imod ”jeg plejer” og inddrage dine medarbejdere mere, er din virksomhed formodentlig klædt bedre på til fremtiden.

Inddrag dine medarbejdere, når der skabes forandringer

Samfundet og arbejdsmarkedet er i konstant forandring ,og det stiller krav til dig som virksomhedsleder. Når forandringerne rammer, kan du gøre, som du plejer, men du kan også vælge at gøre noget andet.

Dine medarbejdere ser som regel virksomheden fra en anden vinkel end dig, og måske ser de nogle andre muligheder, end du gør. Derfor kan du have store fordele ved at inddrage dine medarbejdere mere. Det betyder ikke, at du skal lede mindre men måske, at du skal lede på en ny måde?

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Her får du tre konkrete fokuspunkter, hvor du som virksomhedsleder kan bringe dine medarbejdere mere i spil.

Samarbejde

Når du som leder skaber forandringer i samarbejde med dine medarbejdere, får alle et meget større ejerskab over det, der skal ske. Derved vil du øge chancerne for, at det bliver en succes. Når I samarbejder om forandringer, betyder det, at alle har mulighed for at byde ind med deres synspunkter. Og måske vil nogle af dem overraske dig og bidrage med noget, du ikke selv var opmærksom på. Samarbejdet vil være katalysator for fremtidens innovation i jeres virksomhed.

Kommunikation

Et af de mest effektive værktøjer, når du og dine medarbejdere skal trække i samme retning, er god kommunikation. Hvis du er tydelig omkring, hvad der skal ske og hvorfor, så hjælper det på motivationen hos dine medarbejdere.

Selv når du træffer beslutninger eller skaber forandringer, som ikke umiddelbart er populære, vil en tydelig kommunikation hjælpe. Det kan f.eks. være, at du åbent fortæller om grundlaget for beslutningen, og hvorfor den blev, som den blev i forhold til helheden.

Forskelligheder

Du og dine medarbejdere er forskellige. Det er faktisk en kæmpe styrke, at dine medarbejdere ikke er en kopi af dig. Vi ved jo godt, at vi er forskellige, men det er ikke altid, at vi sætter ord på, hvordan vi er forskellige.

Læs også: Spiller I hinanden gode?

Når vi er åbne omkring vores forskelligheder og ser det som positivt, at vi ikke tænker ens, kan det meget lettere sættes i spil som en fordel. De mange forskellige egenskaber, som dit team rummer, kan bruges til at styrke helheden i din virksomhed, når du ser dem og bruger dem rigtigt.

Hvad er en god leder?

De fleste medarbejdere beskriver en god leder, som en der lytter, motiverer, tør træffe beslutninger (både de populære og de mindre populære) og som kommunikerer på en respektfuld måde.

Hvis du sætter ovenstående emner i spil, vil du sikkert opleve, at dine medarbejdere kan hjælpe dig med at lede din virksomhed.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Er du nysgerrig på din rolle og muligheder som leder, er du velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Tænker du også sådan, når revisoren atter inviterer dig til det årlige regnskabsmøde med gennemgang af din virksomheds årsregnskab?

Gennem årene har samtaler med mange selvstændige vist mig, at det årlige revisionsmøde er forbundet med en vis form for nervøsitet. Men behøver man føle denne nervøsitet? Nej, egentlig ikke, men jeg forstår godt, at man gør det.

Men hvorfor nu det?

Når jeg spørger, hvorfor nervøsiteten opstår, er forklaringerne mange. Her får du nogle eksempler på, hvordan selvstændige i årenes løb har beskrevet deres tanker om det forestående årlige regnskabsmøde med revisoren. Måske genkender du det hos dig selv?

”Jeg forstår simpelthen ikke, hvad min revisor siger til mig.”

”Det er flovt, for jeg aner ikke, hvad min revisor siger, og jeg ved ikke, hvad jeg skal spørge ham/hende om.”

”Jeg håber bare, jeg nikker på de rette tidspunkter, når min revisor siger noget.”

”Hvis jeg prøver at stille spørgsmål, gentager min revisor bare, hvad han/hun lige har sagt. Jo flere gange jeg spørger om det samme, fordi jeg gerne vil forstå det, jo tydeligere eller højere taler revisoren, uden jeg bliver klogere.”

Og der findes hundredevis af variationer på, hvorfor ”utrygheden” sniger sig ind ved mødet med revisoren. Jeg synes, det er ærgerligt, at det er sådan, for det er ingen af parterne tjent med i samarbejdet.

Men hvad er årsagerne til, at det nogle gange ender med denne miskommunikation mellem dig som selvstændig og din revisor?

Det har jeg nogle bud på.

I skal finde et fælles økonomisprog

Måske har I ikke noget samarbejde eller kommunikation i løbet af året.

Som selvstændig forstår du måske ikke økonomisprog. Måske træner du ikke din økonomiforståelse løbende hen over året, og dermed bliver du aldrig stærk i at forstå de økonomiske mekanismer i virksomheden.

Din bogholder sender måske blot en balance til dig som selvstændig. For økonomifolk er denne balance som at læse en bog om virksomhedens økonomi. Men forestil dig at en elektriker sendte en eltavle og brugsanvisningen med posten. Det ville vi økonomifolk heller ikke forstå og ej heller kunne lykkedes med at forstå.

Mange økonomer har svært ved at tale økonomi i øjenhøjde med dig som selvstændig. Men det er vigtigt, at alle jer dygtige erhvervsdrivende kan genkende jeres hverdags driftssprog i de økonomiske tal.

Min erfaring er, at vi alle har et ansvar for at finde et ”fælles” sprog. Det bliver sårbart, hvis du som selvstændig er megadygtig til at drive din virksomhed, men mangler forståelse for de økonomiske mekanismer og dermed mister dit økonomiske overblik. Ikke mindst hvis du ønsker at vækste din virksomhed. Det kræver løbende indsigt i økonomien og en bevidsthed om, hvor virksomheden står lige nu, og hvor den er på vej hen. Det er nemlig vigtige pejlemærker, der støtter din gode ‘mavefornemmelse’.

Min erfaring er også, at revisorerne meget gerne vil være en aktiv sparringspartner og rådgiver for dig som selvstændig. Det kan dog være svært, når de ofte kun taler med dig som klient i forbindelse med årsregnskabet. Eller når banken eller andre forlanger et budget eller andre mere akutte opgaver.

Begynd med at ville forstå økonomien

Og hvad kan du så gøre for at træne dig selv til at blive mindre ”nervøs” inden dit næste møde med revisoren? Ja, du kan starte med at beslutte dig for, at du vil arbejde på at forstå økonomien i din virksomhed løbende hen over året. Her tænker jeg på, at du skal få lavet en god økonomisk rapportering på månedlig basis, som viser virksomhedens økonomiske tilstand. Jeg anbefaler også, at du får lavet et godt, realistisk budget, som dine faktiske tal kan måles op imod.

Sidst men ikke mindst skal du som selvstændig finde en person, der gennemgår denne rapportering med dig, så du lærer at læse rapportering og får stillet de spørgsmål, du føler er de ”dumme” spørgsmål. Men husk så lige, at der findes ingen dumme spørgsmål – kun dem der ikke bliver stillet.

Måske er tiden inde til, at du skal træffe en beslutning om, at du faktisk glæder dig til det næste møde med din revisor. Nu skal I nemlig have en fantastisk samtale, hvor du kan fortælle en masse spændende om din virksomhed, mens din revisor fortæller om årets tal. Du stiller mange gode og relevante spørgsmål (som du sikkert stiller igen og igen i de kommende år), og revisoren kommer med en masse gode, fyldestgørende svar.

Kort sagt: Skab økonomisk overblik løbende, for det gør dig mindre usikker i mødet. Det gør også, at du fremstår professionel. Og som en vigtig gevinst hjælper overblikket dig til, at din virksomhed bliver bæredygtig – både økonomisk og menneskeligt.

Læs også: Kan du gå til økonomiforståelse onsdag aften?

Mere nysgerrig? Så er du også velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Er du også en af dem, der lægger budget én gang årligt, fordi du skal? Du gør det, fordi banken kræver det eller måske, fordi din bestyrelse skal have det som bilag til et møde.

Oplever du, at du ikke rigtig selv bruger det til noget – at du f.eks. ikke følger op på det, før du sidder med årsregnskabet året efter? At det kan føles som spild af tid? Det vil jeg gerne hjælpe dig med at ændre på og håber, at nedenstående eksempler kan være med til at inspirere dig.

Virksomhedens budget kan give dig tryghed og retning

Det skal ikke være spild af tid at lægge budget for din virksomhed. Derfor giver jeg dig her tre store gevinster, som du kan hive ud af budgettet. Tallene i dit budget gemmer nemlig på masser af viden om din virksomhed. Viden som kan give dig tryghed i hverdagen og som kan løfte og udvikle både din virksomhed og dig som virksomhedsejer.

Tre ting du måske ikke vidste om dit budget

1. Når du forstår din virksomheds budget, kan du styre væksten i den rigtige retning

Mange virksomheder vækster i blinde og virksomhedsejerne er måske ikke helt klar over, hvad den rigtige vækst er for dem. Er vækst flere medarbejdere? Mere på bundlinjen? Eller en øget omsætning?

Du kan bruge dit budget aktivt ved at simulere den virkelighed, du ønsker. Og du kan bruge tallene i budgettet til at styre din virksomheds udvikling.

I dit budget kan du f.eks. sætte nogle realistiske og bæredygtige mål for, om du vil ansætte en ny medarbejder, investere i mere marketing eller øge virksomhedens produktion. Med budgettet i hånden kan du også konsekvensberegne, hvad det vil kræve af investeringer og hvad, det skal generere af omsætning for at være rentabelt. På den måde kan du træffe en velovervejet beslutning ud fra et reelt grundlag.

Du kan også bruge dit budget til at arbejde med faktureringsgrader, når du skal se på sammensætningen af din medarbejderstab og vurdere balancen ift. udgifter og indtægter.

2. Et budget med genkendelighed i hverdagen, kan give dig ro i maven

Det kan godt være, at du ikke tænker over det i dagligdagen. Men hverdagen i din virksomhed er kædet tæt sammen med den økonomiske retning. Derfor kan du faktisk også se og forstå virksomhedens hverdag i dit budget.

Når dit budget er lavet, så det er genkendeligt i virksomhedens hverdag, kan det bruges til løbende at måle virksomhedens sundhedstilstand. Faktisk ser det ofte bedre ud, end du tror, og den viden kan give dig en enorm tryghed i hverdagen. Når budgettet bruges til løbende rapportering f.eks. hvert kvartal, så rummer det pejlemærker, som tager temperaturen på din virksomhed. Du får både et her-og-nu billede, men du ser det også sat ind i helheden – dvs. virksomhedens økonomi over et år.

Det kan f.eks. give dig som virksomhedsejer indsigt i, hvilken type opgaver I har haft i første kvartal. Om der skal gøres noget aktivt for, at få flere af en bestemt type ordrer. Måske fortæller rapporteringen, at virksomhedens økonomi står meget stærkere, end du går og tror. Og det giver ro til at fokusere på noget andet.

Måske har du oplevet, at I har haft travlt, men at tallene fortæller en anden historie? Det giver dig mulighed for at kigge på jeres arbejdsflow og effektivitet. Det kan også være, at der pludselig er kommet uforudsete udgifter til? Det vil måske normalt give dig ondt i maven, men med et overblik i dit budget, kan du måske se, at der rent faktisk er økonomisk rum til det. Eller det kan hjælpe dig til at beslutte, om du skal rykke rundt på udgifter eller skrue andre steder.

Med et budget, som er genkendeligt i hverdagen, kan det blive et af dine vigtigste værktøjer i den daglige ledelse. Det kan hjælpe dig, når du skal træffe beslutninger i løbet af året.

3. Med virksomhedens budget kan du sætte retningen for det næste år
Mange lægger et budget med tanke på årsregnskabet. Det er naturligt nok. Men ved at tænke det som et strategisk værktøj, kan det være med til at definere det kommende år og sætte retningen for din virksomhed.

Et budget er meget mere end bundlinje. Det rummer også et kæmpe potentiale for dig som virksomhedsejer. F.eks. ift. at sætte retningen for din virksomhed og træffe nogle velovervejede, strategiske beslutninger på forkant. Med indblik i din virksomheds budget, bliver du nemlig mere bevidst om dine vækstmuligheder. Du går fra at have god viden om din forretning til at have et godt forretningsoverblik.

