,

Find den skjulte valuta i din virksomhed

Der gemmer sig uforløste potentialer i alle virksomheder – og helt sikkert også i din. Når du finder dem, har du adgang til det, som jeg kalder skjult valuta.

Noget af den skjulte valuta kan du finde i dit regnskab og budget. Men der er overraskende meget at hente steder, som du ikke nødvendigvis forbinder med økonomi. Det kan være i dine medarbejderes trivsel, måden de arbejder sammen på som team. Det kan også være i den interne kommunikation og udfordringer med at få sat handling bag virksomhedens værdier, så de når helt ud til kunderne. Alt sammen dynamikker i din virksomhed, som kan gemme på skjult valuta, der kan omveksles til positive tal på bundlinjen.

Her kan du finde skjult valuta i din virksomhed

Når jeg som rådgiver kommer ud til en ny kunde, tager vi ret hurtigt fat på at gennemgå virksomheden for skjult valuta. Og vi finder altid noget! Nogle gange kan den hurtigt omveksles, andre gange skal der arbejdes lidt mere på den, før den kan omsættes til noget, som kan ses i virksomhedens resultat. Hvor den skjulte valuta gemmer sig og, hvordan den omveksles, er selvfølgelig forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Alligevel er disse tre steder altid et godt sted at starte:

1. Organisationen – find det uforløste potentiale og brug det

Der er rigtig mange virksomhedsejere, der bliver overrasket over, hvor megen skjult valuta, der ligger i virksomhedens organisation. Det gælder både hos den enkelte medarbejder og i teamet. Måske gemmer der sig uforløste potentialer i dine medarbejdere og i måden, de spiller sammen på som team? Det kan sammenlignes med et fodboldhold, og som virksomhedsleder er du træneren.

Din opgave er at sammensætte et hold med mange forskellige talenter og få dem til at spille sammen, så I kan opnå jeres fælles mål. Her skal du f.eks. ikke bruge 11 målmænd men både angribere og forsvarere, og de har hver især deres særlige opgaver. Du skal skabe tillid i samarbejdet og give dine medarbejdere ro i, at de kender deres helt særlige rolle på holdet. Som virksomhedsejer skal du sætte det bedste hold, skabe tillid og definere jeres fælles måde.

Det er der god valuta i – både menneskeligt og økonomisk.

Spiller I hinanden gode i din virksomhed? Læs hvad en VI-kultur kan gøre for din virksomhed her.

Det er både dyrt at ansætte og oplære. Få inspiration til, hvordan du beholder dine medarbejdere med reboarding her.

2. Forretningen – få virksomhedens værdier helt ud til kunderne

Din virksomheds ry og rygte er en meget værdifuld valuta på den lange bane. En god oplevelse får kunderne til at vende tilbage, og de vil også anbefale jer til andre. En dårlig oplevelse koster derimod på kundekontoen.

Hvis du skal fastholde virksomhedens ry og rygte, handler det om, at virksomhedens værdier også støttes op af adfærden hos dine medarbejdere. Det nytter ikke, at virksomheden brander sig på f.eks. tilgængelighed, hvis så telefonen ikke bliver taget, eller svartiden på mailhenvendelser er lang.

Det handler derfor om at kommunikere virksomhedens værdier tydeligt på de indre linjer, så der også kommer handling bag. Som virksomhedsejer skal du skabe en stærk storytelling: Hvem er vi? Hvad gør vi? Hvordan gør vi det? og Hvorfor gør vi det? Og så er det vigtigt, at de svar gennemsyrer hele virksomhedens gøren og laden – også på de indre linjer.

Hvis du tør bestemme mindre og overdrage mere ansvar til dine medarbejdere, er der masser af skjult valuta at hente der. Læs f.eks. her om, hvordan det kan være god økonomi at inddrage dine medarbejdere, når der skal skabes forandringer.

3. Økonomien – sæt retning og bevar overblikket

Der gemmer sig selvfølgelig også skjult valuta i din virksomheds økonomiske landskab. Her skal du finde de områder i økonomien, hvor der kan justeres, og der er forskellige pejlemærker, som er gode at tage udgangspunkt i. Er fortjenesten på produkter eller services høj nok? Hænger udgifter og indtægter sammen? Er der mange udgifter på sygdom i virksomheden eller stor udskiftning i personalet? – den slags koster nemlig meget på bundlinjen i oplæring og effektivitet.

En god måde at få overblik er at bruge budgettet som værktøj til at sætte retning. Dernæst bevare det ved løbende at lave rapporteringer og her tage temperaturen i din virksomhed.

Måske er du ikke lige til budget, og i så fald er du ikke den eneste ejerleder. Her får du et par tips til, hvordan budgettet kan blive din ven.

Få hjælp til at finde den skjulte valuta i din virksomhed

Jeg har allerede hjulpet mange forskellige virksomhedsejere med at finde den skjulte valuta i deres virksomhed. Hvis du gerne vil have min hjælp til at finde den skjulte valuta i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Book en gratis samtale her.

, ,

Vi fik vendt underskud til overskud

Niels har været ejerleder i 17 år og har aldrig rigtig interesseret sig for økonomi. Da han kontaktede mig, stod han med et underskud på 1,3 millioner og kunne ikke forstå det, for der var godt gang i forretningen, og alle havde travlt.

Niels og jeg startede med at sætte os ned og gennemgå hele hans virksomhed. Ikke bare regnskabstallene men også hvad der lå bag dem. Vi kiggede på sammenhæng mellem fakturerbare timer, udgifter, kundeopgaver, bemanding mv. Vi lagde også et budget, indførte månedlig afrapportering og i fællesskab, fik vi vendt skuden. Allerede året efter kunne Niels’ virksomhed præsentere et regnskab med plus på bundlinjen og 1,4 millioner i overskud.

Niels fortæller her, hvad min rådgivning har betydet for ham som ejerleder og for driften af hans virksomhed.

Hvorfor havde du i første omgang behov for en rådgiver?

Jeg stod pludselig med et stort underskud og kunne ikke forstå hvorfor? Vi havde jo travlt og lavede en masse arbejde. Jeg er dygtig til at lede mennesker men ikke så god til at forstå økonomi – og slet ikke når det kommer fra en revisor. Jeg søgte en, der kunne forklare mig, hvilke ”håndtag” og ”knapper” jeg kan dreje på og hvilken effekt, det havde for mit firma.

Hvilke forandringer er fulgt med en rådgiver som Helle?

Da Helle gennemgik mit regnskab, fandt hun ud af, at virksomhedens ’hoved’ var blevet for stort. Jeg havde simpelthen for mange administrative medarbejdere. Hun fik mig til at indse, at jeg skulle skære ned på den administrative afdeling og fokusere mere på de opgaver, vi er rigtig gode til og hvor, vi tjener penge. Hun strammede også op på vores debitorinddrivelse og sørgede for, at vores likviditet blev bedre. Nå ja, og så fandt hun lige 400.000, som var betalt for meget i moms. Det var nærmest det første, hun fik øje på – og det er ret typisk for Helle. Hun har sådan et røntgenblik, der ser ALT – alle detaljerne og har samtidig et virkelig godt overblik. Men hendes helt store bedrift er, at jeg nu kan forstå økonomi. Hun kan oversætte tallene for mig, så jeg kan sætte dem i relation til hverdagen i virksomheden.

 

”Jeg er gået fra et underskud på 1,3 millioner til et overskud på 1,4 millioner – og det på et år! Det må siges at være en turnover, der kan ses!”

Niels, Administrerende direktør i en mellemstor virksomhed

 

Hvordan har samarbejdet med Helle påvirket din egen tilgang til økonomi og virksomhedsledelse?

Før kunne jeg ikke lide administration. Nu har jeg lært, at det er nødvendigt, og Helle har fået mig til at forstå økonomi. Da Helle var kommet med om bord, satte vi os ned og lavede et budget sammen. Det var nyt for mig. Herefter leverede jeg nøgletal en gang om måneden hele året igennem – og det gør jeg stadigvæk. Nu kan jeg året rundt følge med i virksomhedens resultater, og det har givet mig ro i maven og overblik.

Hun har også hjulpet mig med at skemalægge tidspunkter, hvor jeg skal bruge tid sammen med bogholderen. Det hjælper mig til at få lavet ’alt det kedelige’ med økonomi. Men det er også blevet nemmere for mig, fordi hun har lavet et system, så selv en ikke-økonomikyndig som mig kan være med. Hun kan også forklare mig, hvad dækningsbidrag er, så jeg forstår det ift. den daglige drift. Hun nøjes ikke, som en bogholder, med at sige, at dækningsbidraget skal være bedre, men forklarer mig også, hvilke ”knapper” jeg kan dreje på for at få det til at ske.

 

”Før tænkte jeg, at hvis bare mine folk var ude 8 timer om dagen, så tjente vi penge. Men timetal siger ikke det hele, for de skal jo også være fakturerbare, og det var Helle, der for alvor åbnede mine øjne for den sammenhæng.”

