,

Overblik giver plads til kreative ambitioner

Kasper er administrerede direktør i et kreativt bureau, og motivationen for ham og hans to virksomhedspartnere vokser ikke op fra et Excel-ark. Men det økonomiske overblik har banet vejen for kreativ frihed.

Det er langt fra altid drømmen om at blive virksomhedsejer, der fører til netop den rolle. I langt de fleste tilfælde starter det et helt andet sted. Det kan være faglige ambitioner eller et særligt talent, der gør, at man lige pludselig sidder med ansvar for medarbejdere, lønudbetalinger, momsregnskab og budgetter.

Kreativt overskud med økonomioverblik

For Kasper og hans to virksomhedspartnere var det fælles ambitioner inden for mode og livsstilsbranchen, som førte til, at de stiftede et kreativt bureau sammen. Ingen af dem havde drevet virksomhed før – de havde primært arbejdet kreativt. Men i dag er regnskab og budgetter noget, som de tre ejere har fuldt ejerskab over og ansvar for.

Jeg har været rådgiver for Kasper og hans virksomhedspartnere siden begyndelsen. Her fortæller han om, hvordan vores samarbejde har udviklet sig, og hvorfor det har været afgørende for ham personligt med en virksomhedsrådgiver.

Hvad førte til, at Helle blev rådgiver for dig og dine to virksomhedspartnere?

”Jeg startede virksomhed op sammen med mine to partnere tilbage i 2019. Vi er et kreativt bureau og kommer alle tre fra magasinbranchen. Ingen af os havde drevet egen virksomhed før, så vi var ikke vant til at skulle forholde os til moms, årsregnskab, udbetaling af feriepenge og den slags. Nu skulle vi pludselig forholde os til det hele. Selvom jeg har en salgsbaggrund og har siddet med budgetter før, så var det at starte en virksomhed op fra bunden, og alle de ting, der følger med virksomhedsdrift helt nyt for mig.

Jeg kendte Helle på forhånd gennem min bedre halvdel, som har drevet virksomhed i mange år. Allerede fra begyndelsen hjalp Helle os med at få sat økonomien og det administrative skelet for virksomheden op og ret hurtigt blev hun også vores sparringspartner på det strategiske plan.”

Hvordan bruger I Helle som rådgiver i dag?

”1-2 gange om året mødes hele partnergruppen med Helle. Vi har typisk selv en agenda med nogle nedslagspunkter, som vi gerne vil drøfte med hende og så ser vi også altid på strategien sammen. Vi er stadig en ung virksomhed, så vi tager et år ad gangen, men alligevel oplever vi, at strategien skal justeres løbende og det bruger vi Helle til. Det kan være store ting ude i verden, som påvirker virksomheden, så som Corona, energikrise, krig og den slags, men det kan også være ift. nye kunder, hvor der pludselig åbner sig nogle muligheder, som vi gerne vil drøfte med hende.

Helle er virkelig god til at løfte vores beslutningsgrundlag til et højere refleksionsniveau, så vi ser virksomheden mere oppefra. Hun hjælper os med at se de enkelte typer af kundeopgaver, som en del af en større sammenhæng. Det kan helt konkret være i balancen mellem opgaver, der er gode for økonomien og opgaver, der har stor betydning for vores motivation. Der er jo ikke altid sammenhæng mellem de to parametre og det er ok, så længe vi er beviste om det og opmærksomme på, at der skal penge ind til at betale regninger og løn med. Det kan også være det her med at se på hele året, hvornår er der typisk travlt i vores branche og hvad kan vi fylde ind af opgaver i de perioder af året, hvor der er mindre travlt. Vi taler aldrig kun økonomi eller kun strategi, det er tæt forbundet.”

Hvornår eller hvilke typer af situationer får dig til at tage fat i Helle i dag?

”Jeg er den i ledelsesgruppen, der sidder med økonomien, så jeg bruger Helle løbende. Det kan være helt konkret til sparring på optimeringen af et bestemt projekt, hvor vi sammen aflæser projektøkonomien i E-conomic, og bruger den viden og det overblik til at balancere projektet ift. ressourcer og økonomi ­– hvordan prioriterer vi vores egen tid på projektet, hvor skal vi bruge underleverandører og hvor kan det ikke svare sig og den slags. Og så hjælper Helle mig med at oversætte det til de andre kreative i huset, så de valg vi træffer på de enkelte projekter og de økonomiske konsekvenser er synlige for os alle sammen.

Hun er ganske enkelt med til at gøre det tydeligt for os, hvordan beslutninger på de enkelte projekter og dagligdagen sætter aftryk på det overordnede plan. På den måde bliver det meget nemmere for os at tage snakken om, hvordan vi skal prioritere, fordi vi gør det på et oplyst grundlag.”

Hvad karakteriserer Helle og den måde hun rådgiver på?

”Helle er god til at skabe tillid. Allerede den første gang hun var med til et ledelsesmøde, så var der tillid ­– også selvom de andre ikke kendte Helle på forhånd, sådan som jeg gjorde. Tillid er enormt vigtigt, hvis vi også skal kunne vende de mere alvorlige ting, og kunne snakke om det, der ikke altid lige er så rart. Og det er faktisk også noget, der er meget karakteristisk for hende. Helle stiller de svære spørgsmål, men altid med et glimt i øjet. Vi ved godt, at hun mener det alvorligt, men hun spørger på en måde, så det ikke føles ubehageligt.

En anden ting, som er helt særligt for Helle er hendes blik for mennesker. Vi sidder tre i ledelsen og det er en styrke, fordi vi kommer til bordet med noget forskelligt. Helle var hurtig til at se, hvordan vi spiller sammen og hvordan vi bedst udnytter vores forskelligheder. Hun er virkelig skarp til at se, hvordan vi er skruet sammen og hvordan vores profiler fungerer sammen. Hun har både øje for vores styrker og svagheder og hun har blik for, hvad vi motiveres af. Hun er enorm god til at aflæse mennesker og de konstellationer, vi indgår i. Det betyder også, at hendes rådgivning ikke kun handler om økonomi, for hun er meget opmærksom på, at der også skal personlig motivation til for at drive en virksomhed.”

Hvad er dit bedste råd som virksomhedsejer?

”Få indsigt i din virksomhed! – og det er nok det helt store, som jeg personligt har fået ud af at arbejde sammen med Helle. Erkendelsen af, hvor vigtigt det er med en rådgiver eller mentor, når du driver virksomhed.

For mig har det betydet en kæmpe forskel – både ift. den daglige drift og i udvikling af virksomheden ­– men også for mig personligt ift. det økonomiske. Jeg har fået et overblik, som er helt uvurderligt. Det gør f.eks., at jeg bedre og hurtigere kan aflæse balancen mellem pengestrømme ind og ud og gennemskue, hvor det giver mening at bruge underleverandører og hvor det giver bedst mening, at vi selv løser opgaven. Det hjælper mig med at regne ud om det hænger sammen, aflæse hvad vi tjener penge på og hvilke opgaver vi ikke tjener så meget på, men som til gengæld motiverer os, og derfor har en anden værdi for virksomheden. Altså et overblik, som ikke kun handler om økonomi, men om hele virksomheden – og det har altså haft en enorm betydning, både for virksomheden og for mig i rollen som administrerende direktør.”

 

Har du lyst til at høre, hvordan jeg måske kan hjælpe dig til mere overblik over din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig på 6066 2765 eller kontakt@hellesvensson.dk

,

Find den skjulte valuta i din virksomhed

Der gemmer sig uforløste potentialer i alle virksomheder – og helt sikkert også i din. Når du finder dem, har du adgang til det, som jeg kalder skjult valuta.

Noget af den skjulte valuta kan du finde i dit regnskab og budget. Men der er overraskende meget at hente steder, som du ikke nødvendigvis forbinder med økonomi. Det kan være i dine medarbejderes trivsel, måden de arbejder sammen på som team. Det kan også være i den interne kommunikation og udfordringer med at få sat handling bag virksomhedens værdier, så de når helt ud til kunderne. Alt sammen dynamikker i din virksomhed, som kan gemme på skjult valuta, der kan omveksles til positive tal på bundlinjen.

Her kan du finde skjult valuta i din virksomhed

Når jeg som rådgiver kommer ud til en ny kunde, tager vi ret hurtigt fat på at gennemgå virksomheden for skjult valuta. Og vi finder altid noget! Nogle gange kan den hurtigt omveksles, andre gange skal der arbejdes lidt mere på den, før den kan omsættes til noget, som kan ses i virksomhedens resultat. Hvor den skjulte valuta gemmer sig og, hvordan den omveksles, er selvfølgelig forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Alligevel er disse tre steder altid et godt sted at starte:

1. Organisationen – find det uforløste potentiale og brug det

Der er rigtig mange virksomhedsejere, der bliver overrasket over, hvor megen skjult valuta, der ligger i virksomhedens organisation. Det gælder både hos den enkelte medarbejder og i teamet. Måske gemmer der sig uforløste potentialer i dine medarbejdere og i måden, de spiller sammen på som team? Det kan sammenlignes med et fodboldhold, og som virksomhedsleder er du træneren.

Din opgave er at sammensætte et hold med mange forskellige talenter og få dem til at spille sammen, så I kan opnå jeres fælles mål. Her skal du f.eks. ikke bruge 11 målmænd men både angribere og forsvarere, og de har hver især deres særlige opgaver. Du skal skabe tillid i samarbejdet og give dine medarbejdere ro i, at de kender deres helt særlige rolle på holdet. Som virksomhedsejer skal du sætte det bedste hold, skabe tillid og definere jeres fælles måde.

Det er der god valuta i – både menneskeligt og økonomisk.

Spiller I hinanden gode i din virksomhed? Læs hvad en VI-kultur kan gøre for din virksomhed her.

Det er både dyrt at ansætte og oplære. Få inspiration til, hvordan du beholder dine medarbejdere med reboarding her.

2. Forretningen – få virksomhedens værdier helt ud til kunderne

Din virksomheds ry og rygte er en meget værdifuld valuta på den lange bane. En god oplevelse får kunderne til at vende tilbage, og de vil også anbefale jer til andre. En dårlig oplevelse koster derimod på kundekontoen.

Hvis du skal fastholde virksomhedens ry og rygte, handler det om, at virksomhedens værdier også støttes op af adfærden hos dine medarbejdere. Det nytter ikke, at virksomheden brander sig på f.eks. tilgængelighed, hvis så telefonen ikke bliver taget, eller svartiden på mailhenvendelser er lang.

Det handler derfor om at kommunikere virksomhedens værdier tydeligt på de indre linjer, så der også kommer handling bag. Som virksomhedsejer skal du skabe en stærk storytelling: Hvem er vi? Hvad gør vi? Hvordan gør vi det? og Hvorfor gør vi det? Og så er det vigtigt, at de svar gennemsyrer hele virksomhedens gøren og laden – også på de indre linjer.

Hvis du tør bestemme mindre og overdrage mere ansvar til dine medarbejdere, er der masser af skjult valuta at hente der. Læs f.eks. her om, hvordan det kan være god økonomi at inddrage dine medarbejdere, når der skal skabes forandringer.

3. Økonomien – sæt retning og bevar overblikket

Der gemmer sig selvfølgelig også skjult valuta i din virksomheds økonomiske landskab. Her skal du finde de områder i økonomien, hvor der kan justeres, og der er forskellige pejlemærker, som er gode at tage udgangspunkt i. Er fortjenesten på produkter eller services høj nok? Hænger udgifter og indtægter sammen? Er der mange udgifter på sygdom i virksomheden eller stor udskiftning i personalet? – den slags koster nemlig meget på bundlinjen i oplæring og effektivitet.

En god måde at få overblik er at bruge budgettet som værktøj til at sætte retning. Dernæst bevare det ved løbende at lave rapporteringer og her tage temperaturen i din virksomhed.

Måske er du ikke lige til budget, og i så fald er du ikke den eneste ejerleder. Her får du et par tips til, hvordan budgettet kan blive din ven.

Få hjælp til at finde den skjulte valuta i din virksomhed

Jeg har allerede hjulpet mange forskellige virksomhedsejere med at finde den skjulte valuta i deres virksomhed. Hvis du gerne vil have min hjælp til at finde den skjulte valuta i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Book en gratis samtale her.

, ,

Vi fik vendt underskud til overskud

Niels har været ejerleder i 17 år og har aldrig rigtig interesseret sig for økonomi. Da han kontaktede mig, stod han med et underskud på 1,3 millioner og kunne ikke forstå det, for der var godt gang i forretningen, og alle havde travlt.

Niels og jeg startede med at sætte os ned og gennemgå hele hans virksomhed. Ikke bare regnskabstallene men også hvad der lå bag dem. Vi kiggede på sammenhæng mellem fakturerbare timer, udgifter, kundeopgaver, bemanding mv. Vi lagde også et budget, indførte månedlig afrapportering og i fællesskab, fik vi vendt skuden. Allerede året efter kunne Niels’ virksomhed præsentere et regnskab med plus på bundlinjen og 1,4 millioner i overskud.

Niels fortæller her, hvad min rådgivning har betydet for ham som ejerleder og for driften af hans virksomhed.

Hvorfor havde du i første omgang behov for en rådgiver?

Jeg stod pludselig med et stort underskud og kunne ikke forstå hvorfor? Vi havde jo travlt og lavede en masse arbejde. Jeg er dygtig til at lede mennesker men ikke så god til at forstå økonomi – og slet ikke når det kommer fra en revisor. Jeg søgte en, der kunne forklare mig, hvilke ”håndtag” og ”knapper” jeg kan dreje på og hvilken effekt, det havde for mit firma.

Hvilke forandringer er fulgt med en rådgiver som Helle?

Da Helle gennemgik mit regnskab, fandt hun ud af, at virksomhedens ’hoved’ var blevet for stort. Jeg havde simpelthen for mange administrative medarbejdere. Hun fik mig til at indse, at jeg skulle skære ned på den administrative afdeling og fokusere mere på de opgaver, vi er rigtig gode til og hvor, vi tjener penge. Hun strammede også op på vores debitorinddrivelse og sørgede for, at vores likviditet blev bedre. Nå ja, og så fandt hun lige 400.000, som var betalt for meget i moms. Det var nærmest det første, hun fik øje på – og det er ret typisk for Helle. Hun har sådan et røntgenblik, der ser ALT – alle detaljerne og har samtidig et virkelig godt overblik. Men hendes helt store bedrift er, at jeg nu kan forstå økonomi. Hun kan oversætte tallene for mig, så jeg kan sætte dem i relation til hverdagen i virksomheden.

 

”Jeg er gået fra et underskud på 1,3 millioner til et overskud på 1,4 millioner – og det på et år! Det må siges at være en turnover, der kan ses!”

Niels, Administrerende direktør i en mellemstor virksomhed

 

Hvordan har samarbejdet med Helle påvirket din egen tilgang til økonomi og virksomhedsledelse?

Før kunne jeg ikke lide administration. Nu har jeg lært, at det er nødvendigt, og Helle har fået mig til at forstå økonomi. Da Helle var kommet med om bord, satte vi os ned og lavede et budget sammen. Det var nyt for mig. Herefter leverede jeg nøgletal en gang om måneden hele året igennem – og det gør jeg stadigvæk. Nu kan jeg året rundt følge med i virksomhedens resultater, og det har givet mig ro i maven og overblik.

Hun har også hjulpet mig med at skemalægge tidspunkter, hvor jeg skal bruge tid sammen med bogholderen. Det hjælper mig til at få lavet ’alt det kedelige’ med økonomi. Men det er også blevet nemmere for mig, fordi hun har lavet et system, så selv en ikke-økonomikyndig som mig kan være med. Hun kan også forklare mig, hvad dækningsbidrag er, så jeg forstår det ift. den daglige drift. Hun nøjes ikke, som en bogholder, med at sige, at dækningsbidraget skal være bedre, men forklarer mig også, hvilke ”knapper” jeg kan dreje på for at få det til at ske.

 

”Før tænkte jeg, at hvis bare mine folk var ude 8 timer om dagen, så tjente vi penge. Men timetal siger ikke det hele, for de skal jo også være fakturerbare, og det var Helle, der for alvor åbnede mine øjne for den sammenhæng.”

Niels, Administrerende direktør i en mellemstor virksomhed

 

Hvordan bruger du Helle i dag?

Vi har holdt fast i den månedlige afrapportering, og hun er med ind over, når der skal laves budget og årsregnskab. Hun er også min translatør, når der er møde med revisor og bank. Hun kan nemlig omsætte deres tal og sprog til noget, jeg kan forstå. Men hun er også blevet en uvurderlig sparringspartner, som jeg f.eks. vender mine tanker om et fremtidigt generationsskifte med.

Kæmper du med det årlige budget, eller måske synes du, det er spild af tid? Læs med her og bliv inspireret til at lægge et budget, som du kan bruge til meget mere end det årlige regnskabsmøde med revisoren eller banken.

Kan du ikke forstå, hvad din revisor siger? Lær at tale samme sprog her.

Hvis du vil løfte dig selv og din virksomhed videre, er der tre konkrete områder, hvor du med stor succes kan sætte ind. Lær hvilke her.