Når du tager styringen og bliver fortrolig med din virksomheds budget, bliver det også langt nemmere at tale det økonomiske sprog ift. din bestyrelse eller bank. Du vil fremstå super-professionel og gå fra at være dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer.

Jeg håber, at ovenstående har inspireret dig til at lægge budget for din virksomhed – uden at føle du spilder din tid.

Vil du gerne læse mere om, hvordan du kan gå fra at være dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer, kan du måske finde mere inspiration her.

Du kan også kontakte mig for en dialog om, hvordan jeg måske kan hjælpe dig og din virksomhed.

2021 blev året, hvor jeg fik fyldt nye redskaber i min værktøjskasse med bestyrelsesuddannelsen fra Niels Brock Executive. De mange nye redskaber er allerede sat i spil, når jeg er ude at rådgive dygtige erhvervsdrivende, der står klar til at tage springet til professionel virksomhedsejer.

Som økonomisk rådgiver og erhvervscoach har jeg gennem årene fungeret som sparringspartner og rådgiver for direktører og ejerledere fra mange forskellige brancher. Det har givet mig en dyb indsigt i og erfaring med, hvad det er for udfordringer, der er typiske for små og mellemstore virksomheder og ikke mindst, hvilke justeringer der virker.

Jeg har som rådgiver i mange år været med til at styrke virksomheder ved at gøre dem økonomisk og menneskeligt bæredygtige.

Med en bestyrelsesuddannelse fra Niels Brock Executive bygger jeg videre på det, jeg allerede gør.

Min bestyrelsesuddannelse fra Niels Brock Executive betyder, at jeg har:

  • Fået tilført nye vinkler på den professionelle bestyrelses betydning for små og mellemstore virksomheder, som jeg kan bruge i min funktion som økonomisk rådgiver.
  • Styrket og udviklet mine egne bestyrelseskompetencer, så jeg kan bidrage med værdiskabende tiltag i mit bestyrelsesarbejde for SMV’er.
  • Mulighed for at sætte endnu flere værktøjer i spil, når jeg som erhvervscoach rådgiver dygtige erhvervsdrivende, som står klar til at tage springet til professionel virksomhedsejer.

Min tilgang til værdiskabende bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder

Her giver jeg mine bud på, hvorfor min tilgang til bestyrelsesarbejdet kan være værdiskabende for din virksomhed og for dig som ejerleder:

  • Jeg taler i øjenhøjde og oversætter økonomi til et konkret hverdagssprog.
  • Jeg ser forskelligheder som en styrke – både i en bestyrelse og i en virksomhed.
  • Jeg bruger budgetter som et værktøj til at skabe tryghed og overblik hos dig som ejerleder.
  • Jeg omsætter visioner til konkrete løsninger og realistiske handlingsplaner, der kan implementeres i en travl hverdag.
  • Jeg trygtester virksomhedens strategier i en økonomisk virkelighed.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan de nye redskaber kan hjælpe dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også tilmelde dig mit mit nyhedsbrev.

Hvis du er ejerleder og selv har stået med alle opgaverne i din virksomhed, så vil du helt sikkert kunne genkende noget af dig selv i de fem dilemmaer, som jeg kommer ind på her. Du har formodentlig været vant til at ordne det meste selv. Måske har du siddet med alt fra både kunder, varebestillinger, ordrehåndtering, bogholderi, kommunikation mv.

I dag har du måske flere medarbejdere, og virksomheden og din hverdag er en anden! Du er virksomhedsleder, og det er dig, der skal udvikle og sætte retningen for din virksomhed. Men det kan være svært, hvis driften hele tiden trækker i dig. Her sætter jeg de fem typiske dilemmaer op og kommer med konkrete forslag til, hvad du kan gøre.

1. ”Det er både hurtigere og nemmere, hvis jeg gør det selv.”

Dilemma: Egentlig har du ikke tid, men du gør det selv, for så er det gjort. Det er så besværligt at skulle sætte en anden ind i det. Og ja, det kan sagtens være sandt i den konkrete situation, men desværre er det ofte en kortsigtet løsning med et meget kortsigtet potentiale. Hvis du har en tendens til at gøre alting selv, kan det være utrolig sårbart for din virksomhed. Og det tager desværre også af den dyrebare tid, du som leder kunne bruge på at løfte din virksomhed ind i fremtiden.

Løsningsforslag: Måske du kan kigge på, hvilke opgaver du kan uddelegere og give fra dig. Det kan være en god idé at planlægge lidt fremadrettet, så det ikke er noget, der skal gives videre, når det hele brænder på. Det er nemlig, når du er presset på tid, at det er nemmere at gøre tingene selv.

Lav f.eks. en liste over, hvad der vil give dig mere tid, hvis du kan give det til en anden. Se på hvem i virksomheden som har tid, de bedste forudsætninger for at løse opgaven, og som fremadrettet kan have ansvaret for den. Det kan også være, at det er tid til at udvide med en medarbejder mere. Se det som en investering med et langsigtet resultat.

2. ”Der er ikke råd til at ansætte administrativt personale, for deres tid kan ikke faktureres.”

Dilemma: Du har egentlig alt for meget at se til. Men du synes, at du skal tage del i den administrative drift, fordi den indeholder mange ikke-produktive omkostninger. Du tænker, det bliver for dyrt for virksomheden, hvis dine medarbejderes tid ikke kan faktureres.

Løsningsforslag: Det kan være svært at forsvare en lønningsudgift, som du ikke kan viderefakturere til en kunde. Derfor kan det som ejerleder være fristende at påtage sig opgaverne selv. Men måske du alligevel skal overveje at ansætte en administrativ medarbejder. Se det som en investering, der frikøber tid hos dig, så du kan udvikle virksomhedens potentiale. Prøv at spørge dig selv, hvad du kan tilføre af merværdi til din virksomhed, hvis du får frigivet mere tid? Overvej evt. at starte med en deltidsstilling eller en projektansættelse. Derved får du mulighed for at mærke forskellen, når du kan træde lidt tilbage fra den daglige administrative drift og arbejde med det, du synes udvikler forretningen.

3. ”Jeg har ikke tid til udvikling og skabe retning. Jeg må gøre det, når jeg får tid.”

Dilemma: De fleste kender det – og det gør du sikkert også. Hverdagens opgaver fylder, og der er hele tiden noget, som skal løses/gøres her og nu. Du tænker nok, at det der med udvikling, det må jeg gøre, når der kommer lidt luft i programmet. Problemet er bare, at den ekstra luft som regel aldrig opstår af sig selv.

Løsningsforslag: Tid til udvikling er nødvendig, hvis din virksomhed skal trives og vækste. Tænk over hvordan du kan finde tid til udvikling. Måske har du brug for en buffer i hverdagen. F.eks. en medarbejder der tager fra i forhold til de mange spørgsmål og henvendelser, der hele tiden lander på dit bord og tager din tid. Måske du skal have dig en ’højre hånd’, en assistent, en sekretær eller en mellemleder? – én der kan sortere og tage fra på de opgaver, du ikke behøver involvere dig i. Det giver som regel utrolig megen luft, når de mindre ting sorteres fra. Spørg evt. dig selv: Hvad vil der ske med min virksomhed, hvis ikke jeg udvikler både den og mig selv?

4. ”Jeg føler ikke, at mine medarbejdere tager nok ansvar.”

Dilemma: Måske vil du egentlig gerne give mere ansvar fra dig, men du er usikker på, om dine medarbejdere kan tage ansvaret. Det kan være, at du ikke har fuld tillid til, at de kan løfte opgaven. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvordan du får gjort det tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad.

Løsningsforslag: Her kan det være en god idé at starte med små bevidste justeringer i hverdagen, for det er dem, der rykker din forretning. Prøv f.eks. at give dine medarbejdere lidt mere ansvar hen ad vejen i stedet for fra den ene dag til den anden. Når du giver slip, vil du formentlig opdage, at din tillid gør, at dine medarbejdere tager ansvar. Du kan også prøve at tænke over, hvordan du bliver endnu mere tydelig omkring, hvad der er dit ansvar som leder, og hvad der er deres ansvar i den daglige drift. Hvordan får du det kommunikeret videre på en god måde? Når kommunikationen og ansvarsområderne er klare og tydelige, vil du sikkert opleve, at dine medarbejdere rent faktisk tager det ansvar, du efterspørger.

5. ”Hvis jeg giver slip, er jeg bange for, det hele falder sammen eller ikke bliver i min ånd.”

Dilemma: Som ejerleder tænker du måske: ”Min forretning er mig, så hvis jeg ikke er en del af forretningen, er det ikke min forretning mere, eller det er ikke den samme.” Det er helt naturligt, hvis du kæmper med en frygt for kontroltab, når du skal overdrage opgaverne til andre. For hvad nu, hvis de gør det på en anden måde end dig. Det kan sagtens være inspirerende at se andre løse tingene på nye måder. Men du vil selvfølgelig gerne sikre dig, at det grundlæggende er i orden, og at dine medarbejdere trækker i den retning, du ønsker.

Løsningsforslag: Her kan du med fordel tage fat i din virksomheds DNA og vigtigste værdier. Få dem gjort klare og tydelige, så du nemmere kan få dem kommunikeret videre til dine medarbejdere. Har du formuleret fortællingen om din virksomhed og sat ord på de væsentlige værdier, er der meget større sandsynlighed for, at både du og dine medarbejdere trækker i samme retning. Det kan være en effektiv måde at få dine værdier ud i alle led af virksomheden – både i forhold til kommunikation internt og eksternt og den adfærd, der skal ligge bag.

Lige meget hvad, så kan du kun påtage dig alle opgaverne til et vist punkt. Derfra har du brug for andre, hvis du ønsker din virksomhed skal udvikle sig og/eller vækste – og det er nogle af en ejerleders dilemmaer.

Vil du vide mere om en ejerleders dilemmaer, er du velkommen til at kontakte mig. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit mit nyhedsbrev.

Når du er en dygtig erhvervsdrivende, så handler det for de fleste om en travl hverdag med masser af gode kunder. Men også om et økonomisk godt årsresultat, dygtige medarbejdere og ikke mindst opgaver og beslutninger, du skal træffe/involveres i på daglig basis.

Når du ønsker at gå fra at være en dygtig erhvervsdrivende (hverdagsleder) til en professionel virksomhedsejer (retningsskaber), står du overfor nogle helt nye typer opgaver. Hvis du vil løfte dig selv og din virksomhed videre, så er der tre konkrete områder, hvor du med stor succes kan sætte ind.

Bliv bedre til at uddelegere opgaver og ansvar

Hvis du på din rejse har haft en enkeltmandsvirksomhed eller en mindre virksomhed med få medarbejdere, så ved du om nogen, hvordan det er at gøre alting selv. Men din situation har ændret sig, og virksomheden er i vækst. Det er tid til at give slip og se på, hvilke opgaver og ansvarsområder du kan uddelegere.

Find tid
Har du en betroet medarbejder, som kan gøres til medarbejdernes ’go-to’ person i forhold til hverdagens drift? Du vil blive overrasket over, hvor megen tid du får forærende, når du ikke skal forholde dig til hver en lille detalje i den daglige drift men kun skal tage dig af det væsentlige.

Få sparring
Du skal og kan ikke selv skabe hele overblikket over din virksomhed. Overvej at få en sparringspartner, enten en betroet medarbejder eller en ekstern økonomisk rådgiver, som kan støtte dig i at skabe overblik. Der er en grund til, at mange erhvervsledere benytter sig af rådgivning. Tænk over, hvor du kan have gavn af en sparringspartner. Er det i forhold til økonomi, forretnings- og/eller medarbejderudvikling eller noget helt tredje?

Giv slip
En klassiske fælde når du går fra at gøre alting selv til at skulle lede en større virksomhed er, at give slip på f.eks. det administrative og andet praktisk arbejde. Det er de timer og opgaver, der ikke kan faktureres. Overvej om det er tid til at ansætte en administrativ medarbejder. I sidste ende kan det omsættes til vækst, fordi det giver tid og overskud til, at du kan løfte dig op over den daglige drift og beskæftige dig med virksomhedens udvikling.

Udvikle flere kompetencer indenfor virksomhedsledelse

Som virksomhedsejer står du måske nu i en situation, hvor der er brug for alt det, du allerede kan, men hvor det også et godt tidspunkt at være opmærksom på, hvilke nye typer af opgaver du står overfor som virksomhedsejer, og hvad de kræver af dig.