Niels, Administrerende direktør i en mellemstor virksomhed

 

Hvordan bruger du Helle i dag?

Vi har holdt fast i den månedlige afrapportering, og hun er med ind over, når der skal laves budget og årsregnskab. Hun er også min translatør, når der er møde med revisor og bank. Hun kan nemlig omsætte deres tal og sprog til noget, jeg kan forstå. Men hun er også blevet en uvurderlig sparringspartner, som jeg f.eks. vender mine tanker om et fremtidigt generationsskifte med.

Kæmper du med det årlige budget, eller måske synes du, det er spild af tid? Læs med her og bliv inspireret til at lægge et budget, som du kan bruge til meget mere end det årlige regnskabsmøde med revisoren eller banken.

Kan du ikke forstå, hvad din revisor siger? Lær at tale samme sprog her.

Hvis du vil løfte dig selv og din virksomhed videre, er der tre konkrete områder, hvor du med stor succes kan sætte ind. Lær hvilke her.

, ,

Spil bolden op til et forpligtende fællesskab i din virksomhed

Christian Eriksen er kollapset på banen foran tusindvis af tilskuere på tribunerne og hjemme i stuerne. Hvad gør hans holdkammerater? De slår lynhurtigt ring omkring ham og skærmer af. De er professionelle fodboldspillere alle sammen, de er på arbejde, de er på banen for at vinde. Men de er også mennesker.

Som ejerleder har du ansat dine medarbejdere til at løse nogle specifikke opgaver i din virksomhed. Du har tildelt dem en arbejdsrolle og en funktion i virksomhedens organisation. Du og dine medarbejdere indgår alle sammen i det, jeg kalder et forpligtende fællesskab. Og det kan på mange måder sammenlignes med et fodboldhold.

Forpligtende fællesskaber sammensættes af forskellige talenter

Der er brug for mange forskellige talenter og temperamenter for at stille et godt fodboldhold. Og det kræver både samarbejde og individuelle præstationer at vinde. Den samme balance kan du som virksomhedsejer bruge til at få skabt en bæredygtig virksomhed med succes på den lange bane.

”Hvis alle spillerne får lov at bidrage med deres unikke talent og kender deres præcise rolle på holdet, kan både den enkelte og teamet som helhed performe bedst muligt ift. at opnå fælles mål.”

Som ejerleder er du holdets træner. Din opgave består dels i at sammensætte et hold med de nødvendige talenter, og at få dem til at spille hinanden bedre. Det er også vigtigt med en anfører, der ligesom i fodbold kan tage ansvaret, når du som leder ikke er med ‘på banen’. Sidst, men ikke mindst, skal jeres fælles mål være klart for alle på holdet. I fodbold er målet at vinde kampe og mesterskaber, men hvad er et fælles mål for det forpligtende fællesskab i din virksomhed?

En sund virksomhed kommer alle til gode

Hvis det går skidt for en virksomhed, vil det i sidste ende falde tilbage på medarbejderne i form af lønnedgang, fyringer etc. Derfor vil det overordnede fælles mål altid dreje sig om virksomhedens tilstand. Er forretningen sund og bæredygtig i sin drift, hænger økonomien sammen osv.

Der kan være delmål og forskellige veje til det fælles mål. Men alle beslutninger, forandringer og tiltag, skal altid dreje sig om, hvad der er bedst for virksomheden. Det gælder også dine medarbejdere, og her er vi tilbage til det forpligtende fællesskab. En medarbejder i trivsel er jo bedst for en virksomhed. Derfor bør du som virksomhedsleder (træner) give dine medarbejdere mulighed for, at de kan sætte deres unikke talenter i spil. Når de hver især kender deres rolle på holdet og løser opgaver, de er gode til, så bliver det et trygt fællesskab for alle.

Kender du dine medarbejderes toptalenter, skjulte talenter og deres genizone? Hvis du gør, så kan du hjælpe dem med at spille hinanden bedre. Læs mere om talenter og talenttesten TT38 og om, hvordan du kan bruge det til at skabe succes i din virksomhed her.

Loyal overfor virksomhedens CVR-nummer?

Som ejerleder kan du høste masser af skjult valuta, når du giver dine medarbejdere mulighed for at bruge deres unikke talenter, og når du er opmærksom på, at det fælles mål altid handler om, hvad der er godt for virksomheden. Både din egen og dine medarbejderes loyalitet skal være rettet mod virksomhedens CVR-nr. Det betyder på ingen måde, at mennesker og trivsel ikke er vigtigt – tværtimod. På et fodboldhold sætter du jo heller ikke en god målmand til at spille angreb. Det vil ikke være godt for den enkelte spiller at få en opgave, som ligger uden for det, han/hun er god til. Men det er bestemt heller ikke en fordel for teamet eller det fælles mål om at vinde.

Det forpligtende fællesskab bygger på lige dele tillid, professionalisme og medmenneskelighed

Jeg vender tilbage til den juniaften i parken, hvor Christian Eriksen er kollapset, for den er et virkelig godt eksempel på, hvordan loyalitet mod det fælles mål og medmenneskelighed sagtens kan gå hånd i hånd. Ja endda, hvordan de to ting faktisk bør gå hånd i hånd. Den måde holdkammeraterne slog en beskyttende ring omkring Eriksen på, træneren, der tacklede situationen med ophøjet ro på trods af chokket, den lynhurtige indsats fra landsholdslægen og samaritterne. Alle reagerede de per refleks, fordi de hver især vidste nøjagtigt, hvad deres rolle var og havde tillid til hinanden. Det betød, at de handlede præcis, som situationen krævede det – og med lige dele tillid, professionalisme og medmenneskelighed.

Har du en god anfører på dit virksomhedshold?

Tør du slippe kontrollen, og har du en medarbejder, som kan tage ansvar, når du ikke er med på banen? Læs her hvordan det kan være en fordel at dele sit ansvar og lederskab med sine medarbejdere.

Spiller I hinanden gode i din virksomhed?

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det ofte gælder om at være den bedste. Men det kan være en kæmpe styrke, når man tør indrømme egne svagheder. Det kræver tryghed og tillid. Til gengæld spiller man hinanden bedre. Det er dig som ejerleder, der kan skabe den kultur. Læs hvordan her.

Styrk det forpligtende fællesskab i din virksomhed

Vil du gerne have hjælp til at styrke det forpligtende fællesskab i din virksomhed og blive mere tydelig omkring jeres fælles mål i dagligdagen? Jeg kan hjælpe dig, så kontakt mig gerne for en uforpligtende snak her.

, ,

Talenttesten TT38: Hvad er en talenttest, og hvad kan den bruges til i din virksomhed?

Talenttesten TT38 er et effektivt ledelses- og udviklingsværktøj, som kan styrke både din virksomhed, dine medarbejdere og dine egne kompetencer som leder. Jeg bruger den selv som rådgiver. Her giver jeg dig et indblik i de mange måder, du som ejerleder kan bruge talenttesten til at udnytte potentialer i din egen virksomhed bedst muligt.

Talenttesten TT38 er en af markedets mest omfattende persontype-tests og bruges til personlig udvikling. Men som virksomhedsejer kan du også bruge den til at udvikle din forretning og dit team, så du får en bæredygtig virksomhed i balance. Som værktøj er den både effektiv, dybdegående og nem at omsætte til en konkret dagligdag. Det kan være i forbindelse med alt fra rekruttering til samarbejde, omstrukturering, reboarding mv.

Talenttesten rykker både mennesker, fællesskaber og virksomheder

Her kommer jeg med nogle eksempler på, hvordan du kan bruge talenttesten til at udvikle og styrke din virksomhed, dine medarbejdere og dig selv som ejerleder.

Brug talenttesten til at styrke mennesker fagligt, personligt og i arbejdsfællesskaber

Individ – find det særlige kryds

Når vi udvikler os personligt og fagligt, vokser vi også som menneske. Når vi mistrives i jobbet, lider vi også, når vi har fri. Jeg har selv oplevet, hvordan det hele pludselig gav mere mening, da jeg med talenttesten fik øjnene op for mine toptalenter, non-talenter og ikke mindst min genizone ­– mit særlige kryds. Nu kunne jeg tydeligt se et mønster i mine karrierevalg og min trivsel. Og fordi det blev synligt, blev det også en styrke. Talenttesten er et personligt udviklingsværktøj, der viser talenter inklusiv non-talenter, og når vi kender vores non-talenter, bliver de en del af vores styrke.

Jeg deler gerne min egen historie om, hvordan talenttesten blev en øjenåbner for mig og på hvilken måde, den har været afgørende for der, hvor jeg er i dag. Læs min fortælling her.

Team – spil hinanden bedre

Du skal tænke på dine medarbejdere som et fodboldhold. I er et team, der skal spille hinanden bedre, og du som virksomhedsleder er holdets træner. Når du kender dine medarbejderes toptalenter, skjulte talenter, non-talenter og deres genizone, kan du langt nemmere coache dem som team og hjælpe dem med at spille hinanden bedre. Derudover får I et fælles sprog til både personlig og faglig udvikling, samarbejde, opgavefordeling, konfliktløsning m.m.