, ,

Spil bolden op til et forpligtende fællesskab i din virksomhed

Christian Eriksen er kollapset på banen foran tusindvis af tilskuere på tribunerne og hjemme i stuerne. Hvad gør hans holdkammerater? De slår lynhurtigt ring omkring ham og skærmer af. De er professionelle fodboldspillere alle sammen, de er på arbejde, de er på banen for at vinde. Men de er også mennesker.

Som ejerleder har du ansat dine medarbejdere til at løse nogle specifikke opgaver i din virksomhed. Du har tildelt dem en arbejdsrolle og en funktion i virksomhedens organisation. Du og dine medarbejdere indgår alle sammen i det, jeg kalder et forpligtende fællesskab. Og det kan på mange måder sammenlignes med et fodboldhold.

Forpligtende fællesskaber sammensættes af forskellige talenter

Der er brug for mange forskellige talenter og temperamenter for at stille et godt fodboldhold. Og det kræver både samarbejde og individuelle præstationer at vinde. Den samme balance kan du som virksomhedsejer bruge til at få skabt en bæredygtig virksomhed med succes på den lange bane.

”Hvis alle spillerne får lov at bidrage med deres unikke talent og kender deres præcise rolle på holdet, kan både den enkelte og teamet som helhed performe bedst muligt ift. at opnå fælles mål.”

Som ejerleder er du holdets træner. Din opgave består dels i at sammensætte et hold med de nødvendige talenter, og at få dem til at spille hinanden bedre. Det er også vigtigt med en anfører, der ligesom i fodbold kan tage ansvaret, når du som leder ikke er med ‘på banen’. Sidst, men ikke mindst, skal jeres fælles mål være klart for alle på holdet. I fodbold er målet at vinde kampe og mesterskaber, men hvad er et fælles mål for det forpligtende fællesskab i din virksomhed?

En sund virksomhed kommer alle til gode

Hvis det går skidt for en virksomhed, vil det i sidste ende falde tilbage på medarbejderne i form af lønnedgang, fyringer etc. Derfor vil det overordnede fælles mål altid dreje sig om virksomhedens tilstand. Er forretningen sund og bæredygtig i sin drift, hænger økonomien sammen osv.

Der kan være delmål og forskellige veje til det fælles mål. Men alle beslutninger, forandringer og tiltag, skal altid dreje sig om, hvad der er bedst for virksomheden. Det gælder også dine medarbejdere, og her er vi tilbage til det forpligtende fællesskab. En medarbejder i trivsel er jo bedst for en virksomhed. Derfor bør du som virksomhedsleder (træner) give dine medarbejdere mulighed for, at de kan sætte deres unikke talenter i spil. Når de hver især kender deres rolle på holdet og løser opgaver, de er gode til, så bliver det et trygt fællesskab for alle.

Kender du dine medarbejderes toptalenter, skjulte talenter og deres genizone? Hvis du gør, så kan du hjælpe dem med at spille hinanden bedre. Læs mere om talenter og talenttesten TT38 og om, hvordan du kan bruge det til at skabe succes i din virksomhed her.

Loyal overfor virksomhedens CVR-nummer?

Som ejerleder kan du høste masser af skjult valuta, når du giver dine medarbejdere mulighed for at bruge deres unikke talenter, og når du er opmærksom på, at det fælles mål altid handler om, hvad der er godt for virksomheden. Både din egen og dine medarbejderes loyalitet skal være rettet mod virksomhedens CVR-nr. Det betyder på ingen måde, at mennesker og trivsel ikke er vigtigt – tværtimod. På et fodboldhold sætter du jo heller ikke en god målmand til at spille angreb. Det vil ikke være godt for den enkelte spiller at få en opgave, som ligger uden for det, han/hun er god til. Men det er bestemt heller ikke en fordel for teamet eller det fælles mål om at vinde.

Det forpligtende fællesskab bygger på lige dele tillid, professionalisme og medmenneskelighed

Jeg vender tilbage til den juniaften i parken, hvor Christian Eriksen er kollapset, for den er et virkelig godt eksempel på, hvordan loyalitet mod det fælles mål og medmenneskelighed sagtens kan gå hånd i hånd. Ja endda, hvordan de to ting faktisk bør gå hånd i hånd. Den måde holdkammeraterne slog en beskyttende ring omkring Eriksen på, træneren, der tacklede situationen med ophøjet ro på trods af chokket, den lynhurtige indsats fra landsholdslægen og samaritterne. Alle reagerede de per refleks, fordi de hver især vidste nøjagtigt, hvad deres rolle var og havde tillid til hinanden. Det betød, at de handlede præcis, som situationen krævede det – og med lige dele tillid, professionalisme og medmenneskelighed.

Har du en god anfører på dit virksomhedshold?

Tør du slippe kontrollen, og har du en medarbejder, som kan tage ansvar, når du ikke er med på banen? Læs her hvordan det kan være en fordel at dele sit ansvar og lederskab med sine medarbejdere.

Spiller I hinanden gode i din virksomhed?

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det ofte gælder om at være den bedste. Men det kan være en kæmpe styrke, når man tør indrømme egne svagheder. Det kræver tryghed og tillid. Til gengæld spiller man hinanden bedre. Det er dig som ejerleder, der kan skabe den kultur. Læs hvordan her.

Styrk det forpligtende fællesskab i din virksomhed

Vil du gerne have hjælp til at styrke det forpligtende fællesskab i din virksomhed og blive mere tydelig omkring jeres fælles mål i dagligdagen? Jeg kan hjælpe dig, så kontakt mig gerne for en uforpligtende snak her.

,

”Helle´s sparring er 20% økonomi og 80% alt det andet”

Som ejerleder er du på en evig udviklingsrejse med din virksomhed. Og det er ikke økonomien alene, der sætter kursen. Jesper og Christina blev partnere i 2020 og driver i dag Styrkeleder – en succesfuld konsulentvirksomhed inden for ledelse og medarbejderudvikling. Fundamentet til virksomheden blev grundlagt otte år forinden, og jeg har været med som rådgiver helt fra begyndelsen.

Da Jesper startede som selvstændig, hjalp jeg ham med at komme godt fra start, og vi fik dengang sammen opbygget et solidt fundament for hans forretning. I dag er jeg sparringspartner for både ham og Christina og kommer i min rådgivning hele vejen rundt om virksomheden.

Om Styrkeleder

Konsulentvirksomheden Styrkeleder består af Jesper og Christina, som har haft virksomhed sammen siden 2020. Styrkeleder udbyder både foredrag, kursus, uddannelse og coachingforløb med afsæt i metoden styrkeledelse. Et koncept der bygger på styrkebaseret og anerkendende ledelse. Læs mere om Styrkeleder her.

Jesper og Christina sætter her ord på den rejse, vi er på sammen og fortæller, hvordan de har fundet en måde at bruge mig på, som passer til deres virksomhed og parløb som partnere.

Hvornår og hvordan lærte I Helle at kende?

”Vi har drevet virksomhed sammen i snart to år, men Jesper har kendt Helle siden, han startede op som selvstændig for otte år siden,” fortæller Christina og suppleres af Jesper. ”Helle var på mange måder katalysator for, at jeg overhovedet turde tage springet dengang. Vi mødte hinanden på en coachuddannelse, og det var hende, der gav mig det sidste kærlige skub og troen på, at det med at være selvstændig, det var det rigtige for mig. Hun hjalp mig i gang med forretningsstrukturen og fik lagt de administrative grundsten i min virksomhed, men mindst lige så vigtigt, så var hun både med til at motivere og inspirere mig til at køre på som selvstændig og udvikle min forretning op gennem årene.”

Hvilke typer opgaver har Helle hjulpet jer med gennem tiden?

”Der skete en del ændringer, da Christina og jeg blev partnere, og den forretningsudvikling og omstrukturering var Helle en stor del af. Hun er jo fænomenal til at se mennesker, så hun var meget skarp på, hvordan Christina og jeg bedst komplimenterer hinanden og hvordan vi får vores personligheder og faglige kompetencer i spil,” fortæller Jesper. ”Ja, det er jo så meget Helles styrke som rådgiver,” supplerer Christina og fortsætter: ”Hun ser jo ikke bare tal og bundlinje i en forretning, men har hele tiden menneskene i virksomheden med i sin betragtning og rådgivning. Så når vores virksomhed udvikler sig, og det gør den jo hele tiden, og vi vokser med, så bruger vi Helle til at støtte os i den proces. Hun er en tredjepart, vi trækker ind og sparrer med på forretningsudvikling.” 

Hvordan bruger I Helle som rådgiver i dag?

”Da jeg kom ind i virksomheden og bl.a. fik ansvaret for den administrative del, så var det Helle, der oplærte mig i virksomhedens opbygning og drift. Jeg bruger hende stadig på økonomien, når der er noget, der udfordrer. Det kan være moms, der driller eller et budget, der kræver et par ekstra øjne, men vi bruger hende primært til at udvikle, både os selv og virksomheden. Og der er Helle jo helt unik! Hun kan både give sparring på det strategiske og det operationelle plan – og ikke nok med, at hun bevæger sig på de mange forskellige niveauer, hun bevæger sig også med en lethed, som er helt utrolig,” siger Christina og uddyber: ”Det betyder også, at vi bruger hende som sparringspartner på mange forskellige måder. Man kan sige at i dag er Helles sparring 20% økonomi og 80% alt det andet.”

”Vi står f.eks. inden så længe og skal ændre på vores virksomhedsstruktur, og her er det trygt at have Helle med på sidelinjen,” fortæller Jesper og fortsætter: ”Det gælder både det tekniske omkring selskabskonstruktioner, men også hvilken indflydelse det får på dagligdagen i vores virksomhed,” forklarer han og suppleres af Christina: ”Dengang vi blev ramt af nedlukningen, ligesom mange andre, så var det Helle, der fik ro på og fik os motiveret til at bruge tiden fornuftigt og udnytte situationen til vores fordel. Hun udfordrede os til at se nærmere på vores forretningskoncept og de potentialer, der var uforløste – og det var faktisk lige præcis det, der var med til at løfte vores virksomhed videre til næste niveau efter nedlukningen.” 

Hvornår eller hvilke typer af situationer får jer til at tage fat i Helle i dag?

”Det kan sådan set være alt fra noget mindre regnskabsteknisk og så til de der helt store beslutninger, som har enorme konsekvenser for fremtiden,” fortæller Jesper og uddyber: ”For noget tid siden gik vi i dialog med en anden virksomhed om noget samarbejde og muligheder for fusion, og her tog vi fat i Helle. Hun ser ikke bare på, hvad det vil få af betydning for økonomi, virksomhedsstruktur, branding osv. men hun går helt tæt på klingen og spørg også ind til, hvad det vil betyde for vores arbejdsglæde ved en fusion eller et opkøb – og det er jo rådgivning HELE vejen rundt.”

Hvad karakteriserer Helle og den måde, hun rådgiver på?

”Helle er hjerte og hjerne, så enkelt kan det faktisk siges,” udbryder Christina og fortsætter: ”Hun er så utrolig nærværende og altid til stede. Man kan bare mærke, at hun ser det menneske, hun sidder overfor.” Jesper supplerer: ”Hun giver os tryghed ift. vores forretning, og sådan har det været lige siden, jeg mødte Helle og startede ud som selvstændig. Hun gav mig netop den ro i maven og tillid, der skulle til for, at jeg turde vove pelsen. Og sådan er det stadig.” 

Vil du gerne blive endnu bedre til at bruge dig selv bedst muligt som ejerleder?

Gode ledere kan have meget forskellige evner og talenter – det er bevidstheden om talenterne og brugen af dem, som skaber gode ledere. Læs med her og få gode råd til, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv som ejerleder.

Vokser din virksomhed og bevæger du dig fra dygtig erhvervsdrivende (hverdagsleder) til en professionel virksomhedsejer (retningsskaber)?

Hvis du vil løfte dig selv og din virksomhed videre, så er der tre konkrete områder, hvor du med stor succes kan sætte ind. Få dem her og bliv inspireret til din udvikling fra dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer.

Skal du udvikle din forretning og mangler en sparringspartner, som både kan hjælpe dig med strategi og som samtidig forstår din praktiske virkelighed?

Du velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale. Book samtalen her.

, ,

Talenttesten TT38: Hvad er en talenttest, og hvad kan den bruges til i din virksomhed?

Talenttesten TT38 er et effektivt ledelses- og udviklingsværktøj, som kan styrke både din virksomhed, dine medarbejdere og dine egne kompetencer som leder. Jeg bruger den selv som rådgiver. Her giver jeg dig et indblik i de mange måder, du som ejerleder kan bruge talenttesten til at udnytte potentialer i din egen virksomhed bedst muligt.

Talenttesten TT38 er en af markedets mest omfattende persontype-tests og bruges til personlig udvikling. Men som virksomhedsejer kan du også bruge den til at udvikle din forretning og dit team, så du får en bæredygtig virksomhed i balance. Som værktøj er den både effektiv, dybdegående og nem at omsætte til en konkret dagligdag. Det kan være i forbindelse med alt fra rekruttering til samarbejde, omstrukturering, reboarding mv.

Talenttesten rykker både mennesker, fællesskaber og virksomheder

Her kommer jeg med nogle eksempler på, hvordan du kan bruge talenttesten til at udvikle og styrke din virksomhed, dine medarbejdere og dig selv som ejerleder.

Brug talenttesten til at styrke mennesker fagligt, personligt og i arbejdsfællesskaber

Individ – find det særlige kryds

Når vi udvikler os personligt og fagligt, vokser vi også som menneske. Når vi mistrives i jobbet, lider vi også, når vi har fri. Jeg har selv oplevet, hvordan det hele pludselig gav mere mening, da jeg med talenttesten fik øjnene op for mine toptalenter, non-talenter og ikke mindst min genizone ­– mit særlige kryds. Nu kunne jeg tydeligt se et mønster i mine karrierevalg og min trivsel. Og fordi det blev synligt, blev det også en styrke. Talenttesten er et personligt udviklingsværktøj, der viser talenter inklusiv non-talenter, og når vi kender vores non-talenter, bliver de en del af vores styrke.

Jeg deler gerne min egen historie om, hvordan talenttesten blev en øjenåbner for mig og på hvilken måde, den har været afgørende for der, hvor jeg er i dag. Læs min fortælling her.

Team – spil hinanden bedre

Du skal tænke på dine medarbejdere som et fodboldhold. I er et team, der skal spille hinanden bedre, og du som virksomhedsleder er holdets træner. Når du kender dine medarbejderes toptalenter, skjulte talenter, non-talenter og deres genizone, kan du langt nemmere coache dem som team og hjælpe dem med at spille hinanden bedre. Derudover får I et fælles sprog til både personlig og faglig udvikling, samarbejde, opgavefordeling, konfliktløsning m.m.

Spiller I på samme hold? Kender dine medarbejdere deres rolle på banen? Ved alle, hvad der skal til for at vinde kampen?

Med denne fodboldmetafor bliver det meget tydeligt, hvad jeg mener, når jeg taler om virksomheden som et forpligtende fællesskab. Se dit medarbejderteam som et fodboldhold og få mere ud af både den enkelte og det forpligtende fællesskab.

Ejerleder – skab drømmejobbet til dig selv

Når du som ejerleder bygger din forretning op, kan du nemt få skabt en rolle til dig selv i din virksomhed, hvor du sidder med opgaver, der ikke falder dig nemme. Det kan være, at du bedst trives med kreativitet og udvikling, men pludselig sidder du med drift og administration. Det vil ofte føre til en grundlæggende følelse af mismod eller tomhed – også selvom din virksomhed lige nu og her klarer sig godt.

Hvad var det, der tændte dig, da du startede virksomhed? Og hvad er det for nogle opgaver, du sidder med i dag? Er der sammenhæng? Når du kender dine toptalenter og skjulte talenter samt ved, hvor dine non-talenter ligger, kan du nemmere ændre på din rolle i virksomheden. Juster, så den passer til den, du er, i stedet for at du skal tilpasse dig rollen. Det vil på den lange bane skabe en mere bæredygtig virksomhed, hvor du ikke risikerer at brænde ud som ejerleder.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du som ejerleder kan bruge talenttesten til at udvikle dig som leder og skabe den perfekte stilling til dig selv? Så er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Brug talenttesten til at udvikle din virksomhed og styrke organisationen

Rekruttering – ansæt den rette medarbejder 

Mange virksomhedsledere er slet ikke klar over, at de ofte ansætter medarbejdere, der ligner dem selv, eller som minder om de medarbejdere, der allerede er i virksomheden. Det kan både være ift. alder og køn, men også ift. personlighedstype og talentprofil.

På et fodboldhold er der brug for både angrebs- og forsvarsspillere samt en målvogter. Sådan er det også med din virksomhed. Her er der også brug for forskellige kompetencer, talenter og personlighedsprofiler. Talenttesten kan hjælpe dig med at få ansat den rette medarbejder ­– både til en konkret stilling og de arbejdsopgaver, den indeholder, men også som medspiller på det eksisterende team.

Det er dyrt at ansætte og oplære, det ved enhver virksomhedsejer. Brug talenttesten til at ansætte den rette medarbejder og til at bevare trivslen hos dem, der allerede er en del af teamet. Få inspiration til hvordan du holder fast i dine medarbejdere med reboarding her.