Bliv forstået
Du har nu medarbejdere, der skal løse opgaver for dig. Derfor er er vigtigt, at du er meget klar og tydelig i din kommunikation. Jo lettere de har ved at aflæse og forstå dig, jo større er sandsynligheden for, at de kan løse opgaverne, som du gerne vil have det.

Sæt retning
Det er nemmere for dine medarbejdere at se, hvor I skal hen, hvis du sætter retningen. Det kan du bedst, hvis du løfter dig op over den daglige drift. Herfra kan du se længere og lave målsætninger for forretningen, så du og dine medarbejdere kan trække i samme retning.

Vis værdier
Hvad står din virksomhed for? Hvad er det for et ry, I har? Måske er det tid til, at du får kigget på virksomhedens DNA og justeret i forhold til der, hvor den er i dag? Når du har virksomhedens DNA på plads, kender dine medarbejdere virksomhedens værdier, og de har meget nemmere ved at løse opgaverne i virksomhedens og din ånd men også at have den adfærd, der understøtter virksomhedens DNA.

Få et økonomisk overblik som virksomhedsleder

Når driftsbudgettet bliver større, og du har ansvaret for medarbejdere, har økonomien en anden og større betydning, end da det bare var dig og måske et par enkelte medarbejdere. Økonomien er med til at sætte rammerne og retningen for virksomhedens vækst. Du vil blive overrasket over, hvor mange svar, der gemmer sig i tallene.

Skab overblik
Et økonomisk overblik hjælper dig med at få prioriteringerne på plads. Når du har behov for at træffe beslutninger, som har konsekvenser for virksomhedens fremtid, så giver det økonomiske overblik dig et kvalificeret grundlag at handle på.

Få rådgivning
Hvis det med økonomi virker uoverskueligt, så få dig en økonomisk rådgiver, som kan hjælpe dig med at skabe overblik. På den måde kan du få hjælp til at afkode og forstå dine regnskaber, så du kan se den daglige drift og hverdagen i tallene. Det skal være genkendeligt for dig.

Find svar
Din virksomhedsøkonomi rummer ofte nogle overraskende indsigter og aha-oplevelser. Her kan du finde løsninger på udfordringer, du har bokset med i årevis, fordi tallene ofte blotlægger de steder, hvor der kan optimeres, effektiviseres, og hvor der måske ligger guld gemt.

Det handler om at tage det første skridt mod en ny retning så du og din virksomhed bliver endnu mere professionel. Vær realistisk i forhold til hvad der kan igangsættes og ændres i din ellers travle hverdag. Men vigtigst af alt – begynd at gå. Begynd at gå på en vej der er mere bæredygtig, både økonomisk og menneskeligt for både dig og din forretning. Ved at have fokus på de tre ovenstående områder er du godt på vej som professionel virksomhedsejer.

Vil du vide mere om vejen fra dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer, er du velkommen til at kontakte mig.

Som praktisk økonomisk rådgiver møder jeg mange virksomhedsejere, der fortæller mig, at de ikke har gjort den løbende økonomistyring til en del af deres hverdag.

Her bliver jeg desværre nødt til at sige, at det for mange kan give søvnløse nætter og stress i kroppen, når man ikke kender økonomien. Det samme er tilfældet, hvis man ikke rigtig har føling med, hvor man vil hen med sin forretning rent økonomisk.

Lad mig slå det fast én gang for alle: Tallene er ikke for økonomernes skyld, de er til for dig som virksomhedsejer, så det er vigtigt at tage styring over økonomien.

Økonomistyring er svært, men du kan sagtens lære det!

Men er det da nemt at lære at forstå og bruge tallene aktivt i driften af sin virksomhed? Her må jeg ærligt svare nej, det er ikke nemt. For langt de fleste er det faktisk ret svært at lære.

Men kan det så overhovedet lade sig gøre? JA DA! Tro mig, med lidt flid og terperi kan du sagtens lære både at forstå og bruge tallene aktivt i driften af din virksomhed.

Helt grundlæggende handler det først og fremmest om, at du træffer beslutning om, at du vil blive god til at forstå økonomien i din virksomhed. Herefter skal du finde din tålmodighed frem, for den er afgørende, når du skal forstå tallene step-by-step. Mest af alt handler det om, at du og din revisor eller bogholder finder frem til et fælles sprog. Et sprog hvor I taler om økonomi i din øjenhøjde, så du kan genkende den i din virksomheds hverdag.

Når først talforståelsen er på plads, vil du opdage, hvor mange fordele, du opnår ved at tage styring over økonomien. Så, er det ikke bare at komme i gang med økonomiforståelsen? Du kan måske også blive inspireret her?

Har du lyst til at høre mere om, hvordan du kan tage styring over økonomien, er du velkommen til at kontakte mig.

Når vi møder ind på arbejde, er det ikke altid, at vi har en optimal start på dagen. Derfor er det vigtigt, at vi opbygger en kultur, hvor det er okay at spørge om hjælp.

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det ofte gælder om at være den bedste. Men jeg har desværre også oplevet, at der kan være konkurrence internt i en virksomhed. Det betyder, at mange nærmest ikke tør spørge om hjælp. For hvad tænker ens kollegaer så om en? Tror de, jeg ikke kan mit arbejde, hvis jeg spørger om hjælp?

Nej, for det er okay at spørge om hjælp, input og sparring.

Vi skal gribe hinandens bolde

Min overbevisning er, at et stærkt sammenspillet hold kræver, at man kender hinandens styrker og svagheder og ved, hvordan man bedst kan spille bolden til den anden, så der kommer en god afslutning ud af det. Vi ved, hvor ærgerligt det er at se en enkelt spiller løbe selv med bolden, når der står en anden fri til at sikre, at bolden kommer i mål.

Underligt nok er det, som om vi til tider slet ikke ser sammenhængen, når vi skal samarbejde om at nå i mål på arbejdspladsen. Vi er tilbageholdende med at tale om, hvad vi er gode til (ud over det rent faglige) i forhold til samarbejdet. Og det vi er dårlige til, adresserer vi slet ikke i den indledende runde af samarbejdet, ud fra devisen “hellere tie og prøve at undgå” end at være direkte og finde ud af, hvem der evt. kunne være bedre til opgaven end en selv.

Fra jeg-kultur til vi-kultur

Hvis du fra morgenstunden italesætter, at du ikke lige har den mest optimale dag, så er det nemmere for dine kollegaer at vide, at du måske har behov for at sidde lidt alene eller har brug for et par ekstra øjne på en opgave, du sidder med.

For det er som sagt ofte en fordel, at vi kender hinanden godt og har en form for føling med hinanden.

Læs også: Da jeg satte mine talenter i spil

Hvis vi kender hinanden på de overordnede linjer, er det også nemmere at sige, at hvis der er en, der er god til at analysere data, så kan man gå hen til vedkommende og spørge om hjælp. Det, at man går fra en jeg-kultur til en vi-kultur gør, at I vil få spillet hinanden gode.

At spille hinanden stærke og gode handler om at hylde hinandens forskelligheder – sætte hinandens talenter i spil. I skal være bevidste om egne styrker og svagheder, og arbejde sammen på en måde, så alle præsterer deres bedste og mærker succes.

Medarbejderne skal turde fortælle hinanden, hvordan de personligt har det bedst med at løse en opgave. De skal gøre det klart for kollegaerne, hvor de har deres svagheder – hvad der får dem til at præstere mindst effektivt – samt hvordan de skal ”bruges”, så de leverer deres bedste og mest effektive indsats.

Fortæl når du har frie hænder

Vi har altså et ansvar for den adfærd, vi kommer med – også på de knap så gode dage. Det er med til at løfte i flok, og det kan være, vi bare skal have noget så simpelt som et kort tjek-in om morgenen, når alle er mødt. F.eks. et kvarter hvor vi siger, hvilke opgaver vi sidder med, og om vi har brug for hjælp og – ikke mindst – om man har lidt ekstra tid til overs.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Hos en af mine kunder foregår det sådan, at hvis bare man har to timer i overskud på en dag, så melder man tilbage til chefen eller ud i lokalet, at man f.eks. har plads kl. 13-15 til at give en hjælpende hånd. På den måde kan de andre justere deres arbejdsopgaver og flytte nogle af dem til kollegaerne.

Når vi begynder at italesætte, at vi kan have brug for hjælp, og hvor vi kan tilbyde vores hjælp, skaber vi en sundere, stærkere og mere tillidsfuld arbejdskultur, hvor der også er plads til at have en møgdag – for dem har vi alle.

Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan I sætter talenter i spil, er du velkommen til at kontakte mig.

Når vi ansætter, er en af de vigtigste kompetencer hos kandidaten, hvordan deres personlighed, tilgang og holdninger er. For alt kan ikke kun ses på CV’et, og en fejlansættelse kan koste dig dyrt.

Bare lige for at understrege til at starte med, så er faglige kompetencer selvfølgelig enormt vigtige, når vi ansætter en ny medarbejder. Men der er også mange andre parametre, der tæller.

For nogle år siden ansatte jeg en kvinde, som jeg tidligere har arbejdet sammen med. Jeg stod i en position, hvor jeg skulle bruge en medarbejder på deltid. Jeg tager fat i kvinden for at høre, om hun kunne være interesseret i jobbet. Og det første hun siger til mig er:

”Uha Helle. Jeg tror, at du tror, jeg kan mere, end jeg egentlig kan”.

Det er jo en klassiker, at vi skal have vores faglighed højt, og desværre tror jeg, at det ofte er mange kvinder, der tvivler på, om de er gode nok. Men det er en helt anden historie.

Men hvor dygtig skal man egentlig være for at sige ja til et job?

For mig var det hendes personlighed, hendes holdning, hendes tilgang til tingene og hendes loyalitet, der var vigtigste. Jeg vidste allerede, at hun havde kompetencerne. Men det er ikke kun dem, man ansætter – du ansætter et helt menneske.

Læs også: Kan succes være andet end bundlinje?

Til gengæld kunne jeg give hende nogle arbejdsbetingelser, der matchede det, hun ønskede i forhold til at være nybagt mor. Så for os begge var det en god aftale, og begge parter holdt det, de lovede hinanden; fleksibilitet, respekt, læring, tydelig kommunikation og loyalitet. Kort sagt: Vi kunne regne med hinanden, og at vi løste opgaverne og udfordringerne i fællesskab.

22 procent forlader deres job inden ét år efter ansættelsen

Selvfølgelig bliver du også ansat på dine kompetencer, men jeg tror, det er enormt vigtigt, at virksomhedsejere og -ledere husker, at det også er medarbejderens personlighed, holdning og tilgang, der er en af de væsentlige grunde til at ansatte vedkommende.

Selvfølgelig kan vi ansætte på kompetencer og en forventning af personlighed, men det betyder ikke, at det er den personlighed, jeg får ind ad døren, når der er gået en rum tid.

Læs også: Gør du det, du siger?

Vidste du f.eks., at 4% ikke kommer tilbage efter første dag, og hele 22% har forladt deres job inden for det første år. For mange handler det om, at lederen ikke har holdt, hvad han eller hun lovede til samtalen.

Hvis medarbejderen heller ikke holder, hvad han eller hun lover i forhold til personlighed, holdning, tilgang og loyalitet til virksomheden, jamen så er der også tale om en fejlansættelse.

Den gælder begge veje.

Vil du vide mere om økonomien i ansættelse og onboarding, så taler jeg meget mere om det på mit onlinekursus hos GoLearn.

Hen over de sidste måneder har jeg i samarbejde med GoLearn udarbejdet online kurser, hvor jeg har fået mulighed for at dele af min viden og lige om lidt lanceres projektet.

Jeg er utrolig glad for at få denne mulighed, for det gør også, at jeg sammen med andre instruktører kan give dig endnu flere konkrete værktøjer, der gør dig i stand til at tackle de udfordringer, der følger med lederjobbet.

Jeg har stået foran kameraet, hvilket jeg normalt ikke er så glad for, i nogle (meget) varme lokaler, for kombinationen af lyden af aircondition og video er ikke god. Men det har været det hele værd.

Er du leder, eller har du interesse i ledelse, så jeg synes ikke, du skal gå glip af det her.

Som du allerede ved, har jeg mange jern i ilden, og det nyeste er, at jeg hen over sommeren i samarbejde med GoLearn har knoklet for at sammensætte et online kursus, der omhandler omkostningerne i forbindelse med ansættelse, on-boarding og fejlansættelser samt kostprisen på en medarbejder.

GoLearns kurser er en værktøjskasse spækket med en masse viden samlet i online kurser lige til at gå til. Kurserne er fyldt med cases, konkrete eksempler og instruktørernes bedste tips, så du kan bruge dem i dagligdagen.