Spiller I på samme hold? Kender dine medarbejdere deres rolle på banen? Ved alle, hvad der skal til for at vinde kampen?

Med denne fodboldmetafor bliver det meget tydeligt, hvad jeg mener, når jeg taler om virksomheden som et forpligtende fællesskab. Se dit medarbejderteam som et fodboldhold og få mere ud af både den enkelte og det forpligtende fællesskab.

Ejerleder – skab drømmejobbet til dig selv

Når du som ejerleder bygger din forretning op, kan du nemt få skabt en rolle til dig selv i din virksomhed, hvor du sidder med opgaver, der ikke falder dig nemme. Det kan være, at du bedst trives med kreativitet og udvikling, men pludselig sidder du med drift og administration. Det vil ofte føre til en grundlæggende følelse af mismod eller tomhed – også selvom din virksomhed lige nu og her klarer sig godt.

Hvad var det, der tændte dig, da du startede virksomhed? Og hvad er det for nogle opgaver, du sidder med i dag? Er der sammenhæng? Når du kender dine toptalenter og skjulte talenter samt ved, hvor dine non-talenter ligger, kan du nemmere ændre på din rolle i virksomheden. Juster, så den passer til den, du er, i stedet for at du skal tilpasse dig rollen. Det vil på den lange bane skabe en mere bæredygtig virksomhed, hvor du ikke risikerer at brænde ud som ejerleder.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du som ejerleder kan bruge talenttesten til at udvikle dig som leder og skabe den perfekte stilling til dig selv? Så er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Brug talenttesten til at udvikle din virksomhed og styrke organisationen

Rekruttering – ansæt den rette medarbejder 

Mange virksomhedsledere er slet ikke klar over, at de ofte ansætter medarbejdere, der ligner dem selv, eller som minder om de medarbejdere, der allerede er i virksomheden. Det kan både være ift. alder og køn, men også ift. personlighedstype og talentprofil.

På et fodboldhold er der brug for både angrebs- og forsvarsspillere samt en målvogter. Sådan er det også med din virksomhed. Her er der også brug for forskellige kompetencer, talenter og personlighedsprofiler. Talenttesten kan hjælpe dig med at få ansat den rette medarbejder ­– både til en konkret stilling og de arbejdsopgaver, den indeholder, men også som medspiller på det eksisterende team.

Det er dyrt at ansætte og oplære, det ved enhver virksomhedsejer. Brug talenttesten til at ansætte den rette medarbejder og til at bevare trivslen hos dem, der allerede er en del af teamet. Få inspiration til hvordan du holder fast i dine medarbejdere med reboarding her.

Omstrukturering – når der skal skæres ned, skaleres op eller rykkes rundt

Der kan være mange grunde til, at du som virksomhedsejer skal omstrukturere i din virksomhed. Nye typer opgaver, nedskæringer eller vækst kan betyde, at der skal flyttes rundt ­på medarbejderne i virksomheden. Der skal afskediges eller ansættes. Det kan være en kæmpe gevinst for både virksomhed og medarbejdere, at posen bliver rystet lidt, men det er vigtigt, at forandringer skabes på et oplyst grundlag. Talenttesten kan bruges til at afdække talenter hos dine medarbejdere, som du ikke tidligere har været opmærksom på. Den kan også nedsætte risikoen for, at du får placeret en medarbejder med nogle nye arbejdsopgaver eller ansvarsområder, som ligger uden for deres talenter. Og det kan på sigt skabe mistrivsel og ineffektivitet.

De fleste mennesker bliver motiveret, når de får lov til at beskæftige sig med noget, de er naturligt gode til. Derfor er det vigtigt, at du som leder har øje for det – både ift. den daglige trivsel men også, når du ansætter og omstrukturerer.

Når du bruger talenttesten som værktøj til forandringer i organisationen, vil medarbejderne også opleve, at de bliver taget med i processen, og de vil føle et medejerskab for forandringerne. I vil være på samme hold og have en fælles målsætning om at lykkes med forandringerne.

Brug talenttesten til at finde frem til, hvad der motiverer dine medarbejdere, så du kan få skabt den rigtige stilling til dem i din virksomhed. Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan talenttesten kan komme i spil i din virksomhed.

De forskellige typer af talenter

Når vi kender vores talenter og ved, hvilken type de hører ind under, kan vi sætte dem og os selv optimalt i spil ved at kombinere dem med vores styrker.

  • Toptalenter – De føles naturlige og legende lette at sætte i spil, og vi glemmer ofte tid og sted.
  • Non-talenter – De kræver ekstreme ressourcer at sætte i spil, og det ender ofte alligevel med, at det aldrig bliver rigtig godt.
  • Skjulte talenter – Vi er måske ikke selv bevidste om dem, men imellem vores toptalenter og non-talenter er der en masse dejlige talenter kaldet ‘skjulte talenter’. Og dem kan vi have stor glæde af at styrke og udvikle.

Hvad er styrker, og hvordan udvikles de?

  • Vores naturlige styrker skabes ved kombinationen af talenter, færdigheder, erfaring, kompetencer og viden – jeg kalder det genizonen.
  • Vores styrker kan udvikles gennem livet. Jo mere vi bruger vores styrker, jo bedre trivsel vil vi føle.
  • Udvikling og opbygning af vores styrker består først og fremmest i at finde frem til vores naturlige og stærke talenter – vores toptalenter og skjulte talenter.

Læs mere om talenttesten TT38 her.

, ,

HVORDAN SER EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSMODEL UD?

En bæredygtig virksomhed har en god og solid økonomi. Men som virksomhedsleder ved du sikkert også godt, at det ikke nødvendigvis kommer alene af en stor omsætning. Så hvad er det, der skal til for at skabe en bæredygtig virksomhed?

Din virksomhed kan omsætte for millioner. Men hvis udgifterne er for mange eller effektiviteten er for lav, ja så giver det ikke overskud på bundlinjen. På samme måde som at vækst handler om mere end tal, så handler en bæredygtig virksomhedsmodel også om menneskelig trivsel og tydelig retning.

Alt efter hvilken virksomhed du driver, vil der være nogle indsatsområder, hvor du med relativt enkle greb kan gøre din virksomhed mere økonomisk og menneskelig bæredygtig. Her får du de tre mest oplagte steder at tage fat:

En ledelse med økonomisk overblik

Et økonomisk overblik hos dig som leder handler ikke kun om tal, men om en forståelse for de økonomiske mekanismer i din virksomhed. De økonomiske mekanismer er ikke blot noget, der spyttes ud af økonomisystemer og økonomiafdelinger. Det er f.eks. den virkelighed, der gemmer sig i HR-nøgletal, hvor bl.a. sygedage kan fortælle dig noget om dine medarbejderes trivsel. Hvis du som virksomhedsleder gerne vil udvide din forståelse af, hvordan budgettet hænger sammen med virkeligheden, så læs med her:

Hvad er en god ledelsesrapportering?

En samlet organisation

For at din virksomhed fremstår som en bæredygtig organisation og en organisk helhed, er det nødvendigt, at dine medarbejdere trives og har arbejdsopgaver, der matcher deres talenter. Der bør være en naturlig respekt for hinandens forskelligheder og evner – og et ønske om at udnytte og bruge disse forskelligheder. En bæredygtig organisation kendetegnes ved tillid til hinanden. For uden tillid er det svært at komme i mål både menneskeligt og økonomisk. Mangler du inspiration til, hvordan du samler dine medarbejdere, så læs med her:

Spiller I hinanden gode?

Et tydeligt DNA

I en bæredygtig virksomhed kender alle ansatte virksomhedens fundament – dens unikke DNA og værdisæt. Alle er trygge og ved præcis, hvilken adfærd der understøtter fundamentet, og hvad hver enkelt skal gøre og bidrage med for at leve op til dette DNA. Det giver også dine kunder det, I har lovet dem i salgssituationerne, og de oplever, at der er overensstemmelse mellem det, I siger, og det I gør. Det giver din virksomhed et godt omdømme og loyale kunder.

Trækker dine medarbejdere i samme retning? Læs med her og få nogle værdifulde tips:

Gør du det, du siger?

Synes du, at det er svært at skabe en bæredygtig virksomhed? Måske tænker du, at der skal store forandringer og analyser til for bare at komme i gang, og det er der ikke tid til i en travl hverdag?

Her er det min erfaring, at det ikke behøver være tungt at komme i gang. Det er de små kontinuerlige ændringer, fokusområder og et-skridt-ad-gangen løsninger, der på sigt skaber de adfærdsforandringer, der skal til for at understøtte hele din virksomhed.

, ,

Bestyrelsesarbejde – nye redskaber i værktøjskassen

2021 blev året, hvor jeg fik fyldt nye redskaber i min værktøjskasse med bestyrelsesuddannelsen fra Niels Brock Executive. De mange nye redskaber er allerede sat i spil, når jeg er ude at rådgive dygtige erhvervsdrivende, der står klar til at tage springet til professionel virksomhedsejer.