Omstrukturering – når der skal skæres ned, skaleres op eller rykkes rundt

Der kan være mange grunde til, at du som virksomhedsejer skal omstrukturere i din virksomhed. Nye typer opgaver, nedskæringer eller vækst kan betyde, at der skal flyttes rundt ­på medarbejderne i virksomheden. Der skal afskediges eller ansættes. Det kan være en kæmpe gevinst for både virksomhed og medarbejdere, at posen bliver rystet lidt, men det er vigtigt, at forandringer skabes på et oplyst grundlag. Talenttesten kan bruges til at afdække talenter hos dine medarbejdere, som du ikke tidligere har været opmærksom på. Den kan også nedsætte risikoen for, at du får placeret en medarbejder med nogle nye arbejdsopgaver eller ansvarsområder, som ligger uden for deres talenter. Og det kan på sigt skabe mistrivsel og ineffektivitet.

De fleste mennesker bliver motiveret, når de får lov til at beskæftige sig med noget, de er naturligt gode til. Derfor er det vigtigt, at du som leder har øje for det – både ift. den daglige trivsel men også, når du ansætter og omstrukturerer.

Når du bruger talenttesten som værktøj til forandringer i organisationen, vil medarbejderne også opleve, at de bliver taget med i processen, og de vil føle et medejerskab for forandringerne. I vil være på samme hold og have en fælles målsætning om at lykkes med forandringerne.

Brug talenttesten til at finde frem til, hvad der motiverer dine medarbejdere, så du kan få skabt den rigtige stilling til dem i din virksomhed. Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan talenttesten kan komme i spil i din virksomhed.

De forskellige typer af talenter

Når vi kender vores talenter og ved, hvilken type de hører ind under, kan vi sætte dem og os selv optimalt i spil ved at kombinere dem med vores styrker.

  • Toptalenter – De føles naturlige og legende lette at sætte i spil, og vi glemmer ofte tid og sted.
  • Non-talenter – De kræver ekstreme ressourcer at sætte i spil, og det ender ofte alligevel med, at det aldrig bliver rigtig godt.
  • Skjulte talenter – Vi er måske ikke selv bevidste om dem, men imellem vores toptalenter og non-talenter er der en masse dejlige talenter kaldet ‘skjulte talenter’. Og dem kan vi have stor glæde af at styrke og udvikle.

Hvad er styrker, og hvordan udvikles de?

  • Vores naturlige styrker skabes ved kombinationen af talenter, færdigheder, erfaring, kompetencer og viden – jeg kalder det genizonen.
  • Vores styrker kan udvikles gennem livet. Jo mere vi bruger vores styrker, jo bedre trivsel vil vi føle.
  • Udvikling og opbygning af vores styrker består først og fremmest i at finde frem til vores naturlige og stærke talenter – vores toptalenter og skjulte talenter.

Læs mere om talenttesten TT38 her.

,

“Jeg behøver ikke 5 forskellige rådgivere – jeg har Helle”

Rikke Struve er pårørende-ekspert og foredragsholder. Og så er hun stifter af Pårørendeklubben – et digitalt fællesskab for pårørende på tværs af diagnoser. Når du som Rikke er ene om at drive virksomhed, er der ikke lige en medarbejder at sende opgaver videre til, når der er travlt. Heller ikke hvis opgaverne ligger uden for egne kompetencer… Og hvad gør du så?

I mit arbejde med Rikke er talenttesten TT38, som Rikke fik foretaget ret tidligt i vores forløb, blevet et kompas, som vi ofte bruger til at styre efter. Det gør det meget nemmere at tale om de forskellige udfordringer og muligheder, Rikke møder som solo selvstændig. Samtidig gør det også udfordringerne lettere at løse. Talenttesten er blevet et fælles sprog, vi bruger, både når der skal snakkes drift, strategi, udvikling og trivsel.

 Om Rikke Struve og Pårørendeklubben

Rikke Struve er mastercoach og mentor og har arbejdet med pårørende siden 2006. Hun rådgiver, holder foredrag og workshops og uddanner også pårørendementorer. Hendes arbejde er målrettet brobygning mellem pårørende, ‘systemet’ og virksomheder. Læs mere om Rikke Struves virksomhed her.

Rikke Struve er også stifter af Pårørendeklubben – et fællesskab for pårørende på tværs af diagnoser.

Rikke kalder mig for hendes businessmentor, og her fortæller hun i et interview, hvad hun mener med det, og hvordan hun har fundet en måde at bruge mig på som sparringspartner i hendes virksomhed…

  • Hvordan lærte du Helle at kende?

Jeg mødte Helle i et futuristnetværk og lærte hende nærmere at kende i forbindelse med et efterfølgende bestyrelsesarrangement, hvor vi skulle køre sammen. Med det samme ’klikkede’ vi, og hun kom fra starten til at fungere som min personlige businessmentor. Helle har en helhedsorienteret tilgang, som er noget helt særligt ­– jeg behøver ikke fem forskellige rådgivere, jeg har Helle. Hun kan det hele og kender til virksomhedsdrift på alle niveauer. Hun er min businessmentor.

  • Hvad har Helle hjulpet dig med som virksomhedsejer?

Helle har gennem tiden både rådgivet mig om, hvordan jeg bygger min forretning, sat mig i forbindelse med den rette revisorbistand og hjulpet mig med at forretningsudvikle. Hun er god til at se hele forretningen, når hun rådgiver. Og hun ser også mig som menneske. Helle har sit udspring i økonomi, og det er hun virkelig skarp på. Men det er hendes talent for at arbejde med mennesker, som gør hende til en virkelig god businessmentor for mig. Helle kan få mig til at tænke ud af boksen og skubber mig gerne helt ud til kanten, når der skal træffes beslutninger.

  • Hvilke forandringer er fulgt med en rådgiver som Helle?

Jeg er normalt sådan en kan-alting-selv type, så Helle får mig hurtigt tilbage på sporet, hvis jeg kører derudad med noget, som jeg ikke skal bruge mine kræfter på. Hun får mig lige hevet tilbage og sat lys på – også det lange lys – så jeg igen får overblikket. Hun er god til at sætte nogle konkrete fremtidsperspektiver op og f.eks. italesætte, hvor jeg fører mig selv og min virksomhed hen, hvis jeg vælger én vej fremfor en anden. Det er en øvelse, der er svær at lave med sig selv, og den fungerer meget bedre sammen med Helle, der i dag kender både mig og min virksomhed rigtig godt.

  • Hvordan bruger du Helle som rådgiver?

Nogen tid efter at jeg havde mødt Helle, tog jeg en TT38 talenttest igennem hende. Jeg havde taget samme type test seks år tidligere, så det var lidt sjovt at tage den igen, men den kom ud med stort set samme resultat. Der var kun rykket lidt rundt på hierarkiet af mine talenter, så TT38 er ret overbevisende. Talenttesten er blevet et fælles udgangspunkt for os, når Helle rådgiver og noget, vi ofte snakker ud fra. Hun er virkelig god til at forklare det med toptalenter og genizone, og også til at bruge det i konkrete situationer. Så hvis jeg f.eks. er på vej ud ad en tangent med nogle opgaver, som knytter sig til de talenter, der ligger i bunden, minder hun mig lige om, at det dræner mig, hvis jeg har mange af den type opgaver. Jeg kan jo ikke helt undgå dem, men der skal være en balance, og den er hun god til at holde fokus på.

  • Hvad karakteriserer Helle og den måde, hun rådgiver på?

Helle er autentisk, og hun er direkte på en kærlig og omsorgsfuld måde. Hun omfavner både virksomheden og mennesket. Hendes direkte facon gør, at hun også er god til at sige de ting, man måske ikke lige har lyst til at høre, men som er nødvendige, og hun gør det på en god og kærlig måde, fordi hun har føling med, hvem man er som menneske, og hvad der skal til for at motivere lige præcis dig. 

 

Vil du gerne blive endnu bedre til at bruge dig selv bedst muligt som ejerleder?

Gode ledere kan have meget forskellige evner og talenter – det er måden, de bruger deres talenter på, som gør dem til gode ledere. Læs med her og få gode råd til, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv som ejerleder.

Kender du dine toptalenter?

Jeg er certificeret i TalentTest TT38 og bruger den i mit arbejde som rådgiver og virksomhedskonsulent. Hvis du gerne vil have rådgivning om, hvordan du kan bruge testen i din hverdag som ejerleder eller til medarbejderudvikling, så kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.

Skal du udvikle din forretning og mangler en sparringspartner, som både kan hjælpe dig med strategi og samtidig forstår din praktiske virkelighed?

Du velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale. Book samtalen her.

 

 

,

Starter du først med dine arbejdsopgaver, når dine medarbejdere går hjem?

Som ejerleder bliver du nemt virksomhedens ’go to’-person. Det kan betyde, at arbejdsdagen nemt går, uden du når dine egne planlagte opgaver. Det er slidsomt, men det kan også få uheldige konsekvenser for din virksomhed. Læs hvorfor og få mine bedste råd til, hvordan du kan få mere tid til dine egne opgaver.

En stor del af de ejerledere, jeg rådgiver, sidder dag efter dag med en følelse af, at timerne forsvinder som sand mellem deres fingre. Først når den sidste medarbejder er stemplet ud, kan de komme i gang med de opgaver, de havde planlagt for dagen. Det giver urimelig lange arbejdsdage og tærer på ferier og fridage. Men det kan faktisk også være en af de største stopklodser for udvikling og vækst i virksomheden.

Kan du genkende disse scenarier?

  1. Jeg når stort set aldrig de opgaver, jeg har sat mig for at nå i løbet af dagen.
  2. Hvis jeg skal nå mine egne opgaver, må jeg bruge aftener og weekender.
  3. Min arbejdsdag går med ad hoc-opgaver, og jeg har sjældent (eller aldrig) tid til at fordybe mig i udvikling og strategi.
  4. På fridage og i ferier bliver jeg nødt til at stå til rådighed og være tilgængelig.

Mange ejerledere bruger ”for megen” tid på drift

Hvis du som ejerleder er dybt involveret i den daglige drift, ender du ofte med at blive virksomhedens ’go to’-person, og den som alle spørger eller skal have hjælp fra. Derfor kan det være nødvendigt at tage et skridt tilbage fra den daglige drift og uddelegere opgaver og ansvar til dine medarbejdere. Så kan de tage over og aflaste dig på nogle af de mange ad hoc-opgaver, der lander på dit bord hver dag – og som sluger din tid.

Så megen tid mister du, hver gang du bliver afbrudt

Forskning viser, at det kan tage op mod 25 minutter at komme tilbage til fuld koncentration efter en afbrydelse. Det siger sig selv, at hvis du hele tiden skal forlade dine egne opgaver for at deltage i møder, svare på mails, telefonopkald eller spørgsmål fra medarbejdere, så bliver fordybelse svært, og du vil hurtigt føle, at dagen forsvinder mellem dine hænder. Og så er det, at du må tage aftener, weekender og fridage i brug, for at kunne få ro nok til at nå dine egne ting og fordybe dig. Og hvad så med restitution…?

Alle har brug for at lade op – også ejerledere

Mange af de ejerledere, jeg har igennem mine rådgivningsforløb fortæller, at de ofte kan savne følelsen af at holde rigtig fri. Måske sådan som det var dengang, de var lønansatte. Efter de er blevet ejerledere, går weekender, fridage og ferie ofte med, at nå alt det, de ikke når i løbet af arbejdsugen. Alt for ofte skal de også stå til rådighed i ferier, fordi de er blevet uundværlige i den daglige drift. At slippe arbejdet, ansvaret og driften og rent faktisk holde fri er vigtigt, for det er her, der er tid til refleksion og restitution. Du kan heller ikke træne til et maraton ved at løbe 42 km 10 dage i træk. Der er brug for hviledage, hvis du skal nå dine mål.

Hvis du gerne vil have kontrol over din egen arbejdstid igen, så læs med her, hvor jeg gennemgår den proces, som jeg tager mine kunder igennem, når de som ejerledere føler, de har mistet kontrollen over egen tid og er blevet opslugt af drift.

Bliv bevidst om situationen

Det første skridt handler om bevidsthed og erkendelse. Det har nemlig konsekvenser for din virksomhed, når du som ejerleder aldrig har tid til fordybelse og udvikling. Hvis du dag efter dag sidder med hovedet begravet i dagligdagens små detaljer, får du svært ved at se din virksomhed oppe fra og arbejde strategisk med udvikling og vækst. Så det handler om at acceptere, at du bliver nødt til at gøre noget andet, end det du plejer at gøre, hvis du vil have kontrollen over din egen tid tilbage.

Skab overblik over hvilke opgaver, der sluger din tid

Gå nu i gang med at sætte navn på de opgaver, der sluger din tid i løbet af en arbejdsdag. Prøv f.eks. at registrere dem hen over en uges tid og se, hvilke opgaver der fylder mest. Del dem gerne i mindre bidder så du får dissekeret hver enkel tidsrøver. Er det administrative opgaver eller praktiske gøremål? Er det møder dagen igennem, en fyldt mailboks eller telefonen, der forstyrrer? Noter også gerne om det er kunder, leverandører, samarbejdspartnere eller medarbejdere, der sluger tid.

Find ud af, hvem du kan uddelegere til

Gennemgå listen med opgaver og vurder, hvilke opgaver der med fordel kan overdrages til en af dine medarbejdere. Du vil blive overrasket over, hvor mange opgaver, der strengt taget ikke behøver at ligge hos dig. Prøv at udfordre dig selv og se, om du kan gøres (næsten) undværlig. Du vil nemlig opleve, at når opgaverne fordeles mellem dine medarbejdere, vil de også bedre kunne bruge hinanden og sparre internt, og de behøver ikke at gå til dig med mindre ting.

Skab rammer for fordybelse

Nu har du fået uddelegeret opgaverne, så næste skridt handler om at skabe de rette rammer for udvikling og fordybelse. Det kan være ved at arbejde på en anden lokation end din virksomheds én dag om ugen, hvor telefonen er slukket og mailen på autosvar.

Det kan også være, at du skal se dig om efter sparring. Er der nogle i din bestyrelse, som kan hjælpe med specifikke udviklingsopgaver? Skal du i gang med noget videreuddannelse af dig selv som ejerleder eller på kurser, der er målrettet virksomhedsudvikling? Hvis du har svært ved at skabe rammerne og gennemskue, hvordan du bruger fordybelsestiden bedst, kan en god rådgiver måske være den rigtige løsning for dig?

Uanset hvordan du sætter nogle nye rammer, handler det om, at du som ejerleder får skabt muligheder for, at du kan blive inspireret og nå til, hvor du kan se din virksomheds potentiale.

Det at miste kontrollen over sin egen tid er et klassisk dilemma for mange ejerledere – men ikke det eneste. Måske kender du den her: ”Det er både hurtigere og nemmere, hvis jeg gør det selv.”

Uh, ja det er også lidt af en tidsrøver.

Læs her, hvordan jeg anbefaler, at du knækker den nød…

 

,

Bliv den bedste udgave af dig selv som ejerleder

Jeg hører ofte, at det kræver et særligt talent at være en god leder. Men gode ledere kan have meget forskellige evner og talenter – det er måden, de bruger dem på, som gør dem til gode ledere.

Måske har du allerede hørt om genizonen? Det er det krydsfelt, hvor dine talenter, kompetencer, erfaring, interesser og din passion mødes. For at blive en god leder skal du ikke besidde specifikke talenter, men i stedet bruge de talenter du har rigtigt. Du kan blive en endnu bedre ejerleder, når du uddelegerer det, som ikke ligger i din egen genizone. Og hvordan hænger det sammen?

Det gør det, fordi opgaverne bliver løst bedre, og virksomheden får mest muligt ud af dig som ejerleder, når både du og dine medarbejdere får lov at arbejde med det, der ligger i hver jeres unikke/individuelle genizone. Og det er måske mere afgørende, end du tror.

Hvis vi mennesker ikke bruger os selv optimalt, men primært arbejder uden for vores genizone, vil de fleste af os på et tidspunkt brænde ud. Hos nogen udløser det eksempelvis stress. Som ejerleder vil du måske føle dig fristet til at lukke virksomheden, fordi du føler dig slidt og udmagret og savner den gnist, der i sin tid startede det hele.

Det, vi er gode til, er ikke altid det, der giver os energi

En øjenåbner for mange, der tager talenttesten TT38, er, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem det, de altid er blevet fortalt, at de er gode til og det, som giver dem energi. Jeg har f.eks. altid været dygtig til regnskab. Derfor var det i første omgang naturligt at gå økonomivejen. Jeg har haft stor succes med det karrierespor og har både siddet som økonomichef, konsulent og haft egen virksomhed inden for regnskab og økonomi. Problemet var bare, at jeg aldrig rigtig trivedes 100% i mit arbejdsliv. Jeg har siden hen fundet ud af, at det ikke er tal, der giver mig energi, men derimod af at arbejde med mennesker. Og så gav det hele lige pludselig mening.

Hvis du vil høre, hvordan jeg fandt min genizone, og hvad det har betydet for mig, kan du læse min historie her.