Netflix for online kurser i ledelse

Med et medlemskab til GoLearn Ledelse får du adgang til alle nuværende og kommende online kurser i ledelse.

Kurserne ligger on-demand ligesom Netflix, det betyder, at du kan se mine og de øvrige kurser, præcis når det passer ind i din hverdag. Skal du f.eks. afholde en jobsamtale, kan du på kort tid få opfrisket, hvad det er, du skal huske at fokusere på, så du ikke ender med en fejlansættelse, der kan blive dyr for dig og din virksomhed.

Den 10. september lanceres online kurserne hos GoLearn, og du kan allerede nu gå ind og tilmelde dig.

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

Mange tror, at vi kun kan måle succes på vores bundlinje. Men det er forkert kun at se på dette ene aspekt af ens virksomhed. Når du skal kigge på succes, anbefaler jeg at tage et 360-graders eftersyn af hele din virksomhed.

Richard Branson har et citat, der lyder: ”Take care of your employees, and they will take care of your business. It’s as simple as that”. Og ja, manden har faktisk en vigtig pointe. Succes kan være andet end bundlinje!

Richard Branson udtrykker med denne ene sætning, at virksomhedsledere kan skabe en bæredygtig virksomhed ved at tage sig af sine medarbejdere og sikre deres trivsel. Det skaber både en succes for den enkelte ansatte, for ledelsen og samtidig skabes økonomisk tryghed for aktionærerne.

Dine medarbejdere er din succes

De fleste virksomheder har på et tidspunkt været ramt af medarbejdere med længerevarende stress. Faktisk er det hver femte medarbejder med et stressforløb, der aldrig kommer tilbage til virksomheden. For den stressramte har det store menneskelige omkostninger, og det har det også for de kollegaer, der skal overtage arbejdsopgaverne. Nogle steder bliver det desværre en ond spiral.

Når jeg arbejder med virksomheder, opfordrer jeg dem altid til at have ekstra parametre i deres månedlige økonomiske rapportering, som f.eks. kan handle om sygefravær, hvor mange af disse sygedage er langvarige sygemeldinger og gerne årsagen hertil. Derudover kan I f.eks. angive, hvor mange nyansættelser og hvor mange fratrædelser der har været i den forgangne periode, og om det foregår i bestemte afdelinger. Når disse fakta er på bordet, kan vi italesætte det og finde ud af, hvad der skal gøres ved det – både i forhold til ledelsen og til medarbejderne.

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Måske har I som virksomhed oplevet, at det er svært at fastholde medarbejdere. Men når dine medarbejdere selv er bekendte med deres egne og hinandens faglige kompetencer, styrker og talenter, har I en tryghed i og en viden om hinanden. Og det skaber plus på bundlinjen, for hvis I kender hinandens potentialer og bruger dem, så bliver det sjældent andet end en succes.

Trivsel skaber succes

Det handler ofte om at have viden om den enkelte medarbejders talenter, styrker og potentiale og sørge for at tage hånd om evt. stress og mistrivsel, inden det bliver til en sygemelding eller en fratrædelse.

For mig at se er der en stor forløst succes ved at ændre det ledelsesmæssige mindset fra rent bundlinjefokus til et mere helhedsorienteret fokus, hvor også medarbejderens trivsel er i vækst.

Og ja, så gør det jo heller ikke noget, hvis det oven i købet skaber en større bundlinje.

Er det nemt? Nej!       Er det muligt? Ja!       Er det økonomisk fornuftigt? JA!!

Har du brug for hjælp til et 360-graders eftersyn af din virksomhed, vil jeg meget gerne hjælpe og rådgive dig.

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

Det spørgsmål har jeg jævnligt gennem årene fået af mine klienter. Og årsagerne til deres spørgsmål er mange. Lad mig fortælle dig om en af mine klienters dilemmaer…

Min klient ejer en virksomhed, der gennem flere år har oplevet massiv økonomisk vækst og stor anerkendelse fra omgivelserne. Årsagen til at min klient i sin tid startede som iværksætter var, at han oplevede at kunne se nogle tendenser i et eksisterende marked, som hans arbejdsgiver ikke ønskede at sætte i gang.

Og når man er som min klient, ja så er der ikke langt fra tanke til handling.

Læs også: Hvis du gerne vil have et andet liv, er du så parat til at tage skridtet?

Ved siden af sit job startede han og en partner virksomheden op. Det var hårdt arbejde, og det var ét skridt ad gangen igennem de første 5 år. En medarbejder blev ansat ad gangen, åbning af en ny filial ad gangen, en administrativ medarbejder ad gangen osv. Helt klassisk vækstfacon. Til sidst bestod virksomheden af cirka 30 medarbejdere.

Nu her 12 år efter min klient startede sin virksomhed, er situationen den, at hans partner er trådt ud af virksomheden for nogle år siden, og han sidder alene tilbage med ansvaret for salg, økonomi, udvikling og medarbejdernes trivsel. Nå ja, hans egen trivsel må endnu en gang vente, til der lige bliver tid i kalenderen (og det bliver der sjældent).

Pas på med at tage alle kasketterne på

Hvad er det, der gør, at han endte der? Ja, årsagerne er mange.

Lad mig nævne nogle stykker:

  • Han har glemt, hvorfor han gerne ville være selvstændig, og hvad det var for et bidrag, han gerne ville yde til sin branche ved at blive selvstændig.
  • Han har ikke været tydelig i at forventningsafstemme med sine medarbejdere og er typen, der kommer til at tage over, hvis ikke medarbejderne lige tager ansvar (altså på hans måde). Dette gør, at han ender med arbejde både dag og nat.
  • Han er effektiv ud over alle grænser og kan løse alle ting hurtigere end andre, og det gør han så.
  • Han kender alle rutinerne i virksomheden, fordi han selv har udført alle rollerne på et eller andet tidspunkt i virksomhedens levetid. Og han har en klar holdning til, hvordan de bør udføres.
  • Glemmer sine egne behov og at være den leder, han i sin tid ønskede at være.
  • Omverdenens forventninger om fortsat økonomisk succes.

Kan I forstille jer, hvordan det er at arbejde for ham?

Et 360-graders eftersyn

Vores samtale starter en søndag eftermiddag (det er der, han har tid) med ordene: ”Jeg vil sælge min virksomhed”. Mit første (provokerende) svar var: ”Jamen det var da en god idé, det er vel blot et spørgsmål om økonomi.

Efter en masse forklaringer fra hans side, begynder jeg at spørge ind til, hvad det handler om denne gang. Når jeg yder økonomisk rådgivning, er det ikke kun tallene, der er i centrum men også alt muligt andet.

Vi har en lang snak om hans privatliv, hvor arbejdet fylder for meget, og der ikke er tid til at nyde livet. Vi taler også om, hvilke arbejdsopgaver der kan uddelegeres, og hvorfor han ikke mener, de kan uddelegeres til nogle af de nuværende medarbejdere. Vi taler om, hvad han mener, der skal til, hvis han alligevel vil beholde virksomheden. Kort sagt så tager vi en lang snak rundt om ham, om udfordringerne, om økonomien men også om mulige løsninger.

Læs også: Kommer dine talenter i spil, når du går på ferie?

Hvis han skal sælge sin virksomhed, vil han så stadig selv have en andel og være aktiv i virksomheden? Og hvis han skal være aktiv, hvilken rolle vil han så udfylde og blive gladest for?

Og hvis han trækker sig fuldt ud, hvad vil han så lave?

Ja, svaret fra et meget træt menneske er at ”holde fri i et år”.

Når vi så tager en snak om det, kommer han frem til, at han nok derefter bare ville starte forfra igen i mindre målestok og med en tro på, at han kan styre succesens fart denne gang.

Brug dine naturlige talenter og uddeleger resten

Min klient ved godt, at det er et bevidst arbejde, der skal til på daglig basis, hvis det virkelig skal ændre noget, og jeg anerkender, at det er svært i en travl hverdag. Det er nu en gang de små kontinuerlige skridt, der ender med at gøre den store forskel.

Da vi har arbejdet sammen i mange år, og vi fra hans talenttest vidste, at det med at have ledelsesansvar dræner ham meget, besluttede han efter vores samtale at kigge på et muligt salg til en partner, som bl.a. kunne overtage ledelsesansvaret.

Når jeg taler med mine klienter om deres ultimative løsninger, som er ”lige her-og-nu ønsker”, gør jeg meget ud at komme hele vejen rundt om mennesket og om virksomheden. Jeg prøver at sætte lys på, om de er motiverede for at komme væk fra noget eller for at komme hen imod noget. Der er nemlig stor forskel i, hvilke løsninger der er mulige at se, alt efter, hvor du kommer fra. Overforbruger du dig selv som leder eller medarbejder, kan det være en økonomisk og menneskelig dyr fornøjelse.

Ved du, hvor du træffer beslutninger fra? Vil du væk fra noget, eller vil du hen imod noget? Og skal jeg hjælpe dig?

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

Et ordentligt overblik over din virksomhed kan være et stærkt redskab for at forstå, hvad der sker i din virksomhed. Og sådan et redskab kaldes en ledelsesrapport.

Ledelsesrapportering handler blandt andet om at give ledelsen viden om, hvordan virksomheden har det. Det vil sige en form for temperaturmåling, der viser, om virksomheden er sund og rask – går virksomheden i den retning, ledelsen ønsker.

Det handler også om at have et grundlag at styre efter. Gennem ledelsesrapportering ser man på fakta mod budgettet, og der foretages handlingsbaserede indsatser for at sikre, at virksomheden er sund og rask og følger den plan, der er lagt.

Læs også: Kan du gå til økonomiforståelse onsdag aften?

Der er ikke nogen bestemt opskrift på, hvornår du skal lave en ledelsesrapport, det kommer meget an på, hvilken virksomhed du har, og hvilken størrelse der er tale om. Nogle gør det på månedsbasis, andre gør det en gang i kvartalet.

For mig og mine kunder er en god ledelsesrapportering en, der ikke kun fokuserer på tallene på bundlinjen, men også ser på eksempelvis tallene fra HR-afdelingen eller særlige salgskampagner. Det kan f.eks. være, hvor mange nye medarbejdere der er kommet til, hvor mange har forladt virksomheden, hvor mange er syge, hvor mange sygedage har der været, og er der nogle langtidssygmeldte.

Er det overhovedet vigtigt at lave en rapport?

Ja, for pokker da.

Den giver et tydeligt og konkret indblik i de økonomiske mekanismer, der er i din virksomhed.

Rapporten er for at ledelsen løbende kan se, om virksomheden er på rette vej, eller om der skal foretages justeringer.

Den kan være et nødvendigt redskab i værktøjskassen for at ledelsen kender deres forretning. For små og mindre virksomheder handler det samtidig meget om at have et indblik og massere sin økonomiforståelse.

Du kan nemlig ikke overlade økonomien til din revisor og bogholder, det går ikke. For det er dig, der i sidste ende har ansvaret som leder.

Jeg siger ikke, at du skal forstå hele regnskabslovgivningen eller selskabslovgivningen, men du skal forstå, hvordan de økonomiske mekanismer arbejder i din virksomhed, og hvordan de forskellige parametre påvirker hinanden.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå, hvad din revisor siger?

Også selvom det er svært.

Det er ligesom, da vi skulle lære at cykle. Det er smadder svært til at starte med, men med tiden lærer vi det.

Nye ting tager tid 

Problemet er bare, at mange dygtige ledere har svært ved at træde ind i det felt, der hedder, ”nu skal jeg lære noget nyt”, fordi de kan synes, det er pinligt at skulle spørge om hjælp til noget, de ikke forstår.

Jeg oplever jævnligt, at der er en misforstået opfattelse af, at ”det burde jeg jo vide, når jeg er leder/virksomhedsejer”. Men hvis du har brugt din tid på drift og alt det, du er dygtig til, så har der måske ikke været tid til en fordybelse i en løbende ledelsesrapportering.

Men det er en grænse, du og din virksomhed kan have stor glæde af at komme over.

For hvis vi ikke kan tillade os selv at lære noget nyt, så bliver vi heller ikke bedre.

Alle virksomheder har et værdisæt, for det er måden at brande sig ud ad til som arbejdsplads. Men stemmer din virksomheds værdier overens med jeres adfærd? Jeg oplever desværre, at mange virksomheder ikke har en sammenhæng i, hvad de lover, og hvordan de reelt gør. Og det kan koste på bundlinjen.