Som økonomisk rådgiver og erhvervscoach har jeg gennem årene fungeret som sparringspartner og rådgiver for direktører og ejerledere fra mange forskellige brancher. Det har givet mig en dyb indsigt i og erfaring med, hvad det er for udfordringer, der er typiske for små og mellemstore virksomheder og ikke mindst, hvilke justeringer der virker.

Jeg har som rådgiver i mange år været med til at styrke virksomheder ved at gøre dem økonomisk og menneskeligt bæredygtige.

Med en bestyrelsesuddannelse fra Niels Brock Executive bygger jeg videre på det, jeg allerede gør.

Min bestyrelsesuddannelse fra Niels Brock Executive betyder, at jeg har:

  • Fået tilført nye vinkler på den professionelle bestyrelses betydning for små og mellemstore virksomheder, som jeg kan bruge i min funktion som økonomisk rådgiver.
  • Styrket og udviklet mine egne bestyrelseskompetencer, så jeg kan bidrage med værdiskabende tiltag i mit bestyrelsesarbejde for SMV’er.
  • Mulighed for at sætte endnu flere værktøjer i spil, når jeg som erhvervscoach rådgiver dygtige erhvervsdrivende, som står klar til at tage springet til professionel virksomhedsejer.

Min tilgang til værdiskabende bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder

Her giver jeg mine bud på, hvorfor min tilgang til bestyrelsesarbejdet kan være værdiskabende for din virksomhed og for dig som ejerleder:

  • Jeg taler i øjenhøjde og oversætter økonomi til et konkret hverdagssprog.
  • Jeg ser forskelligheder som en styrke – både i en bestyrelse og i en virksomhed.
  • Jeg bruger budgetter som et værktøj til at skabe tryghed og overblik hos dig som ejerleder.
  • Jeg omsætter visioner til konkrete løsninger og realistiske handlingsplaner, der kan implementeres i en travl hverdag.
  • Jeg trygtester virksomhedens strategier i en økonomisk virkelighed.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan de nye redskaber kan hjælpe dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også tilmelde dig mit mit nyhedsbrev.

, ,

Spiller I hinanden gode?

Når vi møder ind på arbejde, er det ikke altid, at vi har en optimal start på dagen. Derfor er det vigtigt, at vi opbygger en kultur, hvor det er okay at spørge om hjælp.

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det ofte gælder om at være den bedste. Men jeg har desværre også oplevet, at der kan være konkurrence internt i en virksomhed. Det betyder, at mange nærmest ikke tør spørge om hjælp. For hvad tænker ens kollegaer så om en? Tror de, jeg ikke kan mit arbejde, hvis jeg spørger om hjælp?

Nej, for det er okay at spørge om hjælp, input og sparring.

Vi skal gribe hinandens bolde

Min overbevisning er, at et stærkt sammenspillet hold kræver, at man kender hinandens styrker og svagheder og ved, hvordan man bedst kan spille bolden til den anden, så der kommer en god afslutning ud af det. Vi ved, hvor ærgerligt det er at se en enkelt spiller løbe selv med bolden, når der står en anden fri til at sikre, at bolden kommer i mål.

Underligt nok er det, som om vi til tider slet ikke ser sammenhængen, når vi skal samarbejde om at nå i mål på arbejdspladsen. Vi er tilbageholdende med at tale om, hvad vi er gode til (ud over det rent faglige) i forhold til samarbejdet. Og det vi er dårlige til, adresserer vi slet ikke i den indledende runde af samarbejdet, ud fra devisen “hellere tie og prøve at undgå” end at være direkte og finde ud af, hvem der evt. kunne være bedre til opgaven end en selv.

Fra jeg-kultur til vi-kultur

Hvis du fra morgenstunden italesætter, at du ikke lige har den mest optimale dag, så er det nemmere for dine kollegaer at vide, at du måske har behov for at sidde lidt alene eller har brug for et par ekstra øjne på en opgave, du sidder med.

For det er som sagt ofte en fordel, at vi kender hinanden godt og har en form for føling med hinanden.

Læs også: Da jeg satte mine talenter i spil

Hvis vi kender hinanden på de overordnede linjer, er det også nemmere at sige, at hvis der er en, der er god til at analysere data, så kan man gå hen til vedkommende og spørge om hjælp. Det, at man går fra en jeg-kultur til en vi-kultur gør, at I vil få spillet hinanden gode.

At spille hinanden stærke og gode handler om at hylde hinandens forskelligheder – sætte hinandens talenter i spil. I skal være bevidste om egne styrker og svagheder, og arbejde sammen på en måde, så alle præsterer deres bedste og mærker succes.

Medarbejderne skal turde fortælle hinanden, hvordan de personligt har det bedst med at løse en opgave. De skal gøre det klart for kollegaerne, hvor de har deres svagheder – hvad der får dem til at præstere mindst effektivt – samt hvordan de skal ”bruges”, så de leverer deres bedste og mest effektive indsats.

Fortæl når du har frie hænder

Vi har altså et ansvar for den adfærd, vi kommer med – også på de knap så gode dage. Det er med til at løfte i flok, og det kan være, vi bare skal have noget så simpelt som et kort tjek-in om morgenen, når alle er mødt. F.eks. et kvarter hvor vi siger, hvilke opgaver vi sidder med, og om vi har brug for hjælp og – ikke mindst – om man har lidt ekstra tid til overs.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Hos en af mine kunder foregår det sådan, at hvis bare man har to timer i overskud på en dag, så melder man tilbage til chefen eller ud i lokalet, at man f.eks. har plads kl. 13-15 til at give en hjælpende hånd. På den måde kan de andre justere deres arbejdsopgaver og flytte nogle af dem til kollegaerne.

Når vi begynder at italesætte, at vi kan have brug for hjælp, og hvor vi kan tilbyde vores hjælp, skaber vi en sundere, stærkere og mere tillidsfuld arbejdskultur, hvor der også er plads til at have en møgdag – for dem har vi alle.

Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan I sætter talenter i spil, er du velkommen til at kontakte mig.

, ,

”Jeg skal nok lære dig det faglige, men det er din personlighed, din holdning og din tilgang, jeg gerne vil ansætte”

Når vi ansætter, er en af de vigtigste kompetencer hos kandidaten, hvordan deres personlighed, tilgang og holdninger er. For alt kan ikke kun ses på CV’et, og en fejlansættelse kan koste dig dyrt.

Bare lige for at understrege til at starte med, så er faglige kompetencer selvfølgelig enormt vigtige, når vi ansætter en ny medarbejder. Men der er også mange andre parametre, der tæller.

For nogle år siden ansatte jeg en kvinde, som jeg tidligere har arbejdet sammen med. Jeg stod i en position, hvor jeg skulle bruge en medarbejder på deltid. Jeg tager fat i kvinden for at høre, om hun kunne være interesseret i jobbet. Og det første hun siger til mig er:

”Uha Helle. Jeg tror, at du tror, jeg kan mere, end jeg egentlig kan”.

Det er jo en klassiker, at vi skal have vores faglighed højt, og desværre tror jeg, at det ofte er mange kvinder, der tvivler på, om de er gode nok. Men det er en helt anden historie.

Men hvor dygtig skal man egentlig være for at sige ja til et job?

For mig var det hendes personlighed, hendes holdning, hendes tilgang til tingene og hendes loyalitet, der var vigtigste. Jeg vidste allerede, at hun havde kompetencerne. Men det er ikke kun dem, man ansætter – du ansætter et helt menneske.

Læs også: Kan succes være andet end bundlinje?

Til gengæld kunne jeg give hende nogle arbejdsbetingelser, der matchede det, hun ønskede i forhold til at være nybagt mor. Så for os begge var det en god aftale, og begge parter holdt det, de lovede hinanden; fleksibilitet, respekt, læring, tydelig kommunikation og loyalitet. Kort sagt: Vi kunne regne med hinanden, og at vi løste opgaverne og udfordringerne i fællesskab.

22 procent forlader deres job inden ét år efter ansættelsen

Selvfølgelig bliver du også ansat på dine kompetencer, men jeg tror, det er enormt vigtigt, at virksomhedsejere og -ledere husker, at det også er medarbejderens personlighed, holdning og tilgang, der er en af de væsentlige grunde til at ansatte vedkommende.

Selvfølgelig kan vi ansætte på kompetencer og en forventning af personlighed, men det betyder ikke, at det er den personlighed, jeg får ind ad døren, når der er gået en rum tid.

Læs også: Gør du det, du siger?

Vidste du f.eks., at 4% ikke kommer tilbage efter første dag, og hele 22% har forladt deres job inden for det første år. For mange handler det om, at lederen ikke har holdt, hvad han eller hun lovede til samtalen.

Hvis medarbejderen heller ikke holder, hvad han eller hun lover i forhold til personlighed, holdning, tilgang og loyalitet til virksomheden, jamen så er der også tale om en fejlansættelse.