Måske kan du genkende noget fra dig selv, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad og hvem der giver dig energi, og hvor din genizone ligger.

Fra iværksætter til ejerleder

Mange af de ejerledere, der har startet deres virksomhed op fra bunden, har sjældent gjort det, fordi de drømte om at bliver leder en dag. Men fordi det, de var gode til og havde succes med, blev fundamentet til en god forretning. Ledelse var noget, der fulgte med i takt med, at virksomheden vækstede, og der kom ansatte til. Sammen med vækst vokser typisk også omfanget af opgaver med administration, økonomi og personaleledelse, og de opgaver vil ofte lande på dit bord som ejerleder – også selvom det ikke nødvendigvis hører til dit kompetencefelt eller er forbundet med din genizone.

Hvad gør du som ejerleder?

Nogle tror, at det er deres ansvar som ejerleder at mestre det hele og kaster sig derfor over alle opgaverne med krum hals. Det er prisværdigt, men det er ikke altid godt for virksomheden på den lange bane. Derfor kan det være en stor hjælp at blive mere bevidst om skridtet fra dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer. En rejse som bl.a. handler om at give opgaver og ansvar fra sig. Hvordan du kan gøre det, kan du læse om her.

Tre råd til at blive den bedste udgave af dig selv som ejerleder

At være en god ejerleder for din virksomhed og dine medarbejdere kan betyde mange ting og afhænger både af, hvilken branche du er i, hvordan dit team ser ud, hvor stor din virksomhed er og flere andre ting. Men først og fremmest handler det om dig og dine top-talenter. Her deler jeg tre grundlæggende råd, som er første skridt på vejen til at blive den bedste udgave af dig selv som ejerleder.

    1. Bliv bevidst om din egen genizone – og brug den
      Kombiner dine talenter, dine kompetencer og erfaring med din passion og du har din unikke genizone. Find ind til det som giver dig appetit og energi. Måske skal du tilbage til de mere kreative udviklingsopgaver og sidde mindre med administration og drift? Læs mere om hvordan du finder din genizone og dine top-talenter her.
    2. Uddeleger opgaver og ansvar til dine medarbejdere
      Dine medarbejdere vokser med ansvar. Når de får opgaver inden for områder, der ligger i deres genizone, bidrager det både til virksomheden, til medarbejderens trivsel. Og det sætter dig som ejerleder mere fri til at arbejde i din egen genizone. Du kan læse mere om, hvordan du fastholder og skaber trivsel hos dine medarbejdere med reboarding her.
    3. Ansæt nogle der ikke ligner dig
      En klassisk ’fejl’, som mange ledere desværre laver, består i at ansætte små kopier af sig selv. På den måde gør du det svært for dig selv at opfylde både punkt 1 og 2, men du risikerer også at begrænse væksten i din virksomhed. De ledere, der har størst succes, sørger altid for at omgive sig med mennesker, som er stærke der, hvor de selv er svagest. Det kan både være medarbejdere, rådgivere og bestyrelsesmedlemmer.

Få inspiration til, hvordan du kan styrke teamet omkring dig og blive skarp på, hvorfor det er vigtigt her. I artiklen finder du også endnu mere om ledelse og talent, hvis du er blevet nysgerrig på emnet.

Du er også velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Book en gratis samtale via mail på kontakt@hellesvensson.dk

 

,

Reboarding – hold fast i dine medarbejdere

Det er dyrt at ansætte og oplære, det ved enhver virksomhedsejer. Samtidig er konkurrencen om de gode medarbejdere blevet skærpet. Derfor kan det være fornuftig økonomi at investere i at holde fast i dine medarbejdere. Men hvordan gør du det?

Lønposen er ikke længere det eneste, som gør sig gældende i konkurrencen om de gode medarbejdere. Flere og flere er opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at udvikle sig både fagligt og personligt i deres arbejde. Det handler ikke længere kun om at knokle igennem og holde ud, for så at gå på pension hurtigst muligt. Det handler om at leve et meningsfuldt (arbejds) liv i balance og trivsel.

Hvad vil det sige at reboarde en medarbejder?

Mange virksomhedsledere har fokus på at tiltrække og ’onboarde’ nye medarbejdere, når der sker forandringer i virksomheden, som kræver nye kompetencer. Hvis du er en af dem, så overser du måske en oplagt mulighed for at reboarde eksisterende medarbejdere og videreuddanne dem, så de kan påtage sig de nye arbejdsopgaver. Den store gevinst ved at reboarde en medarbejder består i, at de nye arbejdsopgaver og ansvarsområder kan underbygge den faglige og personlige udvikling hos dine medarbejdere. Det kan være med til at fastholde dem i flere år, frem for at de søger nye græsgange for at kunne udleve deres ambitioner. Det er dog afgørende, at reboarding har et positivt afsæt i den enkelte medarbejders talenter og potentiale.

Se potentialer i dine medarbejdere

Måske tænker du, at den største udvikling hos dine medarbejdere sker, når du har fokus på at styrke deres svagheder, men det vil jeg gerne udfordre. Når vi kigger på det enkelte menneskes talentmasse, så fordeler det sig sådan her: 20% udgør vores toptalenter, 70% er vores mellemtalenter og kun 10% udgør vores svagheder, eller det som jeg også kalder for non-talenter. Så hvorfor egentlig bruge det meste af vores krudt på at udvikle og styrke vores non-talenter, når de kun udgør 10 %? Hvorfor ikke i stedet bruge energien på at udvikle de 70%, som har et langt større potentiale, fordi det i øvrigt også er noget, vi i forvejen har talent for?

Om talenter

Vores talenter kan vi ikke lave om på – de er med os hele livet.

  • Top-talenter føles naturlige og legende lette at sætte i spil.
  • Non-talenter kræver ekstreme ressourcer at sætte i spil og giver sjældent rigtig gode resultater.
  • Imellem vores top-talenter og vores non-talenter er der en masse uopdyrkede talenter. De kaldes ’skjulte talenter’ – og det er dem, vi kan have stor glæde af at styrke og udvikle.

Motivation

De fleste mennesker bliver motiveret, når de får lov at beskæftige sig med noget, de er naturligt gode til – og det kan være noget helt andet end det, de er fagligt dygtige til. Så at bruge en masse ressourcer på non-talenterne, som jo er alt det, vi har svært ved, og som ikke falder os naturligt, kan sjældent betale sig. Når du skal støtte dine medarbejdere i deres udvikling, så prøv at flytte fokus fra deres svagheder og se i stedet efter skjulte talenter. Find det uforløste potentiale i dine medarbejderes talentmasse og sæt det i spil. Brug ressourcerne på at finde ud af, hvordan du kan få flere af dine medarbejderes talenter i spil – på den måde skabes der motivation, glæde, engagement, bedre trivsel og mindre stress.

Ved du, hvordan du finder dine medarbejderes skjulte talenter og får dem i spil? Talenttesten TT38 er en af de mest omfattende personlighedstests og et formidabelt værktøj, når du skal reboarde dine medarbejdere. Du kan læse mere om talenttesten her.

Jeg er certificeret i talenttesten TT38 og bruger det i mit arbejde som rådgiver og virksomhedskonsulent. Hvis du gerne vil have rådgivning om reboarding og medarbejderudvikling, så kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.

, ,

HVORDAN SER EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSMODEL UD?

En bæredygtig virksomhed har en god og solid økonomi. Men som virksomhedsleder ved du sikkert også godt, at det ikke nødvendigvis kommer alene af en stor omsætning. Så hvad er det, der skal til for at skabe en bæredygtig virksomhed?

Din virksomhed kan omsætte for millioner. Men hvis udgifterne er for mange eller effektiviteten er for lav, ja så giver det ikke overskud på bundlinjen. På samme måde som at vækst handler om mere end tal, så handler en bæredygtig virksomhedsmodel også om menneskelig trivsel og tydelig retning.

Alt efter hvilken virksomhed du driver, vil der være nogle indsatsområder, hvor du med relativt enkle greb kan gøre din virksomhed mere økonomisk og menneskelig bæredygtig. Her får du de tre mest oplagte steder at tage fat:

En ledelse med økonomisk overblik

Et økonomisk overblik hos dig som leder handler ikke kun om tal, men om en forståelse for de økonomiske mekanismer i din virksomhed. De økonomiske mekanismer er ikke blot noget, der spyttes ud af økonomisystemer og økonomiafdelinger. Det er f.eks. den virkelighed, der gemmer sig i HR-nøgletal, hvor bl.a. sygedage kan fortælle dig noget om dine medarbejderes trivsel. Hvis du som virksomhedsleder gerne vil udvide din forståelse af, hvordan budgettet hænger sammen med virkeligheden, så læs med her:

Hvad er en god ledelsesrapportering?

En samlet organisation

For at din virksomhed fremstår som en bæredygtig organisation og en organisk helhed, er det nødvendigt, at dine medarbejdere trives og har arbejdsopgaver, der matcher deres talenter. Der bør være en naturlig respekt for hinandens forskelligheder og evner – og et ønske om at udnytte og bruge disse forskelligheder. En bæredygtig organisation kendetegnes ved tillid til hinanden. For uden tillid er det svært at komme i mål både menneskeligt og økonomisk. Mangler du inspiration til, hvordan du samler dine medarbejdere, så læs med her:

Spiller I hinanden gode?

Et tydeligt DNA

I en bæredygtig virksomhed kender alle ansatte virksomhedens fundament – dens unikke DNA og værdisæt. Alle er trygge og ved præcis, hvilken adfærd der understøtter fundamentet, og hvad hver enkelt skal gøre og bidrage med for at leve op til dette DNA. Det giver også dine kunder det, I har lovet dem i salgssituationerne, og de oplever, at der er overensstemmelse mellem det, I siger, og det I gør. Det giver din virksomhed et godt omdømme og loyale kunder.

Trækker dine medarbejdere i samme retning? Læs med her og få nogle værdifulde tips:

Gør du det, du siger?

Synes du, at det er svært at skabe en bæredygtig virksomhed? Måske tænker du, at der skal store forandringer og analyser til for bare at komme i gang, og det er der ikke tid til i en travl hverdag?

Her er det min erfaring, at det ikke behøver være tungt at komme i gang. Det er de små kontinuerlige ændringer, fokusområder og et-skridt-ad-gangen løsninger, der på sigt skaber de adfærdsforandringer, der skal til for at understøtte hele din virksomhed.

, ,

Fremtidens virksomhedsleder – skal du bestemme mindre?

Er du klar til at give ansvar fra dig, inddrage dine medarbejdere i beslutningsprocesser og tage dem med på råd?

Som virksomhedsleder kan det at slippe noget af kontrollen og give ansvar fra sig føles som at bestemme mindre. Men hvis du tør gå imod ”jeg plejer” og inddrage dine medarbejdere mere, er din virksomhed formodentlig klædt bedre på til fremtiden.

Inddrag dine medarbejdere, når der skabes forandringer

Samfundet og arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og det stiller krav til dig som virksomhedsleder. Når forandringerne rammer, kan du gøre, som du plejer, men du kan også vælge at gøre noget andet.

Dine medarbejdere ser som regel virksomheden fra en anden vinkel end dig, og måske ser de nogle andre muligheder, end du gør. Derfor kan du have store fordele ved at inddrage dine medarbejdere mere. Det betyder ikke, at du skal lede mindre men måske, at du skal lede på en ny måde?

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Her får du tre konkrete fokuspunkter, hvor du som virksomhedsleder kan bringe dine medarbejdere mere i spil.

Samarbejde

Når du som leder skaber forandringer i samarbejde med dine medarbejdere, får alle et meget større ejerskab over det, der skal ske. Derved vil du øge chancerne for, at det bliver en succes. Når I samarbejder om forandringer, betyder det, at alle har mulighed for at byde ind med deres synspunkter. Og måske vil nogle af dem overraske dig og bidrage med noget, du ikke selv var opmærksom på. Samarbejdet vil være katalysator for fremtidens udvikling i jeres virksomhed.

Kommunikation

Et af de mest effektive værktøjer, når du og dine medarbejdere skal trække i samme retning, er god kommunikation. Hvis du er tydelig omkring, hvad der skal ske og hvorfor, så hjælper det på motivationen hos dine medarbejdere.

Selv når du træffer beslutninger eller skaber forandringer, som ikke umiddelbart er populære, vil en tydelig kommunikation hjælpe. Det kan f.eks. være, at du åbent fortæller om grundlaget for beslutningen, og hvorfor den blev, som den blev i forhold til helheden.

Forskelligheder

Du og dine medarbejdere er forskellige. Det er faktisk en kæmpe styrke, at dine medarbejdere ikke er en kopi af dig. Vi ved jo godt, at vi er forskellige, men det er ikke altid, at vi sætter ord på, hvordan vi er forskellige.

Læs også: Spiller I hinanden gode?

Når vi er åbne omkring vores forskelligheder og ser det som positivt, at vi ikke tænker ens, kan det meget lettere sættes i spil som en fordel. De mange forskellige egenskaber, som dit team rummer, kan bruges til at styrke helheden i din virksomhed, når du ser dem og bruger dem rigtigt.

Hvad er en god leder?

De fleste medarbejdere beskriver en god leder, som en der lytter, motiverer, tør træffe beslutninger (både de populære og de mindre populære) og som kommunikerer på en respektfuld måde.

Hvis du sætter ovenstående emner i spil, vil du sikkert opleve, at dine medarbejdere kan hjælpe dig med at lede din virksomhed.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Er du nysgerrig på din rolle og muligheder som leder, er du velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

,

Regnskabsmøde med revisoren – åhh nej, ikke igen…

Tænker du også sådan, når revisoren atter inviterer dig til det årlige regnskabsmøde med gennemgang af din virksomheds årsregnskab?

Gennem årene har samtaler med mange selvstændige vist mig, at det årlige revisionsmøde er forbundet med en vis form for nervøsitet. Men behøver man føle denne nervøsitet? Nej, egentlig ikke, men jeg forstår godt, at man gør det.

Men hvorfor nu det?

Når jeg spørger, hvorfor nervøsiteten opstår, er forklaringerne mange. Her får du nogle eksempler på, hvordan selvstændige i årenes løb har beskrevet deres tanker om det forestående årlige regnskabsmøde med revisoren. Måske genkender du det hos dig selv?

”Jeg forstår simpelthen ikke, hvad min revisor siger til mig.”

”Det er flovt, for jeg aner ikke, hvad min revisor siger, og jeg ved ikke, hvad jeg skal spørge ham/hende om.”

”Jeg håber bare, jeg nikker på de rette tidspunkter, når min revisor siger noget.”

”Hvis jeg prøver at stille spørgsmål, gentager min revisor bare, hvad han/hun lige har sagt. Jo flere gange jeg spørger om det samme, fordi jeg gerne vil forstå det, jo tydeligere eller højere taler revisoren, uden jeg bliver klogere.”

Og der findes hundredevis af variationer på, hvorfor ”utrygheden” sniger sig ind ved mødet med revisoren. Jeg synes, det er ærgerligt, at det er sådan, for det er ingen af parterne tjent med i samarbejdet.

Men hvad er årsagerne til, at det nogle gange ender med denne miskommunikation mellem dig som selvstændig og din revisor?

Det har jeg nogle bud på.

I skal finde et fælles økonomisprog

Måske har I ikke noget samarbejde eller kommunikation i løbet af året.

Som selvstændig forstår du måske ikke økonomisprog. Måske træner du ikke din økonomiforståelse løbende hen over året, og dermed bliver du aldrig stærk i at forstå de økonomiske mekanismer i virksomheden.

Din bogholder sender måske blot en balance til dig som selvstændig. For økonomifolk er denne balance som at læse en bog om virksomhedens økonomi. Men forestil dig at en elektriker sendte en eltavle og brugsanvisningen med posten. Det ville vi økonomifolk heller ikke forstå og ej heller kunne lykkedes med at forstå.

Mange økonomer har svært ved at tale økonomi i øjenhøjde med dig som selvstændig. Men det er vigtigt, at alle jer dygtige erhvervsdrivende kan genkende jeres hverdags driftssprog i de økonomiske tal.

Min erfaring er, at vi alle har et ansvar for at finde et ”fælles” sprog. Det bliver sårbart, hvis du som selvstændig er megadygtig til at drive din virksomhed, men mangler forståelse for de økonomiske mekanismer og dermed mister dit økonomiske overblik. Ikke mindst hvis du ønsker at vækste din virksomhed. Det kræver løbende indsigt i økonomien og en bevidsthed om, hvor virksomheden står lige nu, og hvor den er på vej hen. Det er nemlig vigtige pejlemærker, der støtter din gode ‘mavefornemmelse’.

Min erfaring er også, at revisorerne meget gerne vil være en aktiv sparringspartner og rådgiver for dig som selvstændig. Det kan dog være svært, når de ofte kun taler med dig som klient i forbindelse med årsregnskabet. Eller når banken eller andre forlanger et budget eller andre mere akutte opgaver.

Begynd med at ville forstå økonomien

Og hvad kan du så gøre for at træne dig selv til at blive mindre ”nervøs” inden dit næste møde med revisoren? Ja, du kan starte med at beslutte dig for, at du vil arbejde på at forstå økonomien i din virksomhed løbende hen over året. Her tænker jeg på, at du skal få lavet en god økonomisk rapportering på månedlig basis, som viser virksomhedens økonomiske tilstand. Jeg anbefaler også, at du får lavet et godt, realistisk budget, som dine faktiske tal kan måles op imod.