I dag skriver mange virksomheder, at de lægger vægt på integritet og er en åben og ansvarlig virksomhed. Det lyder måske bekendt? Men det er også fordi, det er værdier, der er blandt de absolut mest populære.

De fleste virksomheder har nemlig fundet ud af vigtigheden af at fremhæve deres kerneværdier i en eller anden form.

For det at nedskrive værdier og etiske retningslinjer spiller en vigtig rolle i virksomhederne og afspejler et reelt behov. De kan understøtte virksomhedens strategiske positionering, og de kan styrke virksomhedens identitet, kultur og omdømme.

Har du en sammenhæng i dine værdier og adfærd?

Eller er du en af de virksomheder, der bare har det stående som et par linjer på jeres hjemmeside, fordi marketingafdelingen har sagt det?

Det lyder måske hårdt. Men det er så enormt vigtigt, at der er gennemsigtighed for udefrakommende og potentielle nye medarbejdere.

Læs også: Findes der rigtig talenter for en leder?

Og så er det vigtigt, at I har styr på, hvad det er for et værdisæt, I bygger jeres virksomhed på. Fundamentet er altså en essentiel ting, og det taler jeg lidt mere om i mine arbejdsmetoder.

Værdisæt og adfærd skal hænge sammen

Hvis I har styr på jeres værdisæt, kan I meget nemt og konkret fortælle potentielle nye medarbejdere, hvad det er for et værdisæt, jeres virksomhed har, og hvad I som virksomhed bidrager med. Og når du kan det, kan du få tiltrukket de rigtige medarbejdere, der tænker: ”Det vil jeg gerne være en del af – det matcher mit personlige værdisæt.”

Men det nytter ikke, at I bare har et værdisæt, I har skrevet et par linjer om på hjemmesiden, og når hverdagen så rammer, er der ingen sammenhæng, i det I siger, og det I gør. Det kan komme til at virke uprofessionelt og ikke mindst utroværdigt.

For virksomheder handler det ofte om at tiltrække de rette medarbejdere. For når vi tiltrækker de rigtige medarbejdere, sparer vi penge på hele ansættelsesprocessen. Det er nemlig enormt dyrt at ansætte folk – men det ved du nok allerede. Det kommer jeg også ind på i et senere blogindlæg.

Hvis du får ansat de forkerte, fordi de sagde ja til et værdisæt, som viser sig at være noget andet i hverdagen, end de egentlig var blevet lovet, kommer du ikke til at have den medarbejder længe hos dig.

Faktisk dukker 4 procent ikke op efter den første arbejdsdag.

4 procent!

Folk bliver altid overrasket, når jeg giver dem det tal. Men ikke desto mindre er det fakta.

Læs også: Hvis du gerne vil have et andet liv, er du så parat til at tage skridtet?

Når det er sagt, kan der selvfølgelig være mange årsager til, at man vælger at sige op så hurtigt.

Det kan f.eks. være fordi, den nye medarbejder tænker, at virksomheden ikke levede op til forventningerne. Virksomheden var måske ikke klar til modtagelsen. Pludselig var arbejdsopgaverne noget andet, end det de var blevet lovet. Eller måske var kollegaerne slet ikke, som man havde forventet.

Det gælder om at trække i samme retning

Hvis du kommer ind i en gruppe af medarbejdere, der præcis ved og er enig i, hvilken adfærd man skal have for at understøtte det værdisæt, I har som virksomhed – så trækker I i samme retning. Og det gør det økonomisk meget mere rentabelt.

Der er også en værdi i, at I sammen har et miljø, hvor der er plads til innovation og gode relationer i samarbejdet. Hvem er I hver især, og hvem er I sammen.

Derfor er det samtidig vigtigt, at det ikke bare er ledelsen, men hele organisationen, der er enig i, hvad I kan, skal og gør som virksomhed. Der skal være hold i den kvalitet, du sælger til en ny medarbejder, og den skal understøttes af den adfærd, der kommer bagefter.

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Har du stået i den situation som arbejdsgiver, hvor en valgte at sige op kort efter en ansættelse? Blev du sur?

Jeg kan godt forstå, hvis du blev sur, men du er nødt til at kigge ind ad. For måske var der faktisk ikke sammenhæng i virksomhedens værdisæt og jeres adfærd?

Sidder du som leder og har brug for at få et klart billede på, hvordan din virksomheds økonomi ser ud, så er du langt fra den eneste! Det kan jeg hjælpe dig med. Også hvis det f.eks. passer ind i din kalender at gå til økonomiforståelse onsdag aften.

Min påstand er, at du i høj grad kan gå til økonomiforståelse, hvis du sætter det i kalenderen, som skulle du til fodbold eller yoga.

For ønsker du at udvikle dig som leder eller virksomhedsejer og lære at forstå de økonomiske mekanismer i din virksomhed, er det vigtigt at prioritere det. Prioriterer du det, kan det være en god idé at sætte tid af til det i kalenderen. Helt som hvis du gik til en anden form for aktivitet i løbet af ugen. På den måde viser du både dig selv og din familie, at du tager din egen udvikling alvorligt.

Jeg har, lige som mange af mine kunder, travlt i hverdagen. Det gør det ofte svært at prioritere andet end hverdagens gøremål og udfordringer. Når jeg taler med min kunder, har de en masse ting, de gerne vil blive bedre til at sætte tid af til eller fordybe sig i, men hverdagen forstyrrer de gode intentioner.

Det kan være alt fra lavpraktiske ting, de gerne vil optimere. Blive klogere på de medarbejdere de har i virksomheden. Lære at forstå økonomien så de får et bedre overblik. Eller lave et godt gennemarbejdet budget, der kan bruges som styringsværktøj i hverdagen. Måske har de mange gode innovative idéer men ikke tid til at udvikle dem eller sætte dem i gang.

Find den måde der passer dig – og prioriter!

Men hverdagen kan tage overhånd, og når hverdagen tager overhånd, kommer den til at styre og dermed sætte retningen. Det kan betyde, at du og din virksomhed føler jer presset, og for nogle kan det ende i stress. Ender nogle i stress, efterlader det de andre med mere arbejde. Det er skruen uden ende, og det er dyrt både menneskeligt og økonomisk.

At sætte tid af til at gøre noget andet kan gøre en stor forskel. At gøre det kontinuerligt og holde fokus på ”daglig” basis skaber en stor forandring både for dig som leder og for dine medarbejdere. Du/I tager jer selv alvorligt, og så bliver det jer, der styrer retningen og hverdagen.

Er det nemt? NEJ, det er på ingen måder nemt.

At skifte vaner, mindset eller holde fokus på det, man gerne vil, i stedet for det, man skal og bør, er på ingen måde nemt.

Alt efter hvem du er som leder, finder du din helt egen metode til at sætte tid af til det, du gerne vil. Hvad enten det er at udvikle dig selv, virksomheden, medarbejderne, produkter, ydelser – eller måske det hele. Måske noget ambitiøst, men dog muligt. For nogle vil der være to timer om ugen, de kan afsætte, og for andre virker det med 30 minutter om dagen.

Find den måde der virker for dig og din hverdag, men prioriter det! Det er første store skridt. Og hold så derefter fast i aftalen med dig selv.

Start med et enkelt område, der trænger til din særlige opmærksomhed, og som du vil have stor glæde af at fordybe dig i. Brug tid på at fordybe dig. Forbered evt. nogle spørgsmål du kan stille til personer omkring dig, så du bliver mere vidende eller afklaret.

Jeg kan give dig overblikket

Jeg arbejder som økonomisk rådgiver med mine kunder på den måde, at vi f.eks. laver en økonomisk rapportering, og så taler vi om den i bestemte intervaller (måned eller kvartal). Vi taler om afvigelser i de faktiske tal i forhold til budgettet og om de andre ting, vi har valgt at indbygge i kundens ledelsesrapportering (det kan være antal medlemmer, til- og afgang af medarbejdere/kunder eller fordelingen af bestemte tal eller andet relevant).

For mig og mine kunder er det vigtigt, at de har et trygt samarbejde, hvor de kan stille alle spørgsmål. Der udover at der er tid til at forstå det ud fra deres hverdag. Ét skridt ad gangen.

Passer det dem bedst, at vi gør det en sen eftermiddag eller aften, jamen så er det der, vi gør det. Jeg har et ansvar for at forstå dem og deres hverdag og oversætte det, jeg ”læser”, i deres tal til min kunde.

Jeg antager aldrig, at de forstår mit fagsprog – jeg forstår jo heller ikke nødvendigvis deres.

Vi taler også om dem som leder – hvad fungerer, og hvad fungerer ikke i deres hverdag? Er der udfordringer i forhold til medarbejdere? Hvordan kunne det se ud fra medarbejderens side? Og hvad skal prioriteres den næste periode?

Vi sætter tid af sammen og prioriterer det.

Dette er en version af at sætte tid af til at gå til ”økonomi om onsdagen”. Der findes lige så mange varianter, som der er mennesker og virksomheder.

Teknikken om at ”gå til udvikling eller fremtid om onsdagen” kan også bruges, hvis du har en iværksætterdrøm. Så kan du undersøge, skrive, lave øvelser og budgetter. Eller måske reasearche økonomiske vinkler, der er relevant for at komme tættere på en afklaring om netop din iværksætterdrøm.

Ofte taler vi blot om det, vi drømmer om, men med denne metode gør du noget aktivt ved det. Og handlinger skaber forvandlinger.

Skal jeg hjælpe dig med et 360-graders eftersyn af din virksomhed? Så kan du læse meget mere her, hvad det er, jeg kan hjælpe dig med, og hvordan vi kommer hele vejen rundt om din virksomhed.

Vi skal altid huske at lytte til vores medarbejdere, men som leder skal du også huske at stille de rigtige spørgsmål. For så får du det bedste ud af dine ansatte, og det giver dig en stærkere og mere bæredygtig virksomhed.

Overskriften til dagens blogindlæg kan godt lyde lidt som et trickspørgsmål.

Og det er det måske også.

For selvfølgelig skal vi lytte til vores medarbejdere. Men inden du lytter, kan du se på, om du stiller de rigtige spørgsmål.

Når du som leder spørger dine medarbejdere: Hvad har I brug for? Så får du ofte et svar, der handler om lavpraktiske ting, som medarbejderne per automatik vil pege på. Fordi man som medarbejder måske ikke er vant til, at virksomheden tænker kreativt eller lytter til medarbejdernes input.

Hvis du ikke sætter rammerne for den innovative og kreative proces i en virksomhed, vil det netop være spørgsmål som følgende, der kommer retur på dine spørgsmål: Kan vi få mere i pension? Hvad med barselsordninger? Skal vi ikke også have en frugtordning? Eller hvad med morgenmad om fredagen, det har andre virksomheder?

Det er ikke forkerte svar fra medarbejderne. Men det kan være dit spørgsmål, der skaber disse svar.

Du kan i stedet for stille spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre som virksomhed, så du har lyst til at blive hos os?

Begynd med at tænke som ”vi”

Hvis du sætter en arbejdsgruppe sammen og beder dem om at have fokus på:

  • Hvad kan vi som virksomhed forbedre både internt og eksternt?
  • Hvad synes I, vi kan gøre smartere?
  • Hvordan ser I, vi kan udvikle os til gavn for både kunder, medarbejdere og indehavere?
  • Hvad ser I kunne være næste skridt for os som virksomhed?
  • Hvordan får I sammen skabt en virksomhed, I alle er stolte af at være en del af?

Du kan have stor værdi i at sætte rammerne, hvor der sættes fokus på virksomheden, hvad er den bedste retning for virksomheden og ikke for den enkelte medarbejder.

Tankegangen skal gå fra et ”jeg” til et ”vi”.

Hvis du som leder gerne vil vide noget om, hvordan I kan forbedre jeres produkter eller ydelser, så kan det være rigtig smart at sætte nogle mennesker sammen, som har nogle holdninger til de produkter/ydelser, I sælger og lytte til de input, du får. Her gælder det om at sætte diktafonen til, så I kan huske alle guldkornene. For dem kommer der mange af i sådan en proces.

Du kan som leder smide nogle spørgsmål op som:

  • Hvordan kan vi arbejde smartere?
  • Hvorfor er der nogle virksomheder, der er gode til at optimere?
  • Hvordan fremtidssikrer vi virksomheden? Hvordan gør vi virksomheden mere bæredygtig og grøn?

Giv dine medarbejdere noget at arbejde ud fra. Vær konkret og sæt rammerne. Hvad præcist kunne du som leder godt tænke dig medarbejdernes input til?