Den gælder begge veje.

Vil du vide mere om økonomien i ansættelse og onboarding, så taler jeg meget mere om det på mit onlinekursus hos GoLearn.

, ,

Jeg er blevet en del af et nyt onlineunivers om ledelse

Hen over de sidste måneder har jeg i samarbejde med GoLearn udarbejdet online kurser, hvor jeg har fået mulighed for at dele af min viden og lige om lidt lanceres projektet.

Jeg er utrolig glad for at få denne mulighed, for det gør også, at jeg sammen med andre instruktører kan give dig endnu flere konkrete værktøjer, der gør dig i stand til at tackle de udfordringer, der følger med lederjobbet.

Jeg har stået foran kameraet, hvilket jeg normalt ikke er så glad for, i nogle (meget) varme lokaler, for kombinationen af lyden af aircondition og video er ikke god. Men det har været det hele værd.

Er du leder, eller har du interesse i ledelse, så jeg synes ikke, du skal gå glip af det her.

Som du allerede ved, har jeg mange jern i ilden, og det nyeste er, at jeg hen over sommeren i samarbejde med GoLearn har knoklet for at sammensætte et online kursus, der omhandler omkostningerne i forbindelse med ansættelse, on-boarding og fejlansættelser samt kostprisen på en medarbejder.

GoLearns kurser er en værktøjskasse spækket med en masse viden samlet i online kurser lige til at gå til. Kurserne er fyldt med cases, konkrete eksempler og instruktørernes bedste tips, så du kan bruge dem i dagligdagen.

Netflix for online kurser i ledelse

Med et medlemskab til GoLearn Ledelse får du adgang til alle nuværende og kommende online kurser i ledelse.

Kurserne ligger on-demand ligesom Netflix, det betyder, at du kan se mine og de øvrige kurser, præcis når det passer ind i din hverdag. Skal du f.eks. afholde en jobsamtale, kan du på kort tid få opfrisket, hvad det er, du skal huske at fokusere på, så du ikke ender med en fejlansættelse, der kan blive dyr for dig og din virksomhed.

Den 10. september lanceres online kurserne hos GoLearn, og du kan allerede nu gå ind og tilmelde dig.

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

, ,

Kan succes være andet end bundlinje?

Mange tror, at vi kun kan måle succes på vores bundlinje. Men det er forkert kun at se på dette ene aspekt af ens virksomhed. Når du skal kigge på succes, anbefaler jeg at tage et 360-graders eftersyn af hele din virksomhed.

Richard Branson har et citat, der lyder: ”Take care of your employees, and they will take care of your business. It’s as simple as that”. Og ja, manden har faktisk en vigtig pointe. Succes kan være andet end bundlinje!

Richard Branson udtrykker med denne ene sætning, at virksomhedsledere kan skabe en bæredygtig virksomhed ved at tage sig af sine medarbejdere og sikre deres trivsel. Det skaber både en succes for den enkelte ansatte, for ledelsen og samtidig skabes økonomisk tryghed for aktionærerne.

Dine medarbejdere er din succes

De fleste virksomheder har på et tidspunkt været ramt af medarbejdere med længerevarende stress. Faktisk er det hver femte medarbejder med et stressforløb, der aldrig kommer tilbage til virksomheden. For den stressramte har det store menneskelige omkostninger, og det har det også for de kollegaer, der skal overtage arbejdsopgaverne. Nogle steder bliver det desværre en ond spiral.

Når jeg arbejder med virksomheder, opfordrer jeg dem altid til at have ekstra parametre i deres månedlige økonomiske rapportering, som f.eks. kan handle om sygefravær, hvor mange af disse sygedage er langvarige sygemeldinger og gerne årsagen hertil. Derudover kan I f.eks. angive, hvor mange nyansættelser og hvor mange fratrædelser der har været i den forgangne periode, og om det foregår i bestemte afdelinger. Når disse fakta er på bordet, kan vi italesætte det og finde ud af, hvad der skal gøres ved det – både i forhold til ledelsen og til medarbejderne.

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Måske har I som virksomhed oplevet, at det er svært at fastholde medarbejdere. Men når dine medarbejdere selv er bekendte med deres egne og hinandens faglige kompetencer, styrker og talenter, har I en tryghed i og en viden om hinanden. Og det skaber plus på bundlinjen, for hvis I kender hinandens potentialer og bruger dem, så bliver det sjældent andet end en succes.

Trivsel skaber succes

Det handler ofte om at have viden om den enkelte medarbejders talenter, styrker og potentiale og sørge for at tage hånd om evt. stress og mistrivsel, inden det bliver til en sygemelding eller en fratrædelse.

For mig at se er der en stor forløst succes ved at ændre det ledelsesmæssige mindset fra rent bundlinjefokus til et mere helhedsorienteret fokus, hvor også medarbejderens trivsel er i vækst.

Og ja, så gør det jo heller ikke noget, hvis det oven i købet skaber en større bundlinje.

Er det nemt? Nej!       Er det muligt? Ja!       Er det økonomisk fornuftigt? JA!!

Har du brug for hjælp til et 360-graders eftersyn af din virksomhed, vil jeg meget gerne hjælpe og rådgive dig.

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

, ,

Skal jeg sælge min virksomhed?

Det spørgsmål har jeg jævnligt gennem årene fået af mine klienter. Og årsagerne til deres spørgsmål er mange. Lad mig fortælle dig om en af mine klienters dilemmaer…

Min klient ejer en virksomhed, der gennem flere år har oplevet massiv økonomisk vækst og stor anerkendelse fra omgivelserne. Årsagen til at min klient i sin tid startede som iværksætter var, at han oplevede at kunne se nogle tendenser i et eksisterende marked, som hans arbejdsgiver ikke ønskede at sætte i gang.

Og når man er som min klient, ja så er der ikke langt fra tanke til handling.

Læs også: Hvis du gerne vil have et andet liv, er du så parat til at tage skridtet?

Ved siden af sit job startede han og en partner virksomheden op. Det var hårdt arbejde, og det var ét skridt ad gangen igennem de første 5 år. En medarbejder blev ansat ad gangen, åbning af en ny filial ad gangen, en administrativ medarbejder ad gangen osv. Helt klassisk vækstfacon. Til sidst bestod virksomheden af cirka 30 medarbejdere.

Nu her 12 år efter min klient startede sin virksomhed, er situationen den, at hans partner er trådt ud af virksomheden for nogle år siden, og han sidder alene tilbage med ansvaret for salg, økonomi, udvikling og medarbejdernes trivsel. Nå ja, hans egen trivsel må endnu en gang vente, til der lige bliver tid i kalenderen (og det bliver der sjældent).

Pas på med at tage alle kasketterne på

Hvad er det, der gør, at han endte der? Ja, årsagerne er mange.

Lad mig nævne nogle stykker:

  • Han har glemt, hvorfor han gerne ville være selvstændig, og hvad det var for et bidrag, han gerne ville yde til sin branche ved at blive selvstændig.
  • Han har ikke været tydelig i at forventningsafstemme med sine medarbejdere og er typen, der kommer til at tage over, hvis ikke medarbejderne lige tager ansvar (altså på hans måde). Dette gør, at han ender med arbejde både dag og nat.
  • Han er effektiv ud over alle grænser og kan løse alle ting hurtigere end andre, og det gør han så.
  • Han kender alle rutinerne i virksomheden, fordi han selv har udført alle rollerne på et eller andet tidspunkt i virksomhedens levetid. Og han har en klar holdning til, hvordan de bør udføres.
  • Glemmer sine egne behov og at være den leder, han i sin tid ønskede at være.
  • Omverdenens forventninger om fortsat økonomisk succes.

Kan I forstille jer, hvordan det er at arbejde for ham?

Et 360-graders eftersyn

Vores samtale starter en søndag eftermiddag (det er der, han har tid) med ordene: ”Jeg vil sælge min virksomhed”. Mit første (provokerende) svar var: ”Jamen det var da en god idé, det er vel blot et spørgsmål om økonomi.”

Efter en masse forklaringer fra hans side, begynder jeg at spørge ind til, hvad det handler om denne gang. Når jeg yder økonomisk rådgivning, er det ikke kun tallene, der er i centrum men også alt muligt andet.

Vi har en lang snak om hans privatliv, hvor arbejdet fylder for meget, og der ikke er tid til at nyde livet. Vi taler også om, hvilke arbejdsopgaver der kan uddelegeres, og hvorfor han ikke mener, de kan uddelegeres til nogle af de nuværende medarbejdere. Vi taler om, hvad han mener, der skal til, hvis han alligevel vil beholde virksomheden. Kort sagt så tager vi en lang snak rundt om ham, om udfordringerne, om økonomien men også om mulige løsninger.

Læs også: Kommer dine talenter i spil, når du går på ferie?

Hvis han skal sælge sin virksomhed, vil han så stadig selv have en andel og være aktiv i virksomheden? Og hvis han skal være aktiv, hvilken rolle vil han så udfylde og blive gladest for?