Sidst men ikke mindst skal du som selvstændig finde en person, der gennemgår denne rapportering med dig, så du lærer at læse rapportering og får stillet de spørgsmål, du føler er de ”dumme” spørgsmål. Men husk så lige, at der findes ingen dumme spørgsmål – kun dem der ikke bliver stillet.

Måske er tiden inde til, at du skal træffe en beslutning om, at du faktisk glæder dig til det næste møde med din revisor. Nu skal I nemlig have en fantastisk samtale, hvor du kan fortælle en masse spændende om din virksomhed, mens din revisor fortæller om årets tal. Du stiller mange gode og relevante spørgsmål (som du sikkert stiller igen og igen i de kommende år), og revisoren kommer med en masse gode, fyldestgørende svar.

Kort sagt: Skab økonomisk overblik løbende, for det gør dig mindre usikker i mødet. Det gør også, at du fremstår professionel. Og som en vigtig gevinst hjælper overblikket dig til, at din virksomhed bliver bæredygtig – både økonomisk og menneskeligt.

Læs også: Kan du gå til økonomiforståelse onsdag aften?

Mere nysgerrig? Så er du også velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

,

Læg budget for din virksomhed – uden at føle du spilder din tid

Er du også en af dem, der lægger budget én gang årligt, fordi du skal? Du gør det, fordi banken kræver det eller måske, fordi din bestyrelse skal have det som bilag til et møde.

Oplever du, at du ikke rigtig selv bruger det til noget – at du f.eks. ikke følger op på det, før du sidder med årsregnskabet året efter? At det kan føles som spild af tid? Det vil jeg gerne hjælpe dig med at ændre på og håber, at nedenstående eksempler kan være med til at inspirere dig.

Virksomhedens budget kan give dig tryghed og retning

Det skal ikke være spild af tid at lægge budget for din virksomhed. Derfor giver jeg dig her tre store gevinster, som du kan hive ud af budgettet. Tallene i dit budget gemmer nemlig på masser af viden om din virksomhed. Viden som kan give dig tryghed i hverdagen og som kan løfte og udvikle både din virksomhed og dig som virksomhedsejer.

Tre ting du måske ikke vidste om dit budget

1. Når du forstår din virksomheds budget, kan du styre væksten i den rigtige retning

Mange virksomheder vækster i blinde og virksomhedsejerne er måske ikke helt klar over, hvad den rigtige vækst er for dem. Er vækst flere medarbejdere? Mere på bundlinjen? Eller en øget omsætning?

Du kan bruge dit budget aktivt ved at simulere den virkelighed, du ønsker. Og du kan bruge tallene i budgettet til at styre din virksomheds udvikling.

I dit budget kan du f.eks. sætte nogle realistiske og bæredygtige mål for, om du vil ansætte en ny medarbejder, investere i mere marketing eller øge virksomhedens produktion. Med budgettet i hånden kan du også konsekvensberegne, hvad det vil kræve af investeringer og hvad, det skal generere af omsætning for at være rentabelt. På den måde kan du træffe en velovervejet beslutning ud fra et reelt grundlag.

Du kan også bruge dit budget til at arbejde med faktureringsgrader, når du skal se på sammensætningen af din medarbejderstab og vurdere balancen ift. udgifter og indtægter.

2. Et budget med genkendelighed i hverdagen, kan give dig ro i maven

Det kan godt være, at du ikke tænker over det i dagligdagen. Men hverdagen i din virksomhed er kædet tæt sammen med den økonomiske retning. Derfor kan du faktisk også se og forstå virksomhedens hverdag i dit budget.

Når dit budget er lavet, så det er genkendeligt i virksomhedens hverdag, kan det bruges til løbende at måle virksomhedens sundhedstilstand. Faktisk ser det ofte bedre ud, end du tror, og den viden kan give dig en enorm tryghed i hverdagen. Når budgettet bruges til løbende rapportering f.eks. hvert kvartal, så rummer det pejlemærker, som tager temperaturen på din virksomhed. Du får både et her-og-nu billede, men du ser det også sat ind i helheden – dvs. virksomhedens økonomi over et år.

Det kan f.eks. give dig som virksomhedsejer indsigt i, hvilken type opgaver I har haft i første kvartal. Om der skal gøres noget aktivt for, at få flere af en bestemt type ordrer. Måske fortæller rapporteringen, at virksomhedens økonomi står meget stærkere, end du går og tror. Og det giver ro til at fokusere på noget andet.

Måske har du oplevet, at I har haft travlt, men at tallene fortæller en anden historie? Det giver dig mulighed for at kigge på jeres arbejdsflow og effektivitet. Det kan også være, at der pludselig er kommet uforudsete udgifter til? Det vil måske normalt give dig ondt i maven, men med et overblik i dit budget, kan du måske se, at der rent faktisk er økonomisk rum til det. Eller det kan hjælpe dig til at beslutte, om du skal rykke rundt på udgifter eller skrue andre steder.

Med et budget, som er genkendeligt i hverdagen, kan det blive et af dine vigtigste værktøjer i den daglige ledelse. Det kan hjælpe dig, når du skal træffe beslutninger i løbet af året.

3. Med virksomhedens budget kan du sætte retningen for det næste år
Mange lægger et budget med tanke på årsregnskabet. Det er naturligt nok. Men ved at tænke det som et strategisk værktøj, kan det være med til at definere det kommende år og sætte retningen for din virksomhed.

Et budget er meget mere end bundlinje. Det rummer også et kæmpe potentiale for dig som virksomhedsejer. F.eks. ift. at sætte retningen for din virksomhed og træffe nogle velovervejede, strategiske beslutninger på forkant. Med indblik i din virksomheds budget, bliver du nemlig mere bevidst om dine vækstmuligheder. Du går fra at have god viden om din forretning til at have et godt forretningsoverblik.

Når du tager styringen og bliver fortrolig med din virksomheds budget, bliver det også langt nemmere at tale det økonomiske sprog ift. din bestyrelse eller bank. Du vil fremstå super-professionel og gå fra at være dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer.

Jeg håber, at ovenstående har inspireret dig til at lægge budget for din virksomhed – uden at føle du spilder din tid.

Vil du gerne læse mere om, hvordan du kan gå fra at være dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer, kan du måske finde mere inspiration her.

Du kan også kontakte mig for en dialog om, hvordan jeg måske kan hjælpe dig og din virksomhed.

, ,

Bestyrelsesarbejde – nye redskaber i værktøjskassen

2021 blev året, hvor jeg fik fyldt nye redskaber i min værktøjskasse med bestyrelsesuddannelsen fra Niels Brock Executive. De mange nye redskaber er allerede sat i spil, når jeg er ude at rådgive dygtige erhvervsdrivende, der står klar til at tage springet til professionel virksomhedsejer.

Som økonomisk rådgiver og erhvervscoach har jeg gennem årene fungeret som sparringspartner og rådgiver for direktører og ejerledere fra mange forskellige brancher. Det har givet mig en dyb indsigt i og erfaring med, hvad det er for udfordringer, der er typiske for små og mellemstore virksomheder og ikke mindst, hvilke justeringer der virker.

Jeg har som rådgiver i mange år været med til at styrke virksomheder ved at gøre dem økonomisk og menneskeligt bæredygtige.

Med en bestyrelsesuddannelse fra Niels Brock Executive bygger jeg videre på det, jeg allerede gør.

Min bestyrelsesuddannelse fra Niels Brock Executive betyder, at jeg har:

  • Fået tilført nye vinkler på den professionelle bestyrelses betydning for små og mellemstore virksomheder, som jeg kan bruge i min funktion som økonomisk rådgiver.
  • Styrket og udviklet mine egne bestyrelseskompetencer, så jeg kan bidrage med værdiskabende tiltag i mit bestyrelsesarbejde for SMV’er.
  • Mulighed for at sætte endnu flere værktøjer i spil, når jeg som erhvervscoach rådgiver dygtige erhvervsdrivende, som står klar til at tage springet til professionel virksomhedsejer.

Min tilgang til værdiskabende bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder

Her giver jeg mine bud på, hvorfor min tilgang til bestyrelsesarbejdet kan være værdiskabende for din virksomhed og for dig som ejerleder:

  • Jeg taler i øjenhøjde og oversætter økonomi til et konkret hverdagssprog.
  • Jeg ser forskelligheder som en styrke – både i en bestyrelse og i en virksomhed.
  • Jeg bruger budgetter som et værktøj til at skabe tryghed og overblik hos dig som ejerleder.
  • Jeg omsætter visioner til konkrete løsninger og realistiske handlingsplaner, der kan implementeres i en travl hverdag.
  • Jeg trygtester virksomhedens strategier i en økonomisk virkelighed.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan de nye redskaber kan hjælpe dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også tilmelde dig mit mit nyhedsbrev.

,

En ejerleders dilemmaer – at du kan er ikke det samme som, at du skal!

Hvis du er ejerleder og selv har stået med alle opgaverne i din virksomhed, så vil du helt sikkert kunne genkende noget af dig selv i de fem dilemmaer, som jeg kommer ind på her. Du har formodentlig været vant til at ordne det meste selv. Måske har du siddet med alt fra både kunder, varebestillinger, ordrehåndtering, bogholderi, kommunikation mv.

I dag har du måske flere medarbejdere, og virksomheden og din hverdag er en anden! Du er virksomhedsleder, og det er dig, der skal udvikle og sætte retningen for din virksomhed. Men det kan være svært, hvis driften hele tiden trækker i dig. Her sætter jeg de fem typiske dilemmaer op og kommer med konkrete forslag til, hvad du kan gøre.

1. ”Det er både hurtigere og nemmere, hvis jeg gør det selv.”

Dilemma: Egentlig har du ikke tid, men du gør det selv, for så er det gjort. Det er så besværligt at skulle sætte en anden ind i det. Og ja, det kan sagtens være sandt i den konkrete situation, men desværre er det ofte en kortsigtet løsning med et meget kortsigtet potentiale. Hvis du har en tendens til at gøre alting selv, kan det være utrolig sårbart for din virksomhed. Og det tager desværre også af den dyrebare tid, du som leder kunne bruge på at løfte din virksomhed ind i fremtiden.

Løsningsforslag: Måske du kan kigge på, hvilke opgaver du kan uddelegere og give fra dig. Det kan være en god idé at planlægge lidt fremadrettet, så det ikke er noget, der skal gives videre, når det hele brænder på. Det er nemlig, når du er presset på tid, at det er nemmere at gøre tingene selv.

Lav f.eks. en liste over, hvad der vil give dig mere tid, hvis du kan give det til en anden. Se på hvem i virksomheden som har tid, de bedste forudsætninger for at løse opgaven, og som fremadrettet kan have ansvaret for den. Det kan også være, at det er tid til at udvide med en medarbejder mere. Se det som en investering med et langsigtet resultat.

2. ”Der er ikke råd til at ansætte administrativt personale, for deres tid kan ikke faktureres.”

Dilemma: Du har egentlig alt for meget at se til. Men du synes, at du skal tage del i den administrative drift, fordi den indeholder mange ikke-produktive omkostninger. Du tænker, det bliver for dyrt for virksomheden, hvis dine medarbejderes tid ikke kan faktureres.

Løsningsforslag: Det kan være svært at forsvare en lønningsudgift, som du ikke kan viderefakturere til en kunde. Derfor kan det som ejerleder være fristende at påtage sig opgaverne selv. Men måske du alligevel skal overveje at ansætte en administrativ medarbejder. Se det som en investering, der frikøber tid hos dig, så du kan udvikle virksomhedens potentiale. Prøv at spørge dig selv, hvad du kan tilføre af merværdi til din virksomhed, hvis du får frigivet mere tid? Overvej evt. at starte med en deltidsstilling eller en projektansættelse. Derved får du mulighed for at mærke forskellen, når du kan træde lidt tilbage fra den daglige administrative drift og arbejde med det, du synes udvikler forretningen.

3. ”Jeg har ikke tid til udvikling og skabe retning. Jeg må gøre det, når jeg får tid.”

Dilemma: De fleste kender det – og det gør du sikkert også. Hverdagens opgaver fylder, og der er hele tiden noget, som skal løses/gøres her og nu. Du tænker nok, at det der med udvikling, det må jeg gøre, når der kommer lidt luft i programmet. Problemet er bare, at den ekstra luft som regel aldrig opstår af sig selv.

Løsningsforslag: Tid til udvikling er nødvendig, hvis din virksomhed skal trives og vækste. Tænk over hvordan du kan finde tid til udvikling. Måske har du brug for en buffer i hverdagen. F.eks. en medarbejder der tager fra i forhold til de mange spørgsmål og henvendelser, der hele tiden lander på dit bord og tager din tid. Måske du skal have dig en ’højre hånd’, en assistent, en sekretær eller en mellemleder? – én der kan sortere og tage fra på de opgaver, du ikke behøver involvere dig i. Det giver som regel utrolig megen luft, når de mindre ting sorteres fra. Spørg evt. dig selv: Hvad vil der ske med min virksomhed, hvis ikke jeg udvikler både den og mig selv?

4. ”Jeg føler ikke, at mine medarbejdere tager nok ansvar.”

Dilemma: Måske vil du egentlig gerne give mere ansvar fra dig, men du er usikker på, om dine medarbejdere kan tage ansvaret. Det kan være, at du ikke har fuld tillid til, at de kan løfte opgaven. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvordan du får gjort det tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad.

Løsningsforslag: Her kan det være en god idé at starte med små bevidste justeringer i hverdagen, for det er dem, der rykker din forretning. Prøv f.eks. at give dine medarbejdere lidt mere ansvar hen ad vejen i stedet for fra den ene dag til den anden. Når du giver slip, vil du formentlig opdage, at din tillid gør, at dine medarbejdere tager ansvar. Du kan også prøve at tænke over, hvordan du bliver endnu mere tydelig omkring, hvad der er dit ansvar som leder, og hvad der er deres ansvar i den daglige drift. Hvordan får du det kommunikeret videre på en god måde? Når kommunikationen og ansvarsområderne er klare og tydelige, vil du sikkert opleve, at dine medarbejdere rent faktisk tager det ansvar, du efterspørger.

5. ”Hvis jeg giver slip, er jeg bange for, det hele falder sammen eller ikke bliver i min ånd.”

Dilemma: Som ejerleder tænker du måske: ”Min forretning er mig, så hvis jeg ikke er en del af forretningen, er det ikke min forretning mere, eller det er ikke den samme.” Det er helt naturligt, hvis du kæmper med en frygt for kontroltab, når du skal overdrage opgaverne til andre. For hvad nu, hvis de gør det på en anden måde end dig. Det kan sagtens være inspirerende at se andre løse tingene på nye måder. Men du vil selvfølgelig gerne sikre dig, at det grundlæggende er i orden, og at dine medarbejdere trækker i den retning, du ønsker.

Løsningsforslag: Her kan du med fordel tage fat i din virksomheds DNA og vigtigste værdier. Få dem gjort klare og tydelige, så du nemmere kan få dem kommunikeret videre til dine medarbejdere. Har du formuleret fortællingen om din virksomhed og sat ord på de væsentlige værdier, er der meget større sandsynlighed for, at både du og dine medarbejdere trækker i samme retning. Det kan være en effektiv måde at få dine værdier ud i alle led af virksomheden – både i forhold til kommunikation internt og eksternt og den adfærd, der skal ligge bag.

Lige meget hvad, så kan du kun påtage dig alle opgaverne til et vist punkt. Derfra har du brug for andre, hvis du ønsker din virksomhed skal udvikle sig og/eller vækste – og det er nogle af en ejerleders dilemmaer.

Vil du vide mere om en ejerleders dilemmaer, er du velkommen til at kontakte mig. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit mit nyhedsbrev.

,

Fra dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer

Når du er en dygtig erhvervsdrivende, så handler det for de fleste om en travl hverdag med masser af gode kunder. Men også om et økonomisk godt årsresultat, dygtige medarbejdere og ikke mindst opgaver og beslutninger, du skal træffe/involveres i på daglig basis.

Når du ønsker at gå fra at være en dygtig erhvervsdrivende (hverdagsleder) til en professionel virksomhedsejer (retningsskaber), står du overfor nogle helt nye typer opgaver. Hvis du vil løfte dig selv og din virksomhed videre, så er der tre konkrete områder, hvor du med stor succes kan sætte ind.

Bliv bedre til at uddelegere opgaver og ansvar

Hvis du på din rejse har haft en enkeltmandsvirksomhed eller en mindre virksomhed med få medarbejdere, så ved du om nogen, hvordan det er at gøre alting selv. Men din situation har ændret sig, og virksomheden er i vækst. Det er tid til at give slip og se på, hvilke opgaver og ansvarsområder du kan uddelegere.

Find tid
Har du en betroet medarbejder, som kan gøres til medarbejdernes ’go-to’ person i forhold til hverdagens drift? Du vil blive overrasket over, hvor megen tid du får forærende, når du ikke skal forholde dig til hver en lille detalje i den daglige drift men kun skal tage dig af det væsentlige.