Skab et kreativt miljø

Det kræver derfor, at du som ledelse tør skabe et miljø, hvor I i første omgang ikke har nogle holdninger til de kreative og innovative input, der kommer fra medarbejderne.

Det kan sagtens være, at ikke alt bliver til noget, for det er jo altid et spørgsmål om prioritering. Men det er altid en god idé lige at forklare, hvorfor du har prioriteret, som du har gjort.

Det innovative i de her processer er, at vi er så fastlåste i hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, at vi glemmer at træde ind i et kreativt miljø. Der hvor vi kan lege med tusch, brainstorme på idéer, sætte post-it op på en væg, tegne og bare få lov at skrive alle idéer og tanker ned – helt frit uden begrænsninger.

Det er nemlig af de mest vanvittige idéer, der kan komme de mest lavpraktiske og brugbare ting ud af.

Som leder bør du måske bare lytte til dine medarbejdere og ikke være med i selve processen. Træk dig ud af det kreative rum og lad medarbejderne komme til fadet. Sidegevinsten som leder er, at du måske kan se nogle sider/talenter hos dine medarbejdere, de ikke rigtig har i spil i hverdagens arbejdsopgaver.

For det er dine medarbejdere, der sidder med guldet til at udvikle forretningen.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du opnår en stærkere og mere bæredygtig virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig.

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Mange ledere tror, at de skal have alle talenterne for at være en god leder. Men sådan er det ikke. Faktisk er en god leder en, der kan se talent-potentiale i sine medarbejdere eller bede andre om hjælp, der hvor lederen ikke selv har talent.

Når man skal lede andre mennesker, handler det om at have en bevidsthed om, hvilke talenter du selv har som leder, for så ved du, hvor du er stærk, og hvor du ikke er.

Ledelse i dag handler om at kunne navigere i en meget foranderlig verden. Det vil sige, at du skal kunne navigere i en form for kaos og stadig holde retningen for virksomheden, og du skal samtidig have medarbejderne til at gå med dig.

Det er den gode ledelsesrolle i dag.

Læs mere: Kommer dine talenter i spil, når du er på ferie?

Det der i dag kommer til at ske rigtig mange steder er, at en leder også har en driftsmæssig rolle. Det vil sige, at de har hænderne nede i bolledejen.

Det er dog ikke den mest hensigtsmæssige ledelsesrolle.

Du skal have nogle, der ikke kun taler dit sprog

Ledelsesrolle i dag er en funktion, hvor man holder, samler, udvikler, skubber og navigerer i en travl hverdag, men også i pludselig opståede situationer. Det skal håndteres, bearbejdes og omsættes til praktik og løsninger.

Hvis man er en mindre virksomhed, og lederen har en kreativ talentpakke, er det her, mange ofte siger til sig selv: Hvis jeg er meget kreativ, så må jeg have andre omkring mig, der taler samme sprog som mig.

Problemet ved det er, at det ikke flytter ret meget, fordi man bare sidder og er kreative sammen.

Der er jo også nogle administrative og salgsmæssige opgaver i en virksomhed, der skal løses. Hvis man ikke selv har talent for det, er det en rigtig god idé at finde en, der har nogle af de talenter.

Læs mere: Kender du dine talenter og vigtigste styrker?

Hvis du kun sidder sammen med de talent-typer, der ligner dig, kan du ende med bare at have folk, der bekræfter hinanden, men der er måske ikke nogen, der køber dit produkt. For du har glemt at tænke salgs-delen ind. Glemmer du at have en medarbejder med et salgs-talent, kan det være svært at få produktet ud over rampen og få det solgt.

Du skal ikke have alle kasketterne på

Mange ledere tror, at de skal have alle kasketterne på. Men det skal de ikke, for det kan de ikke. Fakta er, at vi ikke kan alt, og det giver mest mening at gøre det, vi er bedst til og har talent for – både menneskeligt og økonomisk.

Ofte tror små virksomhedsledere, at de både skal have den økonomiske, den administrative, den kreative, den sælgende og bogholder-kasketten på. Årsagen ligger i, at de tror, de sparer penge. Problemet er bare, at vores fokus dermed flyttes til opgaver, der dræner os – det kan også betyde, at vi mister troen og energien på vores virksomhed.

For det tager på energi-kontoen, når vi ikke har vores talenter i spil.    

Ikke en bestemt opskrift

Der findes ikke en bestemt opskrift på at være en god leder. Der er nogle talenter, som er gode at have, men det kommer helt an på, hvilken branche vi taler om. Driver du en konsulentvirksomhed inden for økonomi og administration, kan det være godt at være disciplineret. Er du forsker, er det gode talenter at være researchende og vurderende.

Det er vigtigt som leder at kende sin egen talentpakke og sørge for ikke at ansætte kloninger af sig selv men ansætte nogle, der går ind og matcher og dækker der, hvor du som leder ikke selv er dygtig og derfor bliver drænet for energi.

Arbejdsopgaverne skal matche talentpakken, hvad enten det er dig som leder eller dine medarbejdere. Der er god økonomi i, at alle har deres talenter i spil i deres arbejdsopgaver. De er ikke blot mere effektive, men også gladere på arbejdet – og når de går hjem.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du med fokus på talenter kan styrke dit lederskab, er du velkommen til at kontakte mig og/eller tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Inden du tager på ferie, er det en god idé at få skabt et økonomisk overblik ift. din virksomheds likviditet. For så skal du ikke løbe ekstra stærkt, når du kommer tilbage.

Jeg har tidligere talt om, hvordan du kan lave en status eller en ‘to-do-liste’. En liste over hvilke arbejdsopgaver du skal prioritere og hvilke, du kan uddelegere, inden du tager på ferie. Så du dermed får ro i maven.

Her tager vi den lige et niveau op.

For det er også en god idé at have styr på selve virksomhedens økonomi. Hvilke indtægter og udgifter er der hen over f.eks. sommeren.

Læs også: Tag på ferie med ro i maven – sådan laver du en status inden ferien

Har du f.eks. styr på, at der er mindre omsætning den næste måned, og hvordan det vil påvirke virksomheden? Hvis ikke, så læs med her.

Sommerferien nærmer sig så småt, hvor flere virksomheder går på lavt blus. Ja, det gælder faktisk de fleste virksomheder i Danmark. Derfor er det vigtigt, du ved, hvad du skal gøre, når din virksomheds omsætning med stor sandsynlighed falder over sommeren.

Da omsætningen kan være lavere, handler det om at forstå de økonomiske mekanismer og udsving, der er i virksomheden. Og særligt i forhold til likviditeten.

Overblik giver tryghed

Har I f.eks. lavet et budget, har I allerede forberedt jer på ændringerne. At I i juli måske kun er til rådighed og skaber omsætning noget af tiden. Eller måske er I væk i hele måneden.

Det er meget vigtigt at have forberedt sig på, at der ikke er den samme omsætning som i de øvrige måneder. Derfor foreslår jeg, at I har styr på følgende:

  • Hvor mange penge er der på kontoen? Hvor mange er på vej ind på bankbogen? Og ikke mindst, hvilke regninger/lønninger skal betales?
  • En god idé er at lægge alle kendte regninger til betaling inden ferien – også dem der skal betales under ferien. Derved undgår I inkasso og yderligere omkostninger.
  • Er der noget i ordrebogen, når I kommer tilbage fra ferie?
  • Er der ordrer, der skal lukkes, inden I tager på ferie?
  • Hvornår indbetaler kunderne de udestående fakturaer? Mange kunder kan komme til at tage sig en frihed til lidt længere betalingsbetingelser under sommerferien.

Det i sig selv kan være nok til, at systemet falder til ro. Du får følelsen af overblik og tryghed, men også ro i maven.

Likviditetsudfordringer kan være alvorlige

Likviditetsudfordringer er et af de mest alvorlige problemer, en virksomhed kan støde ind i. Mangler man likviditet, kan det have alvorlige og fatale konsekvenser for en virksomhed. Der kan blive problemer med at betale og overholde aftaler. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsejeren holder øje med likviditeten. Hvis man er forberedt, er det nemmere at gøre noget ved problemet i god tid.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå, hvad din revisor siger?

Manglende overblik over din virksomheds økonomi kan give utryghed. Det kan måske give dig en følelse af ikke at have overblikket – for burde du ikke have det som leder? Er du så en god leder? Har du overhovedet styr på tingene?

Den form for usikkerhed kan sætte sig i kroppen. Men det er dit ansvar i sidste ende, for andre gør det ikke for dig.

Har du til gengæld forberedt dig og skabt overblik over økonomien før/efter sommerferien, kan du slappe af på ferien.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan forberede dig og din virksomhed på ferien, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Sidder du allerede nu og sveder over, om du kan nå alle arbejdsopgaverne inden ferien, så du kan nyde den sammen med familien? Så er du ikke den eneste. Men den følelse kan du nemmere undgå ved at lave en ‘to-do-liste’.

Ferien nærmer sig så småt. Men bunkerne af arbejdsopgaver bliver større og større, jo tættere vi nærmer os. Det er svært at slappe af og nyde tanken om ferien.

Du kan måske undgå ovenstående scenarie, hvis du allerede nu begynder at prioritere og tænke fremad.

For det handler rigtig meget om at være på forkant i stedet for at komme hovedkulds ind i ferien. Derfor anbefaler jeg, at du skaber dig et overblik, så du kan tage stressen ud af det. Det skal dog understreges, at det ikke er det samme som, at vi ikke har travlt op til en ferie – for det har vi.

Vi kommer nemlig ind i ferien i højeste gear og skal igen i samme høje gear fra start, når vi lander efter ferien. Hvordan kan man forberede sig, så det bliver gjort lidt mere gelinde?

Prioritering, prioritering og prioritering

Jeg har nedenfor lavet en lille inspirationsliste, du kan læse igennem. Prøv derefter at lave din egen ‘to-do-liste’ over ting, der skal laves, inden du og dine medarbejdere tager på ferie.

  • Vær realistisk i forhold til det du kan nå inden ferien. Det er ikke muligt at nå 117 ting inden, og der er heller ikke nogen grund til, at du ender med at gå stresset på ferie. Så lav en oversigt over arbejdsopgaver og se med realistiske briller på, hvilke opgaver du kan nå inden ferien.
  • Spær i god tid din kalender eller bookingsystem, så dine klienter ikke kan booke dig. Husk også at sætte auto-svar på din mail.
  • Giv evt. kunder og kollegaer besked og spørg, om der er noget, I sammen skal have styr på inden ferien.
  • Aftal i god tid med kollegaer om der er opgaver, de kan ”passe”, mens du er væk, og om der er opgaver, du kan ”passe” for dem, når de skal på ferie.
  • Bed om hjælp. Du behøver ikke sidde langt ud på aftentimerne eller møde meget tidligt, fordi du føler, at du skal bære arbejdsopgaverne alene. Det er okay at spørge om hjælp.
  • Er der meget, du skal nå, så aftal prioriteringen sammen med andre involverede, så både du selv og andre føler, at I kan sætte flueben og gå på ferie med ro i maven.

Du kommer bedre tilbage fra ferie

Når vi kommer tilbage fra ferie, er den ofte hurtigt glemt, hvis vi træder ind på et kontor, hvor arbejdsopgaverne står i bunker og mailen blinker rødt. Derfor er det en rigtig god idé, at der er nogle, der tager noget af læsset fra dit bord. Det kan være at sortere opgaverne, læse mails hvor I er flere på og få svaret kunden. Det kan være alle mulige små fine vinkler, man kan have uddelegeret, som gør, at man kan mærke feriens vingesus bare en lille smule længere, når du træder tilbage på arbejdet.

Hvis man inden, man tager på ferie, kan se, at ens bunker af opgaver nok er flere meter høje, når man kommer tilbage, og der formodentligt ligger 1.000 mails i indbakken, fordi man har været væk i 2-3 uger, så har man måske ikke fået prioriteret rigtigt.

Læs også: Går du på ferie med styr på din virksomheds økonomi?

God arbejdslyst og god ferie, når du kommer så langt.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe overblik og få en bæredygtig virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Vi har alle brug for pauser på arbejdet. Men kaffepauserne og de sociale snakke kan godt blive for hyppige og for lange. Det påvirker effektiviteten og kan måske ses på virksomhedens bundlinje. Men hvordan tager du som leder hul på sådan et prekært emne?