Og hvis han trækker sig fuldt ud, hvad vil han så lave?

Ja, svaret fra et meget træt menneske er at ”holde fri i et år”.

Når vi så tager en snak om det, kommer han frem til, at han nok derefter bare ville starte forfra igen i mindre målestok og med en tro på, at han kan styre succesens fart denne gang.

Brug dine naturlige talenter og uddeleger resten

Min klient ved godt, at det er et bevidst arbejde, der skal til på daglig basis, hvis det virkelig skal ændre noget, og jeg anerkender, at det er svært i en travl hverdag. Det er nu en gang de små kontinuerlige skridt, der ender med at gøre den store forskel.

Da vi har arbejdet sammen i mange år, og vi fra hans talenttest vidste, at det med at have ledelsesansvar dræner ham meget, besluttede han efter vores samtale at kigge på et muligt salg til en partner, som bl.a. kunne overtage ledelsesansvaret.

Når jeg taler med mine klienter om deres ultimative løsninger, som er ”lige her-og-nu ønsker”, gør jeg meget ud at komme hele vejen rundt om mennesket og om virksomheden. Jeg prøver at sætte lys på, om de er motiverede for at komme væk fra noget eller for at komme hen imod noget. Der er nemlig stor forskel i, hvilke løsninger der er mulige at se, alt efter, hvor du kommer fra. Overforbruger du dig selv som leder eller medarbejder, kan det være en økonomisk og menneskelig dyr fornøjelse.

Ved du, hvor du træffer beslutninger fra? Vil du væk fra noget, eller vil du hen imod noget? Og skal jeg hjælpe dig?

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

, ,

Hvad er en god ledelsesrapportering?

Et ordentligt overblik over din virksomhed kan være et stærkt redskab for at forstå, hvad der sker i din virksomhed. Og sådan et redskab kaldes en ledelsesrapport.

Ledelsesrapportering handler blandt andet om at give ledelsen viden om, hvordan virksomheden har det. Det vil sige en form for temperaturmåling, der viser, om virksomheden er sund og rask – går virksomheden i den retning, ledelsen ønsker.

Det handler også om at have et grundlag at styre efter. Gennem ledelsesrapportering ser man på fakta mod budgettet, og der foretages handlingsbaserede indsatser for at sikre, at virksomheden er sund og rask og følger den plan, der er lagt.

Læs også: Kan du gå til økonomiforståelse onsdag aften?

Der er ikke nogen bestemt opskrift på, hvornår du skal lave en ledelsesrapport, det kommer meget an på, hvilken virksomhed du har, og hvilken størrelse der er tale om. Nogle gør det på månedsbasis, andre gør det en gang i kvartalet.

For mig og mine kunder er en god ledelsesrapportering en, der ikke kun fokuserer på tallene på bundlinjen, men også ser på eksempelvis tallene fra HR-afdelingen eller særlige salgskampagner. Det kan f.eks. være, hvor mange nye medarbejdere der er kommet til, hvor mange har forladt virksomheden, hvor mange er syge, hvor mange sygedage har der været, og er der nogle langtidssygmeldte.

Er det overhovedet vigtigt at lave en rapport?

Ja, for pokker da.

Den giver et tydeligt og konkret indblik i de økonomiske mekanismer, der er i din virksomhed.

Rapporten er for at ledelsen løbende kan se, om virksomheden er på rette vej, eller om der skal foretages justeringer.

Den kan være et nødvendigt redskab i værktøjskassen for at ledelsen kender deres forretning. For små og mindre virksomheder handler det samtidig meget om at have et indblik og massere sin økonomiforståelse.

Du kan nemlig ikke overlade økonomien til din revisor og bogholder, det går ikke. For det er dig, der i sidste ende har ansvaret som leder.

Jeg siger ikke, at du skal forstå hele regnskabslovgivningen eller selskabslovgivningen, men du skal forstå, hvordan de økonomiske mekanismer arbejder i din virksomhed, og hvordan de forskellige parametre påvirker hinanden.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå, hvad din revisor siger?

Også selvom det er svært.

Det er ligesom, da vi skulle lære at cykle. Det er smadder svært til at starte med, men med tiden lærer vi det.

Nye ting tager tid 

Problemet er bare, at mange dygtige ledere har svært ved at træde ind i det felt, der hedder, ”nu skal jeg lære noget nyt”, fordi de kan synes, det er pinligt at skulle spørge om hjælp til noget, de ikke forstår.

Jeg oplever jævnligt, at der er en misforstået opfattelse af, at ”det burde jeg jo vide, når jeg er leder/virksomhedsejer”. Men hvis du har brugt din tid på drift og alt det, du er dygtig til, så har der måske ikke været tid til en fordybelse i en løbende ledelsesrapportering.

Men det er en grænse, du og din virksomhed kan have stor glæde af at komme over.

For hvis vi ikke kan tillade os selv at lære noget nyt, så bliver vi heller ikke bedre.

, ,

Gør du det, du siger?

Alle virksomheder har et værdisæt, for det er måden at brande sig ud ad til som arbejdsplads. Men stemmer din virksomheds værdier overens med jeres adfærd? Jeg oplever desværre, at mange virksomheder ikke har en sammenhæng i, hvad de lover, og hvordan de reelt gør. Og det kan koste på bundlinjen.

I dag skriver mange virksomheder, at de lægger vægt på integritet og er en åben og ansvarlig virksomhed. Det lyder måske bekendt? Men det er også fordi, det er værdier, der er blandt de absolut mest populære.

De fleste virksomheder har nemlig fundet ud af vigtigheden af at fremhæve deres kerneværdier i en eller anden form.

For det at nedskrive værdier og etiske retningslinjer spiller en vigtig rolle i virksomhederne og afspejler et reelt behov. De kan understøtte virksomhedens strategiske positionering, og de kan styrke virksomhedens identitet, kultur og omdømme.

Har du en sammenhæng i dine værdier og adfærd?

Eller er du en af de virksomheder, der bare har det stående som et par linjer på jeres hjemmeside, fordi marketingafdelingen har sagt det?

Det lyder måske hårdt. Men det er så enormt vigtigt, at der er gennemsigtighed for udefra kommende og potentielle nye medarbejdere.

Læs også: Findes der rigtig talenter for en leder?

Og så er det vigtigt, at I har styr på, hvad det er for et værdisæt, I bygger jeres virksomhed på. Fundamentet er altså en essentiel ting, og det taler jeg lidt mere om i mine arbejdsmetoder.

Værdisæt og adfærd skal hænge sammen

Hvis I har styr på jeres værdisæt, kan I meget nemt og konkret fortælle potentielle nye medarbejdere, hvad det er for et værdisæt, jeres virksomhed har, og hvad I som virksomhed bidrager med. Og når du kan det, kan du få tiltrukket de rigtige medarbejdere, der tænker: ”Det vil jeg gerne være en del af – det matcher mit personlige værdisæt.”

Men det nytter ikke, at I bare har et værdisæt, I har skrevet et par linjer om på hjemmesiden, og når hverdagen så rammer, er der ingen sammenhæng, i det I siger, og det I gør. Det kan komme til at virke uprofessionelt og ikke mindst utroværdigt.

For virksomheder handler det ofte om at tiltrække de rette medarbejdere. For når vi tiltrækker de rigtige medarbejdere, sparer vi penge på hele ansættelsesprocessen. Det er nemlig enormt dyrt at ansætte folk – men det ved du nok allerede.

Hvis du får ansat de forkerte, fordi de sagde ja til et værdisæt, som viser sig at være noget andet i hverdagen, end de egentlig var blevet lovet, kommer du ikke til at have den medarbejder længe hos dig.

Faktisk dukker 4 procent ikke op efter den første arbejdsdag.

4 procent!

Folk bliver altid overrasket, når jeg giver dem det tal. Men ikke desto mindre er det fakta.

Læs også: Hvis du gerne vil have et andet liv, er du så parat til at tage skridtet?

Når det er sagt, kan der selvfølgelig være mange årsager til, at man vælger at sige op så hurtigt.

Det kan f.eks. være fordi, den nye medarbejder tænker, at virksomheden ikke levede op til forventningerne. Virksomheden var måske ikke klar til modtagelsen. Pludselig var arbejdsopgaverne noget andet, end det de var blevet lovet. Eller måske var kollegaerne slet ikke, som man havde forventet.

Det gælder om at trække i samme retning

Hvis du kommer ind i en gruppe af medarbejdere, der præcis ved og er enig i, hvilken adfærd man skal have for at understøtte det værdisæt, I har som virksomhed – så trækker I i samme retning. Og det gør det økonomisk meget mere rentabelt.

Der er også en værdi i, at I sammen har et miljø, hvor der er plads til udvikling og gode relationer i samarbejdet. Hvem er I hver især, og hvem er I sammen.