Få sparring
Du skal og kan ikke selv skabe hele overblikket over din virksomhed. Overvej at få en sparringspartner, enten en betroet medarbejder eller en ekstern økonomisk rådgiver, som kan støtte dig i at skabe overblik. Der er en grund til, at mange erhvervsledere benytter sig af rådgivning. Tænk over, hvor du kan have gavn af en sparringspartner. Er det i forhold til økonomi, forretnings- og/eller medarbejderudvikling eller noget helt tredje?

Giv slip
En klassiske fælde når du går fra at gøre alting selv til at skulle lede en større virksomhed er, at give slip på f.eks. det administrative og andet praktisk arbejde. Det er de timer og opgaver, der ikke kan faktureres. Overvej om det er tid til at ansætte en administrativ medarbejder. I sidste ende kan det omsættes til vækst, fordi det giver tid og overskud til, at du kan løfte dig op over den daglige drift og beskæftige dig med virksomhedens udvikling.

Udvikle flere kompetencer indenfor virksomhedsledelse

Som virksomhedsejer står du måske nu i en situation, hvor der er brug for alt det, du allerede kan, men hvor det også et godt tidspunkt at være opmærksom på, hvilke nye typer af opgaver du står overfor som virksomhedsejer, og hvad de kræver af dig.

Bliv forstået
Du har nu medarbejdere, der skal løse opgaver for dig. Derfor er er vigtigt, at du er meget klar og tydelig i din kommunikation. Jo lettere de har ved at aflæse og forstå dig, jo større er sandsynligheden for, at de kan løse opgaverne, som du gerne vil have det.

Sæt retning
Det er nemmere for dine medarbejdere at se, hvor I skal hen, hvis du sætter retningen. Det kan du bedst, hvis du løfter dig op over den daglige drift. Herfra kan du se længere og lave målsætninger for forretningen, så du og dine medarbejdere kan trække i samme retning.

Vis værdier
Hvad står din virksomhed for? Hvad er det for et ry, I har? Måske er det tid til, at du får kigget på virksomhedens DNA og justeret i forhold til der, hvor den er i dag? Når du har virksomhedens DNA på plads, kender dine medarbejdere virksomhedens værdier, og de har meget nemmere ved at løse opgaverne i virksomhedens og din ånd men også at have den adfærd, der understøtter virksomhedens DNA.

Få et økonomisk overblik som virksomhedsleder

Når driftsbudgettet bliver større, og du har ansvaret for medarbejdere, har økonomien en anden og større betydning, end da det bare var dig og måske et par enkelte medarbejdere. Økonomien er med til at sætte rammerne og retningen for virksomhedens vækst. Du vil blive overrasket over, hvor mange svar, der gemmer sig i tallene.

Skab overblik
Et økonomisk overblik hjælper dig med at få prioriteringerne på plads. Når du har behov for at træffe beslutninger, som har konsekvenser for virksomhedens fremtid, så giver det økonomiske overblik dig et kvalificeret grundlag at handle på.

Få rådgivning
Hvis det med økonomi virker uoverskueligt, så få dig en økonomisk rådgiver, som kan hjælpe dig med at skabe overblik. På den måde kan du få hjælp til at afkode og forstå dine regnskaber, så du kan se den daglige drift og hverdagen i tallene. Det skal være genkendeligt for dig.

Find svar
Din virksomhedsøkonomi rummer ofte nogle overraskende indsigter og aha-oplevelser. Her kan du finde løsninger på udfordringer, du har bokset med i årevis, fordi tallene ofte blotlægger de steder, hvor der kan optimeres, effektiviseres, og hvor der måske ligger guld gemt.

Det handler om at tage det første skridt mod en ny retning så du og din virksomhed bliver endnu mere professionel. Vær realistisk i forhold til hvad der kan igangsættes og ændres i din ellers travle hverdag. Men vigtigst af alt – begynd at gå. Begynd at gå på en vej der er mere bæredygtig, både økonomisk og menneskeligt for både dig og din forretning. Ved at have fokus på de tre ovenstående områder er du godt på vej som professionel virksomhedsejer.

Vil du vide mere om vejen fra dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer, er du velkommen til at kontakte mig.

,

Tag styring over økonomien – både for din egen og for din forretnings skyld

Som praktisk økonomisk rådgiver møder jeg mange virksomhedsejere, der fortæller mig, at de ikke har gjort den løbende økonomistyring til en del af deres hverdag.

Her bliver jeg desværre nødt til at sige, at det for mange kan give søvnløse nætter og stress i kroppen, når man ikke kender økonomien. Det samme er tilfældet, hvis man ikke rigtig har føling med, hvor man vil hen med sin forretning rent økonomisk.

Lad mig slå det fast én gang for alle: Tallene er ikke for økonomernes skyld, de er til for dig som virksomhedsejer, så det er vigtigt at tage styring over økonomien.

Økonomistyring er svært, men du kan sagtens lære det!

Men er det da nemt at lære at forstå og bruge tallene aktivt i driften af sin virksomhed? Her må jeg ærligt svare nej, det er ikke nemt. For langt de fleste er det faktisk ret svært at lære.

Men kan det så overhovedet lade sig gøre? JA DA! Tro mig, med lidt flid og terperi kan du sagtens lære både at forstå og bruge tallene aktivt i driften af din virksomhed.

Helt grundlæggende handler det først og fremmest om, at du træffer beslutning om, at du vil blive god til at forstå økonomien i din virksomhed. Herefter skal du finde din tålmodighed frem, for den er afgørende, når du skal forstå tallene step-by-step. Mest af alt handler det om, at du og din revisor eller bogholder finder frem til et fælles sprog. Et sprog hvor I taler om økonomi i din øjenhøjde, så du kan genkende den i din virksomheds hverdag.

Når først talforståelsen er på plads, vil du opdage, hvor mange fordele, du opnår ved at tage styring over økonomien. Så, er det ikke bare at komme i gang med økonomiforståelsen? Du kan måske også blive inspireret her?

Har du lyst til at høre mere om, hvordan du kan tage styring over økonomien, er du velkommen til at kontakte mig.

, ,

Spiller I hinanden gode?

Når vi møder ind på arbejde, er det ikke altid, at vi har en optimal start på dagen. Derfor er det vigtigt, at vi opbygger en kultur, hvor det er okay at spørge om hjælp.

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det ofte gælder om at være den bedste. Men jeg har desværre også oplevet, at der kan være konkurrence internt i en virksomhed. Det betyder, at mange nærmest ikke tør spørge om hjælp. For hvad tænker ens kollegaer så om en? Tror de, jeg ikke kan mit arbejde, hvis jeg spørger om hjælp?

Nej, for det er okay at spørge om hjælp, input og sparring.

Vi skal gribe hinandens bolde

Min overbevisning er, at et stærkt sammenspillet hold kræver, at man kender hinandens styrker og svagheder og ved, hvordan man bedst kan spille bolden til den anden, så der kommer en god afslutning ud af det. Vi ved, hvor ærgerligt det er at se en enkelt spiller løbe selv med bolden, når der står en anden fri til at sikre, at bolden kommer i mål.

Underligt nok er det, som om vi til tider slet ikke ser sammenhængen, når vi skal samarbejde om at nå i mål på arbejdspladsen. Vi er tilbageholdende med at tale om, hvad vi er gode til (ud over det rent faglige) i forhold til samarbejdet. Og det vi er dårlige til, adresserer vi slet ikke i den indledende runde af samarbejdet, ud fra devisen “hellere tie og prøve at undgå” end at være direkte og finde ud af, hvem der evt. kunne være bedre til opgaven end en selv.

Fra jeg-kultur til vi-kultur

Hvis du fra morgenstunden italesætter, at du ikke lige har den mest optimale dag, så er det nemmere for dine kollegaer at vide, at du måske har behov for at sidde lidt alene eller har brug for et par ekstra øjne på en opgave, du sidder med.

For det er som sagt ofte en fordel, at vi kender hinanden godt og har en form for føling med hinanden.

Læs også: Da jeg satte mine talenter i spil

Hvis vi kender hinanden på de overordnede linjer, er det også nemmere at sige, at hvis der er en, der er god til at analysere data, så kan man gå hen til vedkommende og spørge om hjælp. Det, at man går fra en jeg-kultur til en vi-kultur gør, at I vil få spillet hinanden gode.

At spille hinanden stærke og gode handler om at hylde hinandens forskelligheder – sætte hinandens talenter i spil. I skal være bevidste om egne styrker og svagheder, og arbejde sammen på en måde, så alle præsterer deres bedste og mærker succes.

Medarbejderne skal turde fortælle hinanden, hvordan de personligt har det bedst med at løse en opgave. De skal gøre det klart for kollegaerne, hvor de har deres svagheder – hvad der får dem til at præstere mindst effektivt – samt hvordan de skal ”bruges”, så de leverer deres bedste og mest effektive indsats.

Fortæl når du har frie hænder

Vi har altså et ansvar for den adfærd, vi kommer med – også på de knap så gode dage. Det er med til at løfte i flok, og det kan være, vi bare skal have noget så simpelt som et kort tjek-in om morgenen, når alle er mødt. F.eks. et kvarter hvor vi siger, hvilke opgaver vi sidder med, og om vi har brug for hjælp og – ikke mindst – om man har lidt ekstra tid til overs.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Hos en af mine kunder foregår det sådan, at hvis bare man har to timer i overskud på en dag, så melder man tilbage til chefen eller ud i lokalet, at man f.eks. har plads kl. 13-15 til at give en hjælpende hånd. På den måde kan de andre justere deres arbejdsopgaver og flytte nogle af dem til kollegaerne.

Når vi begynder at italesætte, at vi kan have brug for hjælp, og hvor vi kan tilbyde vores hjælp, skaber vi en sundere, stærkere og mere tillidsfuld arbejdskultur, hvor der også er plads til at have en møgdag – for dem har vi alle.

Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan I sætter talenter i spil, er du velkommen til at kontakte mig.

, ,

”Jeg skal nok lære dig det faglige, men det er din personlighed, din holdning og din tilgang, jeg gerne vil ansætte”

Når vi ansætter, er en af de vigtigste kompetencer hos kandidaten, hvordan deres personlighed, tilgang og holdninger er. For alt kan ikke kun ses på CV’et, og en fejlansættelse kan koste dig dyrt.

Bare lige for at understrege til at starte med, så er faglige kompetencer selvfølgelig enormt vigtige, når vi ansætter en ny medarbejder. Men der er også mange andre parametre, der tæller.

For nogle år siden ansatte jeg en kvinde, som jeg tidligere har arbejdet sammen med. Jeg stod i en position, hvor jeg skulle bruge en medarbejder på deltid. Jeg tager fat i kvinden for at høre, om hun kunne være interesseret i jobbet. Og det første hun siger til mig er:

”Uha Helle. Jeg tror, at du tror, jeg kan mere, end jeg egentlig kan”.

Det er jo en klassiker, at vi skal have vores faglighed højt, og desværre tror jeg, at det ofte er mange kvinder, der tvivler på, om de er gode nok. Men det er en helt anden historie.

Men hvor dygtig skal man egentlig være for at sige ja til et job?

For mig var det hendes personlighed, hendes holdning, hendes tilgang til tingene og hendes loyalitet, der var vigtigste. Jeg vidste allerede, at hun havde kompetencerne. Men det er ikke kun dem, man ansætter – du ansætter et helt menneske.

Læs også: Kan succes være andet end bundlinje?

Til gengæld kunne jeg give hende nogle arbejdsbetingelser, der matchede det, hun ønskede i forhold til at være nybagt mor. Så for os begge var det en god aftale, og begge parter holdt det, de lovede hinanden; fleksibilitet, respekt, læring, tydelig kommunikation og loyalitet. Kort sagt: Vi kunne regne med hinanden, og at vi løste opgaverne og udfordringerne i fællesskab.

22 procent forlader deres job inden ét år efter ansættelsen

Selvfølgelig bliver du også ansat på dine kompetencer, men jeg tror, det er enormt vigtigt, at virksomhedsejere og -ledere husker, at det også er medarbejderens personlighed, holdning og tilgang, der er en af de væsentlige grunde til at ansatte vedkommende.

Selvfølgelig kan vi ansætte på kompetencer og en forventning af personlighed, men det betyder ikke, at det er den personlighed, jeg får ind ad døren, når der er gået en rum tid.

Læs også: Gør du det, du siger?

Vidste du f.eks., at 4% ikke kommer tilbage efter første dag, og hele 22% har forladt deres job inden for det første år. For mange handler det om, at lederen ikke har holdt, hvad han eller hun lovede til samtalen.

Hvis medarbejderen heller ikke holder, hvad han eller hun lover i forhold til personlighed, holdning, tilgang og loyalitet til virksomheden, jamen så er der også tale om en fejlansættelse.

Den gælder begge veje.

Vil du vide mere om økonomien i ansættelse og onboarding, så taler jeg meget mere om det på mit onlinekursus hos GoLearn.

, ,

Jeg er blevet en del af et nyt onlineunivers om ledelse

Hen over de sidste måneder har jeg i samarbejde med GoLearn udarbejdet online kurser, hvor jeg har fået mulighed for at dele af min viden og lige om lidt lanceres projektet.

Jeg er utrolig glad for at få denne mulighed, for det gør også, at jeg sammen med andre instruktører kan give dig endnu flere konkrete værktøjer, der gør dig i stand til at tackle de udfordringer, der følger med lederjobbet.

Jeg har stået foran kameraet, hvilket jeg normalt ikke er så glad for, i nogle (meget) varme lokaler, for kombinationen af lyden af aircondition og video er ikke god. Men det har været det hele værd.

Er du leder, eller har du interesse i ledelse, så jeg synes ikke, du skal gå glip af det her.

Som du allerede ved, har jeg mange jern i ilden, og det nyeste er, at jeg hen over sommeren i samarbejde med GoLearn har knoklet for at sammensætte et online kursus, der omhandler omkostningerne i forbindelse med ansættelse, on-boarding og fejlansættelser samt kostprisen på en medarbejder.

GoLearns kurser er en værktøjskasse spækket med en masse viden samlet i online kurser lige til at gå til. Kurserne er fyldt med cases, konkrete eksempler og instruktørernes bedste tips, så du kan bruge dem i dagligdagen.

Netflix for online kurser i ledelse

Med et medlemskab til GoLearn Ledelse får du adgang til alle nuværende og kommende online kurser i ledelse.

Kurserne ligger on-demand ligesom Netflix, det betyder, at du kan se mine og de øvrige kurser, præcis når det passer ind i din hverdag. Skal du f.eks. afholde en jobsamtale, kan du på kort tid få opfrisket, hvad det er, du skal huske at fokusere på, så du ikke ender med en fejlansættelse, der kan blive dyr for dig og din virksomhed.

Den 10. september lanceres online kurserne hos GoLearn, og du kan allerede nu gå ind og tilmelde dig.

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

, ,

Kan succes være andet end bundlinje?

Mange tror, at vi kun kan måle succes på vores bundlinje. Men det er forkert kun at se på dette ene aspekt af ens virksomhed. Når du skal kigge på succes, anbefaler jeg at tage et 360-graders eftersyn af hele din virksomhed.

Richard Branson har et citat, der lyder: ”Take care of your employees, and they will take care of your business. It’s as simple as that”. Og ja, manden har faktisk en vigtig pointe. Succes kan være andet end bundlinje!

Richard Branson udtrykker med denne ene sætning, at virksomhedsledere kan skabe en bæredygtig virksomhed ved at tage sig af sine medarbejdere og sikre deres trivsel. Det skaber både en succes for den enkelte ansatte, for ledelsen og samtidig skabes økonomisk tryghed for aktionærerne.

Dine medarbejdere er din succes

De fleste virksomheder har på et tidspunkt været ramt af medarbejdere med længerevarende stress. Faktisk er det hver femte medarbejder med et stressforløb, der aldrig kommer tilbage til virksomheden. For den stressramte har det store menneskelige omkostninger, og det har det også for de kollegaer, der skal overtage arbejdsopgaverne. Nogle steder bliver det desværre en ond spiral.

Når jeg arbejder med virksomheder, opfordrer jeg dem altid til at have ekstra parametre i deres månedlige økonomiske rapportering, som f.eks. kan handle om sygefravær, hvor mange af disse sygedage er langvarige sygemeldinger og gerne årsagen hertil. Derudover kan I f.eks. angive, hvor mange nyansættelser og hvor mange fratrædelser der har været i den forgangne periode, og om det foregår i bestemte afdelinger. Når disse fakta er på bordet, kan vi italesætte det og finde ud af, hvad der skal gøres ved det – både i forhold til ledelsen og til medarbejderne.

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Måske har I som virksomhed oplevet, at det er svært at fastholde medarbejdere. Men når dine medarbejdere selv er bekendte med deres egne og hinandens faglige kompetencer, styrker og talenter, har I en tryghed i og en viden om hinanden. Og det skaber plus på bundlinjen, for hvis I kender hinandens potentialer og bruger dem, så bliver det sjældent andet end en succes.

Trivsel skaber succes

Det handler ofte om at have viden om den enkelte medarbejders talenter, styrker og potentiale og sørge for at tage hånd om evt. stress og mistrivsel, inden det bliver til en sygemelding eller en fratrædelse.