Kaffepauser, fejring af fødselsdage og andre sociale begivenheder i løbet af måneden. Hyggelige sammenkomster der skaber liv på jobbet, gode relationer og sammenhold. Men sommetider kan det være nødvendigt at se nærmere på, hvor megen tid der egentlig bruges på ’hygge’. Og hvor meget hyggen reelt koster. Det kan nemlig blive ret ’uhyggeligt’, hvis det i sidste ende giver højt spild, ineffektivitet og påvirker virksomhedens økonomi i negativ retning. Første skridt er, at medarbejderne faktisk forstår, hvad pausetiden egentlig koster.

Jeg sidder ofte med næsen i regnskaberne sammen med mine kunder – virksomhedsejerne – og analyserer, hvad der har påvirket deres overskud, ift. de budgetterede forventninger. Noget af det, vi ofte ser, er ”spild”. ”Spildtid” er tit en arbejdsgivers definition på ikke-fakturerbar medarbejdertid, der dermed ender med at påvirke det økonomiske resultat. Men hvordan tager man fat i sådan et problem uden at virke som en chef, der er diktatorisk og nøjeregnende?

Der skal (også) være plads til sociale pauser 

De pauser, man har brug for i løbet af dagen, behøver ikke nødvendigvis at være lange eller skemalagte. Langt de fleste arbejdspladser er da også indrettet til det. Så den enkelte medarbejder kan holde en pause for at hente sig en kop kaffe, ryge en cigaret eller lignende. Og det skal der også være plads til.

Alt sammen hører ind under det, der kan betegnes som sociale pauser. Det er pauser, som blandt andet har formålet at undgå fysisk og mental nedslidning. Udover hyggen i øjeblikket betyder de sociale pauser også, at man kommer lidt tættere på hinanden og føler en samhørighed. Og netop dette kan være med til at få samarbejdet til at glide lettere i en travl dagligdag. Det, vil jeg lige understrege, er jeg stor fortaler for.

Læs også: Ved dine medarbejdere, hvad kaffepausen koster?

Problemet opstår først, når pauserne tager overhånd. Når anledningerne til pauserne bliver flere, og pauserne bliver længere. Når medarbejderne så begynder at klage over ikke at have tid nok til arbejdet. Når der bliver løst færre opgaver med de samme ressourcer.

Det kan sagtens lade sig gøre at vende skuden. Det skal bare gøres på en ordentlig måde.

Fire gode råd til at få dine medarbejderne til at forstå, hvad deres pauser koster:

  1. Ved dine medarbejdere, hvad de koster i timen? Mange af dine medarbejdere er måske slet ikke klar over, hvad de koster i timen, når de tager pauser eller holder møder. Tag et personalemøde og tydeliggør med konkrete eksempler, hvad en hypotetisk medarbejder koster med sociale bidrag, forsikringer mm. Der er ingen grund til at udstille nogen, så gør det så informativt og detaljeret som muligt, så de kan spørge til de enkelte elementer i din beregning.
  2. Taler I om økonomien? Mange er bange for at tale økonomi, fordi folk hurtigt tror, at der nu er tale om en fyringsrunde. Eller at indehaver vil have flere penge til sig selv. Det er derfor efter min mening en god idé at skabe en kultur, hvor I godt kan tale åbent om økonomi, uden det skal have en negativ klang. Et godt råd er: Forbered dig ordentligt, når du vil fremlægge økonomi for dine medarbejdere og lad dem stille spørgsmål. Husk at det er dejligt med nysgerrige medarbejdere.
  3. Har I en ordentlig dialog? Det er vigtigt, at I får en god og konstruktiv dialog om de økonomiske mekanismer. Involver medarbejderne i arbejdet med at skabe eller fastholde et godt arbejdsklima – også uden brug af mange og lange pauser. Lad dem forstå, hvor de kan påvirke tingene i deres egen adfærd. F.eks. kunne det være at blive lidt ekstra en dag, så en bestemt opgave bliver færdig, og man ikke skal bruge tid på den igen dagen efter. 
  4. Er der en fælles forståelse? Når du har taget hul på den ofte svære snak så mærk efter, om der er en fælles forståelse. Ofte vil medarbejderne også gerne have, at der er en god bæredygtig bundlinje. Det har jo også konsekvenser og skaber usikkerhed i deres jobtryghed, hvis økonomien ikke er god.

Hvis du til gengæld oplever medarbejdere, der mangler forståelse for, at man ikke behøver holde otte kaffepauser og fem rygepauser i løbet af en arbejdsdag. Eller skal gøre en opgave færdig for/hos en kunde samme dag. Så er det måske medarbejderen, der har et andet mindset. Og hvis de ikke lever op til virksomhedens værdisæt, så lever de måske heller ikke op til den service, du som leder gerne vil have, din virksomhed har over for jeres kunder.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe forretningsforståelse, og hvordan I påvirker hinanden – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Jeg hører ofte fra arbejdsgivere, at medarbejderne ikke forstår den forretning, de er en del af. Men har du forklaret, hvilken indflydelse de har? Eller hvordan økonomien hænger sammen i virksomheden?

Alting koster penge. Det gør pauser ved kaffeautomaten også. Men hvad koster kaffepausen egentlig? Er dine medarbejdere overhovedet bevidste om det? Har I en dialog om det?

Jeg har arbejdet med et hav af virksomheder, både indenfor produktion, service og håndværk. Virksomheder, der lever af at levere timer – hvor ikke-fakturerbare timer måske ender med at spise et eventuelt overskud op.

Læs også: Fire råd til dig, der vil skabe bæredygtig vækst 

Men medarbejderne er ofte ikke bevidste om, at tiden ved kaffeautomaten koster. Måske har du ikke skabt en dialog, hvor du forklarer dine medarbejdere, hvad møder, kaffepauser, ikke-fakturerbar tid og dårlig service koster. I så fald er du som rigtig mange andre virksomhedsejere, jeg har siddet med.

Lad mig først understrege, at det er meget vigtigt for en virksomhedskultur, at der er plads til pauser og en snak over kaffen med ens kollegaer. For er der ikke plads til pauser, frihed til at reflektere og tale sammen, mister vi relationen til vores arbejdsplads. Vi kommer til at føle os som maskiner, der stille og roligt bryder ned. Eller måske skifter vi bare job (hvilket også er dyrt, men det er en anden snak). Så, kaffepausen er vigtig! Men…

Husk at skabe forretningsforståelse i virksomheden

Vi skal alle i virksomheden forstå de økonomiske mekanismer, for at kunne bidrage til at fastholde en fornuftig økonomisk kurs og skabe en bæredygtig virksomhed. Hvis du som leder forstår dem, er der stor værdi i at forklare dine medarbejdere det, så de forstår den forretning, de er en vigtig brik i.

For hver gang der bliver holdt møde, drukket kaffe eller er en medarbejder, som på anden måde ikke er produktiv i forhold til arbejdsopgaverne, der ligger på skrivebordet, så koster det virksomheden penge. Det er fakta.

Den grafiske illustration nedenfor viser et tydeligt eksempel på, hvordan tingene hænger sammen. Når virksomheden har en god bæredygtig bundlinje, har vi en god virksomhed. Det betyder, at virksomheden skaber arbejdspladser og dermed har brug for medarbejdere. Når vi har mange gode produktive medarbejdere, der forstår forretningen, og hvordan de enkeltvis bidrager til den, betyder det, at vi har en god bæredygtig bundlinje osv. osv.

Men hvis virksomheden har en dårlig bundlinje, hvor der er røde tal, og den ikke har vækstet i lang tid, kan det resultere i en sårbar virksomhed. En virksomhed der ikke har mulighed for at skabe arbejdspladser og måske i stedet må fyre medarbejdere. Tingene har en indflydelse på hinanden – både når økonomien går godt, og når den går mindre godt i virksomheden.

Så for at du har en god og stærk økonomi i virksomheden, kan alle have stor glæde af at forstå, hvordan de hver især bidrager. Bidrager til økonomien og forretningen, og hvordan de påvirker netop jeres fødekæde. Hvis du som leder selv forstår disse mekanismer, har du en vigtig opgave i at prøve at få dine medarbejdere til at forstå det. I er sammen om forretningen. Og mange medarbejdere er sikkert ikke klar over, hvordan de faktisk har indflydelse på økonomien – både positive og negativt. Eller hvad f.eks. kaffepauserne koster.

En god dialog er vejen frem

Et sidste tip er dog at huske på, at der er flere måder at tage sådan en dialog med dine medarbejdere på. Det er virkelig vigtigt, at du får skabt en ordentlig dialog, der ikke bare ender op med et påbud. F.eks. at kaffepauser fremover kun må vare fem minutter. Det handler om at finde en løsning, som alle kan nikke ja til. Hvor alle ved, hvilke påvirkninger det har, når man bevidst vælger at gøre noget andet.

Der er rigtig meget at hente ved at få skabt en dialog med dine medarbejdere, så de får forretningsforståelse og viden om virksomhedens økonomi.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe større indsigt i forretningen eller i relationerne. Og hvordan I sammen kan vækste og være innovative i jeres virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Så er du velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Du vil gerne vækste, men hvor skal du starte? Som økonomisk rådgiver hjælper jeg virksomheder med at skabe økonomisk overblik, få viden om talenter samt få indsigt i organisationen. Det gør jeg ved at komme 360 grader rundt for at skabe en bæredygtig virksomhed – både økonomisk og menneskeligt. Her er fire gode råd til, hvordan du som virksomhedsejer kan starte væksten, der passer til dig og din virksomhed. Og vi starter med dig selv.

For det med at skabe vækst og nye tiltag i din virksomhed handler i lige så høj grad om dig selv, dine talenter, dit lederskab og ikke mindst dine visioner. Start med at kigge 360 grader om dig selv. Hvad er dit bedste bidrag til virksomheden? Hvad er dine naturlige talenter – altså hvad er du særlig dygtig til? Hvad er dine værdier? Hvor er dine stærkeste kort i forhold til kunder og dit personale? Et 360-graders eftersyn af dig selv kan derefter følges op af et 360-graders eftersyn af din virksomhed.

I tidligere blogindlæg har jeg taget fat på, at der ofte er rigtig meget at hente, når du skal vækste, ved at kigge dig selv dybt i øjnene.

Læs mere: Skal din virksomhed vækste? Så bør du måske starte her…

Her giver jeg dig nogle konkrete råd til, hvordan du kommer godt i gang, når du gerne vil flytte dig selv som menneske, for at du så også kan flytte din virksomhed i den retning, du ønsker:

Fire råd til, hvordan du kan skabe bæredygtig vækst for dig og din virksomhed

  1. Find ud af hvad du er rigtig god til, og hvad du er knap så god til. Accepter at du ikke altid kan alt det, du gerne vil. Uddeleger i stedet de opgaver som dræner dig, og som du måske bruger unødig megen tid på. På den måde får du frigivet tid, så du kan gøre det, du er rigtig god til. Til glæde og gavn for både dig selv og din virksomhed.
  2. Er du den leder, du gerne vil være? Og ved du, hvilken leder du vil være? I en vækstfase eller på vej mod nye tiltag kan det være værdifuldt at kigge nærmere på, hvilken rollemodel du som leder gerne vil være. Måske er der noget, som skal justeres for at du selv eller dine medarbejdere kan performe bedre? Det handler om at være tydelig, og tydeligheden skal understøttes af din adfærd.
  3. Hvilken adfærd har du? Stemmer den adfærd du har overens med det, du siger over for dine medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere? Er din virksomhed f.eks. kendt for et højt serviceniveau og en uformel omgangstone, skal det være noget alle genkender mellem dig og dine relationer.
  4. Hvordan indgår du relationer med dine medarbejdere eller dine kunder? Du kan ikke lave om på andre, men du kan forholde dig til, hvordan du er og reagerer i samspillet med andre. Her kan det være en god idé at tænke: ”Jeg kan flytte mig i forhold til, hvordan jeg er sammen med dig”. Som virksomhedsejer er det okay at tilpasse sig i forhold til, hvilken medarbejder eller kunde du taler med. Min erfaring er, at det ofte er små forandringer. Eller det at man bevidst undlader at reagere eller reagerer med nysgerrighed på den anden, som kan skabe mirakler. Både for slutresultat, motivation og samarbejde.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomhed kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Ønsket om at vækste – sælge mere og øge bundlinjen – er noget de fleste virksomhedsejere kender til. Men der er flere veje dertil. Hvad med f.eks. at starte med at kigge på dig selv og begynde at se dig selv udefra?

Mange virksomhedsejere glemmer at kigge på sig selv, når det handler om, at virksomhedens grundmekanismer skal flyttes. For efter min mening er du nødt til at flytte dig selv, før du kan flytte din virksomhed.