Derfor er det samtidig vigtigt, at det ikke bare er ledelsen, men hele organisationen, der er enig i, hvad I kan, skal og gør som virksomhed. Der skal være hold i den kvalitet, du sælger til en ny medarbejder, og den skal understøttes af den adfærd, der kommer bagefter.

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Har du stået i den situation som arbejdsgiver, hvor en valgte at sige op kort efter en ansættelse? Blev du sur?

Jeg kan godt forstå, hvis du blev sur, men du er nødt til at kigge ind ad. For måske var der faktisk ikke sammenhæng i virksomhedens værdisæt og jeres adfærd?

, ,

Tør du lytte til dine medarbejdere?

Vi skal altid huske at lytte til vores medarbejdere, men som leder skal du også huske at stille de rigtige spørgsmål. For så får du det bedste ud af dine ansatte, og det giver dig en stærkere og mere bæredygtig virksomhed.

Overskriften til dagens blogindlæg kan godt lyde lidt som et trickspørgsmål.

Og det er det måske også.

For selvfølgelig skal vi lytte til vores medarbejdere. Men inden du lytter, kan du se på, om du stiller de rigtige spørgsmål.

Når du som leder spørger dine medarbejdere: Hvad har I brug for? Så får du ofte et svar, der handler om lavpraktiske ting, som medarbejderne per automatik vil pege på. Fordi man som medarbejder måske ikke er vant til, at virksomheden tænker kreativt eller lytter til medarbejdernes input.

Hvis du ikke sætter rammerne for den innovative og kreative proces i en virksomhed, vil det netop være spørgsmål som følgende, der kommer retur på dine spørgsmål: Kan vi få mere i pension? Hvad med barselsordninger? Skal vi ikke også have en frugtordning? Eller hvad med morgenmad om fredagen, det har andre virksomheder?

Det er ikke forkerte svar fra medarbejderne. Men det kan være dit spørgsmål, der skaber disse svar.

Du kan i stedet for stille spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre som virksomhed, så du har lyst til at blive hos os?

Begynd med at tænke som ”vi”

Hvis du sætter en arbejdsgruppe sammen og beder dem om at have fokus på:

  • Hvad kan vi som virksomhed forbedre både internt og eksternt?
  • Hvad synes I, vi kan gøre smartere?
  • Hvordan ser I, vi kan udvikle os til gavn for både kunder, medarbejdere og indehavere?
  • Hvad ser I kunne være næste skridt for os som virksomhed?
  • Hvordan får I sammen skabt en virksomhed, I alle er stolte af at være en del af?

Du kan have stor værdi i at sætte rammerne, hvor der sættes fokus på virksomheden, hvad er den bedste retning for virksomheden og ikke for den enkelte medarbejder.

Tankegangen skal gå fra et ”jeg” til et ”vi”.

Hvis du som leder gerne vil vide noget om, hvordan I kan forbedre jeres produkter eller ydelser, så kan det være rigtig smart at sætte nogle mennesker sammen, som har nogle holdninger til de produkter/ydelser, I sælger og lytte til de input, du får. Her gælder det om at sætte diktafonen til, så I kan huske alle guldkornene. For dem kommer der mange af i sådan en proces.

Du kan som leder smide nogle spørgsmål op som:

  • Hvordan kan vi arbejde smartere?
  • Hvorfor er der nogle virksomheder, der er gode til at optimere?
  • Hvordan fremtidssikrer vi virksomheden? Hvordan gør vi virksomheden mere bæredygtig og grøn?

Giv dine medarbejdere noget at arbejde ud fra. Vær konkret og sæt rammerne. Hvad præcist kunne du som leder godt tænke dig medarbejdernes input til?

Skab et kreativt miljø

Det kræver derfor, at du som ledelse tør skabe et miljø, hvor I i første omgang ikke har nogle holdninger til de kreative og innovative input, der kommer fra medarbejderne.

Det kan sagtens være, at ikke alt bliver til noget, for det er jo altid et spørgsmål om prioritering. Men det er altid en god idé lige at forklare, hvorfor du har prioriteret, som du har gjort.

Det udviklende i de her processer er, at vi er så fastlåste i hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, at vi glemmer at træde ind i et kreativt miljø. Der hvor vi kan lege med tusch, brainstorme på idéer, sætte post-it op på en væg, tegne og bare få lov at skrive alle idéer og tanker ned – helt frit uden begrænsninger.

Det er nemlig af de mest vanvittige idéer, der kan komme de mest lavpraktiske og brugbare ting ud af.

Som leder bør du måske bare lytte til dine medarbejdere og ikke være med i selve processen. Træk dig ud af det kreative rum og lad medarbejderne komme til fadet. Sidegevinsten som leder er, at du måske kan se nogle sider/talenter hos dine medarbejdere, de ikke rigtig har i spil i hverdagens arbejdsopgaver.

For det er dine medarbejdere, der sidder med guldet til at udvikle forretningen.

Har du lyst til at læse mere om talentbaseret teamudvikling, kan du læse mere her.

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev.

, ,

Går du på ferie med styr på din virksomheds økonomi?

Inden du tager på ferie, er det en god idé at få skabt et økonomisk overblik ift. din virksomheds likviditet. For så skal du ikke løbe ekstra stærkt, når du kommer tilbage.

Jeg har tidligere talt om, hvordan du kan lave en status eller en ‘to-do-liste’. En liste over hvilke arbejdsopgaver du skal prioritere og hvilke, du kan uddelegere, inden du tager på ferie. Så du dermed får ro i maven.

Her tager vi den lige et niveau op.

For det er også en god idé at have styr på selve virksomhedens økonomi. Hvilke indtægter og udgifter er der hen over f.eks. sommeren.

Læs også: Tag på ferie med ro i maven – sådan laver du en status inden ferien

Har du f.eks. styr på, at der er mindre omsætning den næste måned, og hvordan det vil påvirke virksomheden? Hvis ikke, så læs med her.

Sommerferien nærmer sig så småt, hvor flere virksomheder går på lavt blus. Ja, det gælder faktisk de fleste virksomheder i Danmark. Derfor er det vigtigt, du ved, hvad du skal gøre, når din virksomheds omsætning med stor sandsynlighed falder over sommeren.

Da omsætningen kan være lavere, handler det om at forstå de økonomiske mekanismer og udsving, der er i virksomheden. Og særligt i forhold til likviditeten.

Overblik giver tryghed

Har I f.eks. lavet et budget, har I allerede forberedt jer på ændringerne. At I i juli måske kun er til rådighed og skaber omsætning noget af tiden. Eller måske er I væk i hele måneden.

Det er meget vigtigt at have forberedt sig på, at der ikke er den samme omsætning som i de øvrige måneder. Derfor foreslår jeg, at I har styr på følgende:

  • Hvor mange penge er der på kontoen? Hvor mange er på vej ind på bankbogen? Og ikke mindst, hvilke regninger/lønninger skal betales?
  • En god idé er at lægge alle kendte regninger til betaling inden ferien – også dem der skal betales under ferien. Derved undgår I inkasso og yderligere omkostninger.
  • Er der noget i ordrebogen, når I kommer tilbage fra ferie?
  • Er der ordrer, der skal lukkes, inden I tager på ferie?
  • Hvornår indbetaler kunderne de udestående fakturaer? Mange kunder kan komme til at tage sig en frihed til lidt længere betalingsbetingelser under sommerferien.

Det i sig selv kan være nok til, at systemet falder til ro. Du får følelsen af overblik og tryghed, men også ro i maven.

Likviditetsudfordringer kan være alvorlige

Likviditetsudfordringer er et af de mest alvorlige problemer, en virksomhed kan støde ind i. Mangler man likviditet, kan det have alvorlige og fatale konsekvenser for en virksomhed. Der kan blive problemer med at betale og overholde aftaler. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsejeren holder øje med likviditeten. Hvis man er forberedt, er det nemmere at gøre noget ved problemet i god tid.

Læs også: Har du (også) svært ved at forstå, hvad din revisor siger?

Manglende overblik over din virksomheds økonomi kan give utryghed. Det kan måske give dig en følelse af ikke at have overblikket – for burde du ikke have det som leder? Er du så en god leder? Har du overhovedet styr på tingene?

Den form for usikkerhed kan sætte sig i kroppen. Men det er dit ansvar i sidste ende, for andre gør det ikke for dig.

Har du til gengæld forberedt dig og skabt overblik over økonomien før/efter sommerferien, kan du slappe af på ferien.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan forberede dig og din virksomhed på ferien, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev.

, ,

Tag på ferie med ro i maven – sådan laver du en status inden ferien

Sidder du allerede nu og sveder over, om du kan nå alle arbejdsopgaverne inden ferien, så du kan nyde den sammen med familien? Så er du ikke den eneste. Men den følelse kan du nemmere undgå ved at lave en ‘to-do-liste’.

Ferien nærmer sig så småt. Men bunkerne af arbejdsopgaver bliver større og større, jo tættere vi nærmer os. Det er svært at slappe af og nyde tanken om ferien.

Du kan måske undgå ovenstående scenarie, hvis du allerede nu begynder at prioritere og tænke fremad.