For mig at se er der en stor forløst succes ved at ændre det ledelsesmæssige mindset fra rent bundlinjefokus til et mere helhedsorienteret fokus, hvor også medarbejderens trivsel er i vækst.

Og ja, så gør det jo heller ikke noget, hvis det oven i købet skaber en større bundlinje.

Er det nemt? Nej!       Er det muligt? Ja!       Er det økonomisk fornuftigt? JA!!

Har du brug for hjælp til et 360-graders eftersyn af din virksomhed, vil jeg meget gerne hjælpe og rådgive dig.

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

, ,

Skal jeg sælge min virksomhed?

Det spørgsmål har jeg jævnligt gennem årene fået af mine klienter. Og årsagerne til deres spørgsmål er mange. Lad mig fortælle dig om en af mine klienters dilemmaer…

Min klient ejer en virksomhed, der gennem flere år har oplevet massiv økonomisk vækst og stor anerkendelse fra omgivelserne. Årsagen til at min klient i sin tid startede som iværksætter var, at han oplevede at kunne se nogle tendenser i et eksisterende marked, som hans arbejdsgiver ikke ønskede at sætte i gang.

Og når man er som min klient, ja så er der ikke langt fra tanke til handling.

Læs også: Hvis du gerne vil have et andet liv, er du så parat til at tage skridtet?

Ved siden af sit job startede han og en partner virksomheden op. Det var hårdt arbejde, og det var ét skridt ad gangen igennem de første 5 år. En medarbejder blev ansat ad gangen, åbning af en ny filial ad gangen, en administrativ medarbejder ad gangen osv. Helt klassisk vækstfacon. Til sidst bestod virksomheden af cirka 30 medarbejdere.

Nu her 12 år efter min klient startede sin virksomhed, er situationen den, at hans partner er trådt ud af virksomheden for nogle år siden, og han sidder alene tilbage med ansvaret for salg, økonomi, udvikling og medarbejdernes trivsel. Nå ja, hans egen trivsel må endnu en gang vente, til der lige bliver tid i kalenderen (og det bliver der sjældent).

Pas på med at tage alle kasketterne på

Hvad er det, der gør, at han endte der? Ja, årsagerne er mange.

Lad mig nævne nogle stykker:

  • Han har glemt, hvorfor han gerne ville være selvstændig, og hvad det var for et bidrag, han gerne ville yde til sin branche ved at blive selvstændig.
  • Han har ikke været tydelig i at forventningsafstemme med sine medarbejdere og er typen, der kommer til at tage over, hvis ikke medarbejderne lige tager ansvar (altså på hans måde). Dette gør, at han ender med arbejde både dag og nat.
  • Han er effektiv ud over alle grænser og kan løse alle ting hurtigere end andre, og det gør han så.
  • Han kender alle rutinerne i virksomheden, fordi han selv har udført alle rollerne på et eller andet tidspunkt i virksomhedens levetid. Og han har en klar holdning til, hvordan de bør udføres.
  • Glemmer sine egne behov og at være den leder, han i sin tid ønskede at være.
  • Omverdenens forventninger om fortsat økonomisk succes.

Kan I forstille jer, hvordan det er at arbejde for ham?

Et 360-graders eftersyn

Vores samtale starter en søndag eftermiddag (det er der, han har tid) med ordene: ”Jeg vil sælge min virksomhed”. Mit første (provokerende) svar var: ”Jamen det var da en god idé, det er vel blot et spørgsmål om økonomi.”

Efter en masse forklaringer fra hans side, begynder jeg at spørge ind til, hvad det handler om denne gang. Når jeg yder økonomisk rådgivning, er det ikke kun tallene, der er i centrum men også alt muligt andet.

Vi har en lang snak om hans privatliv, hvor arbejdet fylder for meget, og der ikke er tid til at nyde livet. Vi taler også om, hvilke arbejdsopgaver der kan uddelegeres, og hvorfor han ikke mener, de kan uddelegeres til nogle af de nuværende medarbejdere. Vi taler om, hvad han mener, der skal til, hvis han alligevel vil beholde virksomheden. Kort sagt så tager vi en lang snak rundt om ham, om udfordringerne, om økonomien men også om mulige løsninger.

Læs også: Kommer dine talenter i spil, når du går på ferie?

Hvis han skal sælge sin virksomhed, vil han så stadig selv have en andel og være aktiv i virksomheden? Og hvis han skal være aktiv, hvilken rolle vil han så udfylde og blive gladest for?

Og hvis han trækker sig fuldt ud, hvad vil han så lave?

Ja, svaret fra et meget træt menneske er at ”holde fri i et år”.

Når vi så tager en snak om det, kommer han frem til, at han nok derefter bare ville starte forfra igen i mindre målestok og med en tro på, at han kan styre succesens fart denne gang.

Brug dine naturlige talenter og uddeleger resten

Min klient ved godt, at det er et bevidst arbejde, der skal til på daglig basis, hvis det virkelig skal ændre noget, og jeg anerkender, at det er svært i en travl hverdag. Det er nu en gang de små kontinuerlige skridt, der ender med at gøre den store forskel.

Da vi har arbejdet sammen i mange år, og vi fra hans talenttest vidste, at det med at have ledelsesansvar dræner ham meget, besluttede han efter vores samtale at kigge på et muligt salg til en partner, som bl.a. kunne overtage ledelsesansvaret.

Når jeg taler med mine klienter om deres ultimative løsninger, som er ”lige her-og-nu ønsker”, gør jeg meget ud at komme hele vejen rundt om mennesket og om virksomheden. Jeg prøver at sætte lys på, om de er motiverede for at komme væk fra noget eller for at komme hen imod noget. Der er nemlig stor forskel i, hvilke løsninger der er mulige at se, alt efter, hvor du kommer fra. Overforbruger du dig selv som leder eller medarbejder, kan det være en økonomisk og menneskelig dyr fornøjelse.

Ved du, hvor du træffer beslutninger fra? Vil du væk fra noget, eller vil du hen imod noget? Og skal jeg hjælpe dig?

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

, ,

Hvad er en god ledelsesrapportering?

Et ordentligt overblik over din virksomhed kan være et stærkt redskab for at forstå, hvad der sker i din virksomhed. Og sådan et redskab kaldes en ledelsesrapport.

Ledelsesrapportering handler blandt andet om at give ledelsen viden om, hvordan virksomheden har det. Det vil sige en form for temperaturmåling, der viser, om virksomheden er sund og rask – går virksomheden i den retning, ledelsen ønsker.

Det handler også om at have et grundlag at styre efter. Gennem ledelsesrapportering ser man på fakta mod budgettet, og der foretages handlingsbaserede indsatser for at sikre, at virksomheden er sund og rask og følger den plan, der er lagt.

Læs også: Kan du gå til økonomiforståelse onsdag aften?

Der er ikke nogen bestemt opskrift på, hvornår du skal lave en ledelsesrapport, det kommer meget an på, hvilken virksomhed du har, og hvilken størrelse der er tale om. Nogle gør det på månedsbasis, andre gør det en gang i kvartalet.

For mig og mine kunder er en god ledelsesrapportering en, der ikke kun fokuserer på tallene på bundlinjen, men også ser på eksempelvis tallene fra HR-afdelingen eller særlige salgskampagner. Det kan f.eks. være, hvor mange nye medarbejdere der er kommet til, hvor mange har forladt virksomheden, hvor mange er syge, hvor mange sygedage har der været, og er der nogle langtidssygmeldte.

Er det overhovedet vigtigt at lave en rapport?

Ja, for pokker da.

Den giver et tydeligt og konkret indblik i de økonomiske mekanismer, der er i din virksomhed.

Rapporten er for at ledelsen løbende kan se, om virksomheden er på rette vej, eller om der skal foretages justeringer.

Den kan være et nødvendigt redskab i værktøjskassen for at ledelsen kender deres forretning. For små og mindre virksomheder handler det samtidig meget om at have et indblik og massere sin økonomiforståelse.

Du kan nemlig ikke overlade økonomien til din revisor og bogholder, det går ikke. For det er dig, der i sidste ende har ansvaret som leder.

Jeg siger ikke, at du skal forstå hele regnskabslovgivningen eller selskabslovgivningen, men du skal forstå, hvordan de økonomiske mekanismer arbejder i din virksomhed, og hvordan de forskellige parametre påvirker hinanden.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå, hvad din revisor siger?

Også selvom det er svært.

Det er ligesom, da vi skulle lære at cykle. Det er smadder svært til at starte med, men med tiden lærer vi det.

Nye ting tager tid 

Problemet er bare, at mange dygtige ledere har svært ved at træde ind i det felt, der hedder, ”nu skal jeg lære noget nyt”, fordi de kan synes, det er pinligt at skulle spørge om hjælp til noget, de ikke forstår.

Jeg oplever jævnligt, at der er en misforstået opfattelse af, at ”det burde jeg jo vide, når jeg er leder/virksomhedsejer”. Men hvis du har brugt din tid på drift og alt det, du er dygtig til, så har der måske ikke været tid til en fordybelse i en løbende ledelsesrapportering.

Men det er en grænse, du og din virksomhed kan have stor glæde af at komme over.

For hvis vi ikke kan tillade os selv at lære noget nyt, så bliver vi heller ikke bedre.

, ,

Gør du det, du siger?

Alle virksomheder har et værdisæt, for det er måden at brande sig ud ad til som arbejdsplads. Men stemmer din virksomheds værdier overens med jeres adfærd? Jeg oplever desværre, at mange virksomheder ikke har en sammenhæng i, hvad de lover, og hvordan de reelt gør. Og det kan koste på bundlinjen.

I dag skriver mange virksomheder, at de lægger vægt på integritet og er en åben og ansvarlig virksomhed. Det lyder måske bekendt? Men det er også fordi, det er værdier, der er blandt de absolut mest populære.

De fleste virksomheder har nemlig fundet ud af vigtigheden af at fremhæve deres kerneværdier i en eller anden form.

For det at nedskrive værdier og etiske retningslinjer spiller en vigtig rolle i virksomhederne og afspejler et reelt behov. De kan understøtte virksomhedens strategiske positionering, og de kan styrke virksomhedens identitet, kultur og omdømme.

Har du en sammenhæng i dine værdier og adfærd?

Eller er du en af de virksomheder, der bare har det stående som et par linjer på jeres hjemmeside, fordi marketingafdelingen har sagt det?

Det lyder måske hårdt. Men det er så enormt vigtigt, at der er gennemsigtighed for udefra kommende og potentielle nye medarbejdere.

Læs også: Findes der rigtig talenter for en leder?

Og så er det vigtigt, at I har styr på, hvad det er for et værdisæt, I bygger jeres virksomhed på. Fundamentet er altså en essentiel ting, og det taler jeg lidt mere om i mine arbejdsmetoder.

Værdisæt og adfærd skal hænge sammen

Hvis I har styr på jeres værdisæt, kan I meget nemt og konkret fortælle potentielle nye medarbejdere, hvad det er for et værdisæt, jeres virksomhed har, og hvad I som virksomhed bidrager med. Og når du kan det, kan du få tiltrukket de rigtige medarbejdere, der tænker: ”Det vil jeg gerne være en del af – det matcher mit personlige værdisæt.”

Men det nytter ikke, at I bare har et værdisæt, I har skrevet et par linjer om på hjemmesiden, og når hverdagen så rammer, er der ingen sammenhæng, i det I siger, og det I gør. Det kan komme til at virke uprofessionelt og ikke mindst utroværdigt.

For virksomheder handler det ofte om at tiltrække de rette medarbejdere. For når vi tiltrækker de rigtige medarbejdere, sparer vi penge på hele ansættelsesprocessen. Det er nemlig enormt dyrt at ansætte folk – men det ved du nok allerede.

Hvis du får ansat de forkerte, fordi de sagde ja til et værdisæt, som viser sig at være noget andet i hverdagen, end de egentlig var blevet lovet, kommer du ikke til at have den medarbejder længe hos dig.

Faktisk dukker 4 procent ikke op efter den første arbejdsdag.

4 procent!

Folk bliver altid overrasket, når jeg giver dem det tal. Men ikke desto mindre er det fakta.

Læs også: Hvis du gerne vil have et andet liv, er du så parat til at tage skridtet?

Når det er sagt, kan der selvfølgelig være mange årsager til, at man vælger at sige op så hurtigt.

Det kan f.eks. være fordi, den nye medarbejder tænker, at virksomheden ikke levede op til forventningerne. Virksomheden var måske ikke klar til modtagelsen. Pludselig var arbejdsopgaverne noget andet, end det de var blevet lovet. Eller måske var kollegaerne slet ikke, som man havde forventet.

Det gælder om at trække i samme retning

Hvis du kommer ind i en gruppe af medarbejdere, der præcis ved og er enig i, hvilken adfærd man skal have for at understøtte det værdisæt, I har som virksomhed – så trækker I i samme retning. Og det gør det økonomisk meget mere rentabelt.

Der er også en værdi i, at I sammen har et miljø, hvor der er plads til udvikling og gode relationer i samarbejdet. Hvem er I hver især, og hvem er I sammen.

Derfor er det samtidig vigtigt, at det ikke bare er ledelsen, men hele organisationen, der er enig i, hvad I kan, skal og gør som virksomhed. Der skal være hold i den kvalitet, du sælger til en ny medarbejder, og den skal understøttes af den adfærd, der kommer bagefter.

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Har du stået i den situation som arbejdsgiver, hvor en valgte at sige op kort efter en ansættelse? Blev du sur?

Jeg kan godt forstå, hvis du blev sur, men du er nødt til at kigge ind ad. For måske var der faktisk ikke sammenhæng i virksomhedens værdisæt og jeres adfærd?

,

Kan du gå til økonomiforståelse onsdag aften?

Sidder du som leder og har brug for at få et klart billede på, hvordan din virksomheds økonomi ser ud, så er du langt fra den eneste! Det kan jeg hjælpe dig med. Også hvis det f.eks. passer ind i din kalender at gå til økonomiforståelse onsdag aften.

Min påstand er, at du i høj grad kan gå til økonomiforståelse, hvis du sætter det i kalenderen, som skulle du til fodbold eller yoga.

For ønsker du at udvikle dig som leder eller virksomhedsejer og lære at forstå de økonomiske mekanismer i din virksomhed, er det vigtigt at prioritere det. Prioriterer du det, kan det være en god idé at sætte tid af til det i kalenderen. Helt som hvis du gik til en anden form for aktivitet i løbet af ugen. På den måde viser du både dig selv og din familie, at du tager din egen udvikling alvorligt.

Jeg har, lige som mange af mine kunder, travlt i hverdagen. Det gør det ofte svært at prioritere andet end hverdagens gøremål og udfordringer. Når jeg taler med min kunder, har de en masse ting, de gerne vil blive bedre til at sætte tid af til eller fordybe sig i, men hverdagen forstyrrer de gode intentioner.

Det kan være alt fra lavpraktiske ting, de gerne vil optimere. Blive klogere på de medarbejdere de har i virksomheden. Lære at forstå økonomien så de får et bedre overblik. Eller lave et godt gennemarbejdet budget, der kan bruges som styringsværktøj i hverdagen. Måske har de mange gode innovative idéer men ikke tid til at udvikle dem eller sætte dem i gang.

Find den måde der passer dig – og prioriter!

Men hverdagen kan tage overhånd, og når hverdagen tager overhånd, kommer den til at styre og dermed sætte retningen. Det kan betyde, at du og din virksomhed føler jer presset, og for nogle kan det ende i stress. Ender nogle i stress, efterlader det de andre med mere arbejde. Det er skruen uden ende, og det er dyrt både menneskeligt og økonomisk.

At sætte tid af til at gøre noget andet kan gøre en stor forskel. At gøre det kontinuerligt og holde fokus på ”daglig” basis skaber en stor forandring både for dig som leder og for dine medarbejdere. Du/I tager jer selv alvorligt, og så bliver det jer, der styrer retningen og hverdagen.

Er det nemt? NEJ, det er på ingen måder nemt.

At skifte vaner, mindset eller holde fokus på det, man gerne vil, i stedet for det, man skal og bør, er på ingen måde nemt.

Alt efter hvem du er som leder, finder du din helt egen metode til at sætte tid af til det, du gerne vil. Hvad enten det er at udvikle dig selv, virksomheden, medarbejderne, produkter, ydelser – eller måske det hele. Måske noget ambitiøst, men dog muligt. For nogle vil der være to timer om ugen, de kan afsætte, og for andre virker det med 30 minutter om dagen.

Find den måde der virker for dig og din hverdag, men prioriter det! Det er første store skridt. Og hold så derefter fast i aftalen med dig selv.

Start med et enkelt område, der trænger til din særlige opmærksomhed, og som du vil have stor glæde af at fordybe dig i. Brug tid på at fordybe dig. Forbered evt. nogle spørgsmål du kan stille til personer omkring dig, så du bliver mere vidende eller afklaret.

Jeg kan give dig overblikket

Jeg arbejder som økonomisk rådgiver med mine kunder på den måde, at vi f.eks. laver en økonomisk rapportering, og så taler vi om den i bestemte intervaller (måned eller kvartal). Vi taler om afvigelser i de faktiske tal i forhold til budgettet og om de andre ting, vi har valgt at indbygge i kundens ledelsesrapportering (det kan være antal medlemmer, til- og afgang af medarbejdere/kunder eller fordelingen af bestemte tal eller andet relevant).