Der kan være flere årsager til, at virksomheden ikke er der, hvor du gerne vil have den. Men når vi kigger på vækstmuligheder, er der mere end bare røde og sorte tal i en regnskabsbog at tage med i sine overvejelser.

Det handler i høj grad også om dig, dine talenter og visioner, samt ikke mindst dine medarbejdere, hvis du har nogle.

Der er rigtig meget at hente ved at starte med at kigge sig selv dybt i øjnene, når man skal lave en vækstplan.

At du kigger 360 grader om dig selv. Hvad bidrager du med? Hvad er dine værdier? Hvor er dine stærkeste kort i forhold til kunder og dit personale? Et 360-graders eftersyn af dig selv og så et 360-graders eftersyn af din virksomhed.

Har du undervejs glemt at være rollemodel?

Et af de konkrete vækstparametre er f.eks. din ledelsesstil. Får du ledet dine medarbejdere rigtigt, så de kan præstere deres bedste?

Lad os tage et eksempel: Du er i lære som tømrer og finder ud af, at du egentlig gerne vil ud i verden og blive tømmersvend og derefter tømmermester. Din nuværende mester har du ikke meget til overs for – du synes, han er arrogant og anerkender for lidt. Og når du bliver mester, så vil du gøre det anderledes.

Efter at have været tømmermester i noget tid, oplever du pludselig en distance mellem dig og dine medarbejdere. Du bliver irriteret på dem og tænker, at de ikke forstår de ting, du siger. Dine sælgere virker arrogante og meget fremme i skoene, og din bogholder er pludselig blevet emsig.

Hvad var det lige, der skete der?

Hvis du kigger dig i spejlet, vil du måske se, at du trods alle dine gode intentioner alligevel er endt med at minde en lille smule om din gamle mester. En leder, der har travlt – så travlt at han glemmer at anerkende sine medarbejdere og se, hvad de yder. Tænk hvilke mirakler du vil kunne udrette, hvis du og dine medarbejdere begyndte at trække i samme retning igen.

I en vækstfase eller på vej mod et nyt tiltag kan det være værdifuldt at kigge nærmere på, hvilken rollemodel du som leder gerne vil være. Måske er der nogle justeringer, der skal til, for at blive den rollemodel?

Tør du kigge på dig selv udefra?

Du kan f.eks. starte med at finde ud af, hvad du selv er god til, og hvad du er knap så god til. Se derefter på, hvordan du bruger din tid.

Bruger du dig selv bedst, eller spilder du din tid på opgaver, der faktisk er svære for dig, eller som ikke ligger naturligt i dine talenter? I stedet for at tage opgaver på dig, som ikke ligger dig naturligt, er det måske en idé at udlicitere/uddelegere dem?

Når du har kigget dig selv dybt i øjnene og fået overblik over, hvordan du forvalter dine egne talenter og ressourcer, er det tid at gå videre til dine medarbejdere. Bruger du dem rigtigt? Får du dem til at yde sit bedste?

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Ferietiden nærmer sig, og det fik mig til at tænke på en ferie, jeg fik ”ødelagt” for min familie. Op til ferien er der altid mange ting, man skal nå som børnefamilie og medarbejder. Og i kampens hede fik jeg pakket min stress i kufferten sammen med sandaler, badetøj og solcreme. Nå ja, så fik jeg også lige pakket forventningerne – både mine egne og arbejdsgivers ansvar og pligter – med i kufferten.

Turen gik til Mallorca med forventningsfulde børn og os forældre, der virkelig trængte til bare at slappe af. Vi ankom til hotellet og fik tildelt vores hotelværelse. Dejligt værelse, men der var bare et problem: Værelset med altanen lå ud mod vejen. Ikke smart for én med stress! Jeg var ekstrem følsom overfor støj. Og så var jeg i gang med ”den gode ferie”.

Udover at jeg syntes, børnene var kropumulige og ikke hørte efter, var min mand da også super uforstående. Og nå ja, jeg havde da lige arbejdstelefonen med på stranden, hvis der nu bare lige var noget, de skulle spørge om. Og det var der! Næsten dagligt!!

Min mand var rigtig sød til at gå en tur med ungerne og tysse på dem, når jeg talte med arbejdet. Han gik ned og spillede tennis med dem, så jeg lige kunne få noget tid for mig selv! Eller var det for at stemningen og ferien ikke blev mere ødelagt? Nødvendigt var det i hvert fald.

Stakkels børn (nå ja, og voksne) har jeg tit efterfølgende tænkt, og der har været masser af dårlig samvittighed forbundet med den ferie. Jeg kan ikke gøre det om. Jeg har undskyldt overfor mine børn. Jeg har brugt minderne fra ferien som en påmindelse til at gøre noget andet og gør det stadig.

Ca. 10 år efter den ”fantastiske ferie” og hvor ungerne var flyttet fra reden, skulle min mand og jeg alene afsted en uge. Vi bestilte en afbudsrejse til Mallorca.

Da vi nærmede os hotellet sagde min mand: ”Det er da her i nærheden, vi var med ungerne.” Og da vi drejede ind ved hotellet siger han: ”Det er det samme hotel, kan du ikke se det?”

Jeg kigger på ham og aner simpelthen ikke, hvad han taler om!!

Jeg kunne intet, som i ”intet”, genkende. I løbet af de første dage forsøgte min mand at genskabe min hukommelse.

  • ”Det var her ungerne…”
  • ”Det var denne vej vi gik til byen om aftenen”
  • ”Kan du huske melondamen?”
  • ”Der inde spiste vi god mad, så der går vi ind igen – kan du huske tjeneren?”
  • ”Der nede ligger…”

Stille og roligt fik hans guidede tur mig til at huske igen. Og som jeg fik gået de samme ruter, begyndte min krop og hjerne at huske igen.

Jeg var rystet og ked af det. Rystet over, hvor hårdt ramt jeg havde været uden at ville erkende det. Ked af, at jeg ikke havde stoppet det i tide, sagt fra og sagt stop.

Jeg havde i mange år den store hammer fremme til at slå mig selv oven i hovedet med.

”Tænk, at jeg havde ødelagt ferien for min familie!” Men jeg gjorde det jo selvfølgelig ikke med vilje!!

I dag ved jeg, at mit system var fyldt med stresshormoner, og at jeg ikke ville se i øjnene, at det var hos mig, der skulle ske en ændring. Jeg var nødt til at tage ansvar for mig selv, før jeg kunne være der for min familie.

Jeg skulle have sat grænser lang tid før – både privat og arbejdsmæssigt. Men det har aldrig været mit speciale. Heldigvis er jeg blevet bedre med årene. Det kræver dog stadig stor opmærksomhed hos mig at træne musklen ‘at sætte grænser og sige fra’.

Du ved sikkert nu, hvor ferien går hen, og hvad I skal nå inden.

Overvej om du kan komme mere afklaret afsted på ferie i forhold til din arbejdsplads

  • Hvilke opgaver skal løses inden ferien? Hvilke opgaver kan uddelegeres? Hvilke opgaver kan vente?
  • Har du afstemt forventning med din arbejdsplads? Husk at være tydelig – hvad kan de forvente af dig, når du holder ferie?
  • Hvis du er leder, har du så været tydelig overfor dine medarbejdere? Er deres ferie = deres ferie? Må de være 100% offline? Eller forventer du, de bare lige læser mails eller andet?
  • Hvilken rollemodel er du i forhold til ferie? Eller hvilken rollemodel ønsker du at være?

Og har du tænkt over, hvordan din ferie skal være, og hvad du har brug for? Hvad skal du have pakket i ”kufferten”?

  • Hvilken feriestemning kunne du tænke dig?
  • Er der noget, du skal gøre inden for at komme i den rette feriestemning? Har du afstemt forventningerne med familien? Måske har du brug for, at I bare er sammen og ikke farer rundt til alverdens seværdigheder eller forlystelsesparker – eller måske omvendt?
  • Har du tænkt over, og ved du, hvad en dejlig ferie er for dig?
  • Skal du bruge ferien til at tænke over, hvad et godt liv er for dig, og hvad det indeholder? Hvad fungerer? Hvad fungerer mindre godt? Hvad fungerer slet ikke? Måske blot et stort serviceeftersyn?

Det handler om at blive bevidst. Bevidst om det liv, du ønsker at leve, og hvad der er det rigtige for dig.

GOD stressfri SOMMERFERIE.

P.S.: I løbet af 3-4 måneder efter vores tur til Mallorca accelererede min stress. Jeg bad indirekte om min opsigelse og fik den. Men mere om det en anden gang.

Erkendelsen var klart den sværeste i forbindelse med mit stresssammenbrud.

Så tænker du nok, hvorfor var det lige erkendelsen, der var den sværeste? Hvorfor var det ikke det sværeste at skulle arbejde dig ud af stressen og depressionen?

Det skal jeg fortælle dig. For tankerne om:

  • Hvem ville jeg være, hvis jeg gav slip? Ville jeg være en fiasko?
  • Havde jeg levet på en løgn?
  • Hvordan kunne jeg stoppe op – og hvordan gjorde jeg?
  • Hvem skulle jeg bede om hjælp?
  • Hvad ville de andre tænke, hvis jeg valgte mig selv til?

Disse tanker fyldte meget sammen med at:

  • Jeg ikke kunne leve op til mine egne og andres forventninger.
  • Når jeg ikke kunne nå alt det, jeg skulle i døgnet, var jeg så ikke god nok?
  • Hvis jeg nu måtte sige fra, var jeg så ubehjælpsom?
  • Hvis jeg ikke var ”stærk” mere – var jeg så ”svag”?
  • Jeg kunne vel bare tage mig mere sammen og klare det hele, så skulle det nok gå?

Nå ja, så var der naturligvis også frygten for konsekvenserne:

  • Ville jeg miste mit job? Skulle jeg gå fra hus og hjem?
  • Hvordan ville det påvirke mine børn, hvis de så mig ”svag”?
  • Ville min mand have mig?
  • Ville jeg miste mine veninder og venner?
  • Ville jeg blive ensom og isoleret – jeg var jo ensom nok i forvejen. Ikke alene, men ensom!

For mig endte stressen med at være en masse usagt indeni mig og en masse følelser, jeg ikke havde ord for.

Jeg kunne bare mærke, at det hele var blevet for meget. Jeg kunne ikke overskue det mere. Jeg fik ikke min søvn, jeg fik ikke passet på mig selv, jeg følte mig som en dårlig mor, følte mig aldrig god nok. Jeg fik ikke sagt fra men kun til.

Men jeg blev i flere år ved med at gøre det samme og det samme og håbede på, at verden omkring mig ændrede sig. Det var desværre ikke tilfældet!

Så på et tidspunkt måtte jeg jo begynde at kigge på mig selv og min måde at angribe verden på. Jeg startede med at prøve at være ærlig overfor mig selv og mine omgivelser – og så sagde jeg højt, at jeg havde brug for hjælp.

Jeg havde som sagt trukket min erkendelse for længe, og derfor måtte jeg have antidepressiv medicin for at stoppe mine store følelsesmæssige udsving. Derefter gik jeg i samtaleterapi.

Siden har jeg ofte tænkt, hvordan jeg kunne lade det komme så vidt? Det er der mange forklaringer på i min historie, som jeg vil dele med dig her på bloggen hen af vejen.

Jeg valgte at gøre noget andet. Valgte en ny strategi, og det blev det min redning. Men det blev også starten på et nyt liv, nemlig mit liv med mine værdier. Jeg er et menneske, som rummer det hele fra sårbarheden til styrken.

Det var hårdt arbejde at arbejde med mig selv på den måde og begynde at gøre noget andet, end det jeg plejede. Trin for trin, tanke for tanke med selvomsorg og tålmodighed.

Det sværeste for mig var helt klart erkendelsen af min stress.

Stressen var for mig forbundet med frygt, skyld og dårlig samvittighed over ikke at slå til, ikke at være god nok eller være forkert.

At jeg turde være ærlig overfor mig selv, gjorde en kæmpe forskel for mig. Jeg håber alle, der har fået for meget, tør stoppe op og bare stille sig selv spørgsmålene:

  • ”Er jeg ærlig overfor mig selv? – sådan rigtig ærlig?”
  • ”Lever jeg det liv, jeg gerne vil, som er i overensstemmelse med mine værdier?”
  • ”Tør jeg gøre noget andet end det, jeg plejer, når nu ”plejer” ikke virker eller er godt for mig mere?”

Tag ansvar for det liv, du ønsker at leve – det er den bedste gave, du kan forære dig selv, og du kan få den til at holde resten af livet.