For mig og mine kunder er det vigtigt, at de har et trygt samarbejde, hvor de kan stille alle spørgsmål. Der udover at der er tid til at forstå det ud fra deres hverdag. Ét skridt ad gangen.

Passer det dem bedst, at vi gør det en sen eftermiddag eller aften, jamen så er det der, vi gør det. Jeg har et ansvar for at forstå dem og deres hverdag og oversætte det, jeg ”læser”, i deres tal til min kunde.

Jeg antager aldrig, at de forstår mit fagsprog – jeg forstår jo heller ikke nødvendigvis deres.

Vi taler også om dem som leder – hvad fungerer, og hvad fungerer ikke i deres hverdag? Er der udfordringer i forhold til medarbejdere? Hvordan kunne det se ud fra medarbejderens side? Og hvad skal prioriteres den næste periode?

Vi sætter tid af sammen og prioriterer det.

Dette er en version af at sætte tid af til at gå til ”økonomi om onsdagen”. Der findes lige så mange varianter, som der er mennesker og virksomheder.

Teknikken om at ”gå til udvikling eller fremtid om onsdagen” kan også bruges, hvis du har en iværksætterdrøm. Så kan du undersøge, skrive, lave øvelser og budgetter. Eller måske reasearche økonomiske vinkler, der er relevant for at komme tættere på en afklaring om netop din iværksætterdrøm.

Ofte taler vi blot om det, vi drømmer om, men med denne metode gør du noget aktivt ved det. Og handlinger skaber forvandlinger.

Skal jeg hjælpe dig med et 360-graders eftersyn af din virksomhed? Så kan du læse meget mere her, hvad det er, jeg kan hjælpe dig med, og hvordan vi kommer hele vejen rundt om din virksomhed.

, ,

Tør du lytte til dine medarbejdere?

Vi skal altid huske at lytte til vores medarbejdere, men som leder skal du også huske at stille de rigtige spørgsmål. For så får du det bedste ud af dine ansatte, og det giver dig en stærkere og mere bæredygtig virksomhed.

Overskriften til dagens blogindlæg kan godt lyde lidt som et trickspørgsmål.

Og det er det måske også.

For selvfølgelig skal vi lytte til vores medarbejdere. Men inden du lytter, kan du se på, om du stiller de rigtige spørgsmål.

Når du som leder spørger dine medarbejdere: Hvad har I brug for? Så får du ofte et svar, der handler om lavpraktiske ting, som medarbejderne per automatik vil pege på. Fordi man som medarbejder måske ikke er vant til, at virksomheden tænker kreativt eller lytter til medarbejdernes input.

Hvis du ikke sætter rammerne for den innovative og kreative proces i en virksomhed, vil det netop være spørgsmål som følgende, der kommer retur på dine spørgsmål: Kan vi få mere i pension? Hvad med barselsordninger? Skal vi ikke også have en frugtordning? Eller hvad med morgenmad om fredagen, det har andre virksomheder?

Det er ikke forkerte svar fra medarbejderne. Men det kan være dit spørgsmål, der skaber disse svar.

Du kan i stedet for stille spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre som virksomhed, så du har lyst til at blive hos os?

Begynd med at tænke som ”vi”

Hvis du sætter en arbejdsgruppe sammen og beder dem om at have fokus på:

  • Hvad kan vi som virksomhed forbedre både internt og eksternt?
  • Hvad synes I, vi kan gøre smartere?
  • Hvordan ser I, vi kan udvikle os til gavn for både kunder, medarbejdere og indehavere?
  • Hvad ser I kunne være næste skridt for os som virksomhed?
  • Hvordan får I sammen skabt en virksomhed, I alle er stolte af at være en del af?

Du kan have stor værdi i at sætte rammerne, hvor der sættes fokus på virksomheden, hvad er den bedste retning for virksomheden og ikke for den enkelte medarbejder.

Tankegangen skal gå fra et ”jeg” til et ”vi”.

Hvis du som leder gerne vil vide noget om, hvordan I kan forbedre jeres produkter eller ydelser, så kan det være rigtig smart at sætte nogle mennesker sammen, som har nogle holdninger til de produkter/ydelser, I sælger og lytte til de input, du får. Her gælder det om at sætte diktafonen til, så I kan huske alle guldkornene. For dem kommer der mange af i sådan en proces.

Du kan som leder smide nogle spørgsmål op som:

  • Hvordan kan vi arbejde smartere?
  • Hvorfor er der nogle virksomheder, der er gode til at optimere?
  • Hvordan fremtidssikrer vi virksomheden? Hvordan gør vi virksomheden mere bæredygtig og grøn?

Giv dine medarbejdere noget at arbejde ud fra. Vær konkret og sæt rammerne. Hvad præcist kunne du som leder godt tænke dig medarbejdernes input til?

Skab et kreativt miljø

Det kræver derfor, at du som ledelse tør skabe et miljø, hvor I i første omgang ikke har nogle holdninger til de kreative og innovative input, der kommer fra medarbejderne.

Det kan sagtens være, at ikke alt bliver til noget, for det er jo altid et spørgsmål om prioritering. Men det er altid en god idé lige at forklare, hvorfor du har prioriteret, som du har gjort.

Det udviklende i de her processer er, at vi er så fastlåste i hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, at vi glemmer at træde ind i et kreativt miljø. Der hvor vi kan lege med tusch, brainstorme på idéer, sætte post-it op på en væg, tegne og bare få lov at skrive alle idéer og tanker ned – helt frit uden begrænsninger.

Det er nemlig af de mest vanvittige idéer, der kan komme de mest lavpraktiske og brugbare ting ud af.

Som leder bør du måske bare lytte til dine medarbejdere og ikke være med i selve processen. Træk dig ud af det kreative rum og lad medarbejderne komme til fadet. Sidegevinsten som leder er, at du måske kan se nogle sider/talenter hos dine medarbejdere, de ikke rigtig har i spil i hverdagens arbejdsopgaver.

For det er dine medarbejdere, der sidder med guldet til at udvikle forretningen.

Har du lyst til at læse mere om talentbaseret teamudvikling, kan du læse mere her.

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev.

,

Findes der rigtige talenter for en leder?

Mange ledere tror, at de skal have alle talenterne for at være en god leder. Men sådan er det ikke. Faktisk er en god leder en, der kan se talent-potentiale i sine medarbejdere eller bede andre om hjælp, der hvor lederen ikke selv har talent.

Når man skal lede andre mennesker, handler det om at have en bevidsthed om, hvilke talenter du selv har som leder, for så ved du, hvor du er stærk, og hvor du ikke er.

Ledelse i dag handler om at kunne navigere i en meget foranderlig verden. Det vil sige, at du skal kunne navigere i en form for kaos og stadig holde retningen for virksomheden, og du skal samtidig have medarbejderne til at gå med dig.

Det er den gode ledelsesrolle i dag.

Læs mere: Kommer dine talenter i spil, når du er på ferie?

Det der i dag kommer til at ske rigtig mange steder er, at en leder også har en driftsmæssig rolle. Det vil sige, at de har hænderne nede i bolledejen.

Det er dog ikke den mest hensigtsmæssige ledelsesrolle.

Du skal have nogle, der ikke kun taler dit sprog

Ledelsesrolle i dag er en funktion, hvor man holder, samler, udvikler, skubber og navigerer i en travl hverdag, men også i pludselig opståede situationer. Det skal håndteres, bearbejdes og omsættes til praktik og løsninger.

Hvis man er en mindre virksomhed, og lederen har en kreativ talentpakke, er det her, mange ofte siger til sig selv: Hvis jeg er meget kreativ, så må jeg have andre omkring mig, der taler samme sprog som mig.

Problemet ved det er, at det ikke flytter ret meget, fordi man bare sidder og er kreative sammen.

Der er jo også nogle administrative og salgsmæssige opgaver i en virksomhed, der skal løses. Hvis man ikke selv har talent for det, er det en rigtig god idé at finde en, der har nogle af de talenter.

Læs mere: Kender du dine talenter og vigtigste styrker?

Hvis du kun sidder sammen med de talent-typer, der ligner dig, kan du ende med bare at have folk, der bekræfter hinanden, men der er måske ikke nogen, der køber dit produkt. For du har glemt at tænke salgs-delen ind. Glemmer du at have en medarbejder med et salgs-talent, kan det være svært at få produktet ud over rampen og få det solgt.

Du skal ikke have alle kasketterne på

Mange ledere tror, at de skal have alle kasketterne på. Men det skal de ikke, for det kan de ikke. Fakta er, at vi ikke kan alt, og det giver mest mening at gøre det, vi er bedst til og har talent for – både menneskeligt og økonomisk.

Ofte tror små virksomhedsledere, at de både skal have den økonomiske, den administrative, den kreative, den sælgende og bogholder-kasketten på. Årsagen ligger i, at de tror, de sparer penge. Problemet er bare, at vores fokus dermed flyttes til opgaver, der dræner os – det kan også betyde, at vi mister troen og energien på vores virksomhed.

For det tager på energi-kontoen, når vi ikke har vores talenter i spil.    

Ikke en bestemt opskrift

Der findes ikke en bestemt opskrift på at være en god leder. Der er nogle talenter, som er gode at have, men det kommer helt an på, hvilken branche vi taler om. Driver du en konsulentvirksomhed inden for økonomi og administration, kan det være godt at være disciplineret. Er du forsker, er det gode talenter at være researchende og vurderende.

Det er vigtigt som leder at kende sin egen talentpakke og sørge for ikke at ansætte kloninger af sig selv men ansætte nogle, der går ind og matcher og dækker der, hvor du som leder ikke selv er dygtig og derfor bliver drænet for energi.

Arbejdsopgaverne skal matche talentpakken, hvad enten det er dig som leder eller dine medarbejdere. Der er god økonomi i, at alle har deres talenter i spil i deres arbejdsopgaver. De er ikke blot mere effektive, men også gladere på arbejdet – og når de går hjem.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du med fokus på talenter kan styrke dit lederskab, er du velkommen til at kontakte mig og/eller tilmelde dig mit nyhedsbrev.

, ,

Går du på ferie med styr på din virksomheds økonomi?

Inden du tager på ferie, er det en god idé at få skabt et økonomisk overblik ift. din virksomheds likviditet. For så skal du ikke løbe ekstra stærkt, når du kommer tilbage.

Jeg har tidligere talt om, hvordan du kan lave en status eller en ‘to-do-liste’. En liste over hvilke arbejdsopgaver du skal prioritere og hvilke, du kan uddelegere, inden du tager på ferie. Så du dermed får ro i maven.

Her tager vi den lige et niveau op.

For det er også en god idé at have styr på selve virksomhedens økonomi. Hvilke indtægter og udgifter er der hen over f.eks. sommeren.

Læs også: Tag på ferie med ro i maven – sådan laver du en status inden ferien

Har du f.eks. styr på, at der er mindre omsætning den næste måned, og hvordan det vil påvirke virksomheden? Hvis ikke, så læs med her.

Sommerferien nærmer sig så småt, hvor flere virksomheder går på lavt blus. Ja, det gælder faktisk de fleste virksomheder i Danmark. Derfor er det vigtigt, du ved, hvad du skal gøre, når din virksomheds omsætning med stor sandsynlighed falder over sommeren.

Da omsætningen kan være lavere, handler det om at forstå de økonomiske mekanismer og udsving, der er i virksomheden. Og særligt i forhold til likviditeten.

Overblik giver tryghed

Har I f.eks. lavet et budget, har I allerede forberedt jer på ændringerne. At I i juli måske kun er til rådighed og skaber omsætning noget af tiden. Eller måske er I væk i hele måneden.

Det er meget vigtigt at have forberedt sig på, at der ikke er den samme omsætning som i de øvrige måneder. Derfor foreslår jeg, at I har styr på følgende:

  • Hvor mange penge er der på kontoen? Hvor mange er på vej ind på bankbogen? Og ikke mindst, hvilke regninger/lønninger skal betales?
  • En god idé er at lægge alle kendte regninger til betaling inden ferien – også dem der skal betales under ferien. Derved undgår I inkasso og yderligere omkostninger.
  • Er der noget i ordrebogen, når I kommer tilbage fra ferie?
  • Er der ordrer, der skal lukkes, inden I tager på ferie?
  • Hvornår indbetaler kunderne de udestående fakturaer? Mange kunder kan komme til at tage sig en frihed til lidt længere betalingsbetingelser under sommerferien.

Det i sig selv kan være nok til, at systemet falder til ro. Du får følelsen af overblik og tryghed, men også ro i maven.

Likviditetsudfordringer kan være alvorlige

Likviditetsudfordringer er et af de mest alvorlige problemer, en virksomhed kan støde ind i. Mangler man likviditet, kan det have alvorlige og fatale konsekvenser for en virksomhed. Der kan blive problemer med at betale og overholde aftaler. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsejeren holder øje med likviditeten. Hvis man er forberedt, er det nemmere at gøre noget ved problemet i god tid.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå, hvad din revisor siger?

Manglende overblik over din virksomheds økonomi kan give utryghed. Det kan måske give dig en følelse af ikke at have overblikket – for burde du ikke have det som leder? Er du så en god leder? Har du overhovedet styr på tingene?

Den form for usikkerhed kan sætte sig i kroppen. Men det er dit ansvar i sidste ende, for andre gør det ikke for dig.

Har du til gengæld forberedt dig og skabt overblik over økonomien før/efter sommerferien, kan du slappe af på ferien.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan forberede dig og din virksomhed på ferien, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev.

, ,

Tag på ferie med ro i maven – sådan laver du en status inden ferien

Sidder du allerede nu og sveder over, om du kan nå alle arbejdsopgaverne inden ferien, så du kan nyde den sammen med familien? Så er du ikke den eneste. Men den følelse kan du nemmere undgå ved at lave en ‘to-do-liste’.

Ferien nærmer sig så småt. Men bunkerne af arbejdsopgaver bliver større og større, jo tættere vi nærmer os. Det er svært at slappe af og nyde tanken om ferien.

Du kan måske undgå ovenstående scenarie, hvis du allerede nu begynder at prioritere og tænke fremad.

For det handler rigtig meget om at være på forkant i stedet for at komme hovedkulds ind i ferien. Derfor anbefaler jeg, at du skaber dig et overblik, så du kan tage stressen ud af det. Det skal dog understreges, at det ikke er det samme som, at vi ikke har travlt op til en ferie – for det har vi.

Vi kommer nemlig ind i ferien i højeste gear og skal igen i samme høje gear fra start, når vi lander efter ferien. Hvordan kan man forberede sig, så det bliver gjort lidt mere gelinde?

Prioritering, prioritering og prioritering

Jeg har nedenfor lavet en lille inspirationsliste, du kan læse igennem. Prøv derefter at lave din egen ‘to-do-liste’ over ting, der skal laves, inden du og dine medarbejdere tager på ferie.

  • Vær realistisk i forhold til det du kan nå inden ferien. Det er ikke muligt at nå 117 ting inden, og der er heller ikke nogen grund til, at du ender med at gå stresset på ferie. Så lav en oversigt over arbejdsopgaver og se med realistiske briller på, hvilke opgaver du kan nå inden ferien.
  • Spær i god tid din kalender eller bookingsystem, så dine klienter ikke kan booke dig. Husk også at sætte auto-svar på din mail.
  • Giv evt. kunder og kollegaer besked og spørg, om der er noget, I sammen skal have styr på inden ferien.
  • Aftal i god tid med kollegaer om der er opgaver, de kan ”passe”, mens du er væk, og om der er opgaver, du kan ”passe” for dem, når de skal på ferie.
  • Bed om hjælp. Du behøver ikke sidde langt ud på aftentimerne eller møde meget tidligt, fordi du føler, at du skal bære arbejdsopgaverne alene. Det er okay at spørge om hjælp.
  • Er der meget, du skal nå, så aftal prioriteringen sammen med andre involverede, så både du selv og andre føler, at I kan sætte flueben og gå på ferie med ro i maven.

Du kommer bedre tilbage fra ferie

Når vi kommer tilbage fra ferie, er den ofte hurtigt glemt, hvis vi træder ind på et kontor, hvor arbejdsopgaverne står i bunker og mailen blinker rødt. Derfor er det en rigtig god idé, at der er nogle, der tager noget af læsset fra dit bord. Det kan være at sortere opgaverne, læse mails hvor I er flere på og få svaret kunden. Det kan være alle mulige små fine vinkler, man kan have uddelegeret, som gør, at man kan mærke feriens vingesus bare en lille smule længere, når du træder tilbage på arbejdet.

Hvis man inden, man tager på ferie, kan se, at ens bunker af opgaver nok er flere meter høje, når man kommer tilbage, og der formodentligt ligger 1.000 mails i indbakken, fordi man har været væk i 2-3 uger, så har man måske ikke fået prioriteret rigtigt.

Læs også: Går du på ferie med styr på din virksomheds økonomi?

God arbejdslyst og god ferie, når du kommer så langt.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe overblik og få en bæredygtig virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.