For det handler rigtig meget om at være på forkant i stedet for at komme hovedkulds ind i ferien. Derfor anbefaler jeg, at du skaber dig et overblik, så du kan tage stressen ud af det. Det skal dog understreges, at det ikke er det samme som, at vi ikke har travlt op til en ferie – for det har vi.

Vi kommer nemlig ind i ferien i højeste gear og skal igen i samme høje gear fra start, når vi lander efter ferien. Hvordan kan man forberede sig, så det bliver gjort lidt mere gelinde?

Prioritering, prioritering og prioritering

Jeg har nedenfor lavet en lille inspirationsliste, du kan læse igennem. Prøv derefter at lave din egen ‘to-do-liste’ over ting, der skal laves, inden du og dine medarbejdere tager på ferie.

  • Vær realistisk i forhold til det du kan nå inden ferien. Det er ikke muligt at nå 117 ting inden, og der er heller ikke nogen grund til, at du ender med at gå stresset på ferie. Så lav en oversigt over arbejdsopgaver og se med realistiske briller på, hvilke opgaver du kan nå inden ferien.
  • Spær i god tid din kalender eller bookingsystem, så dine klienter ikke kan booke dig. Husk også at sætte auto-svar på din mail.
  • Giv evt. kunder og kollegaer besked og spørg, om der er noget, I sammen skal have styr på inden ferien.
  • Aftal i god tid med kollegaer om der er opgaver, de kan ”passe”, mens du er væk, og om der er opgaver, du kan ”passe” for dem, når de skal på ferie.
  • Bed om hjælp. Du behøver ikke sidde langt ud på aftentimerne eller møde meget tidligt, fordi du føler, at du skal bære arbejdsopgaverne alene. Det er okay at spørge om hjælp.
  • Er der meget, du skal nå, så aftal prioriteringen sammen med andre involverede, så både du selv og andre føler, at I kan sætte flueben og gå på ferie med ro i maven.

Du kommer bedre tilbage fra ferie

Når vi kommer tilbage fra ferie, er den ofte hurtigt glemt, hvis vi træder ind på et kontor, hvor arbejdsopgaverne står i bunker og mailen blinker rødt. Derfor er det en rigtig god idé, at der er nogle, der tager noget af læsset fra dit bord. Det kan være at sortere opgaverne, læse mails hvor I er flere på og få svaret kunden. Det kan være alle mulige små fine vinkler, man kan have uddelegeret, som gør, at man kan mærke feriens vingesus bare en lille smule længere, når du træder tilbage på arbejdet.

Hvis man inden, man tager på ferie, kan se, at ens bunker af opgaver nok er flere meter høje, når man kommer tilbage, og der formodentligt ligger 1.000 mails i indbakken, fordi man har været væk i 2-3 uger, så har man måske ikke fået prioriteret rigtigt.

Læs også: Går du på ferie med styr på din virksomheds økonomi?

God arbejdslyst og god ferie, når du kommer så langt.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe overblik og få en bæredygtig virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

,

Har du (også) svært ved at forstå hvad din revisor siger?

Du sidder måske og tænker, at du faktisk ikke helt kan huske, hvad du fik ud af dit sidste møde med din revisor. Kun at tallene så fine ud på bundlinjen. Det er dog vigtigt, at du forstår hele din virksomhed – også din økonomi – for at få en bæredygtig virksomhed.

Mange synes ikke, at det er det mest spændende at skulle forbi revisoren og tale om, hvordan økonomien står til i virksomheden. Måske er du en af dem, der bare får sendt regnskabet på mail og sender det underskrevet tilbage? Bare rolig du er langt fra den eneste, der gør det.

Er det måske fordi, du egentlig ikke helt kan forstå, hvad din revisor siger, når han eller hun åbner munden? Synes du, det er pinligt, at du ikke helt forstår, hvad der er blevet talt om, når du lukker døren og går tilbage til dit eget kontor?

Sådan er det for rigtig mange. Men bare rolig det er der en løsning på.

Vi glemmer, at ikke alle taler samme sprog

Når vi er dygtige til det, vi laver, kommer vi ofte til at antage, at andre også forstår det sprog, vi taler. Nogle revisorer tænker, at alle forstår økonomi, fordi alle jo har en privatøkonomi.

Læs også: Regnskabsmøde med revisoren – åhh nej, ikke igen…

Der er dog forskel på virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Vi forstår godt de mekanismer, der er i vores privatøkonomi, men der er bare så mange andre ting og begreber i virksomhedsøkonomi.

Men når det så er sagt, skal vi huske på, at virksomhedsøkonomi faktisk også ”bare” er husholdningsøkonomi – der skal penge ind, før vi kan bruge penge.

Der sker dog noget i os, når vi taler virksomhedsøkonomi, der gør, at vi ikke tør stille spørgsmål. Vi har ikke lyst til at fremstå udvidende og kan derfor hurtigt ende med bare at nikke og smile, når vi sidder med revisoren. Men det får du ikke særlig meget ud af.

Der findes ikke dumme spørgsmål

”Når jeg har drevet virksomhed i mange år – burde jeg vel også vide en masse om økonomi?”

Ja måske, men hvis du ikke tør stille spørgsmålene, er det svært at blive klogere. Til næste regnskabsmøde kan du måske starte med at spørge mere ind til din revisor og sige:

”Nu er det det samme, du har sagt i 10 år, men jeg forstår stadig ikke, hvad det betyder. Kan vi evt. bruge vores årsregnskabsmøde på, at du forklarer mig, hvordan det her hænger sammen? Hvad det betyder for mig som virksomhedsejer? Hvad du synes, jeg skal holde øje med i løbet af det næste år? Hvordan mit næste år skal være?” Osv.

Selvfølgelig skal vi vide, om vores virksomhed har givet over- eller underskud. Men i stedet for at bruge hele årsregnskabsmødet på kun at tale regnskab, så lav en hurtig gennemgang af selve regnskabet og brug så resten af mødet til sparring.

Jeg oplever, at de bedste resultater kommer, når der er et ordentligt og trygt samarbejde, hvor der er plads til at stille spørgsmål. For vi kan jo ikke vide alt om alting – det er simpelthen ikke muligt.

Sådan kommer du til at forstå din revisor:

  • Først og fremmest er det vigtigt, at du erkender, at du ikke forstår, hvad din revisor siger, når I sidder sammen og gennemgår tallene.
  • Sig højt til din økonomiske rådgiver, at du ikke forstår, hvad han/hun siger og bliv ved med at stille spørgsmål indtil du forstår, hvordan tingene økonomisk hænger sammen.
  • Få gjort klart at I ikke skal tale økonomi-sprog. Få din økonomiske rådgiver til at forklare tingene på et hverdagssprog, hvor du også kan være med.
  • Sørg for at der er et trygt miljø på din arbejdsplads, hvor det er okay at stille spørgsmål. Også når det gælder dine medarbejdere, så de tør gå ind i regnskabsafdelingen, hvis de skulle have økonomiske spørgsmål i forbindelse med deres arbejdsopgaver.

Læs evt. også: Kan du gå til økonomiforståelse onsdag aften?

Du er også altid velkommen til at kontakte mig og/eller tilmelde dig mit nyhedsbrev.

, ,

Fire råd: Sådan får du dine medarbejdere til at forstå, hvad deres pauser koster

Vi har alle brug for pauser på arbejdet. Men kaffepauserne og de sociale snakke kan godt blive for hyppige og for lange. Det påvirker effektiviteten og kan måske ses på virksomhedens bundlinje. Men hvordan tager du som leder hul på sådan et prekært emne?

Kaffepauser, fejring af fødselsdage og andre sociale begivenheder i løbet af måneden. Hyggelige sammenkomster der skaber liv på jobbet, gode relationer og sammenhold. Men sommetider kan det være nødvendigt at se nærmere på, hvor megen tid der egentlig bruges på ’hygge’. Og hvor meget hyggen reelt koster. Det kan nemlig blive ret ’uhyggeligt’, hvis det i sidste ende giver højt spild, ineffektivitet og påvirker virksomhedens økonomi i negativ retning. Første skridt er, at medarbejderne faktisk forstår, hvad pausetiden egentlig koster.

Jeg sidder ofte med næsen i regnskaberne sammen med mine kunder – virksomhedsejerne – og analyserer, hvad der har påvirket deres overskud, ift. de budgetterede forventninger. Noget af det, vi ofte ser, er ”spild”. ”Spildtid” er tit en arbejdsgivers definition på ikke-fakturerbar medarbejdertid, der dermed ender med at påvirke det økonomiske resultat. Men hvordan tager man fat i sådan et problem uden at virke som en chef, der er diktatorisk og nøjeregnende?

Der skal (også) være plads til sociale pauser 

De pauser, man har brug for i løbet af dagen, behøver ikke nødvendigvis at være lange eller skemalagte. Langt de fleste arbejdspladser er da også indrettet til det. Så den enkelte medarbejder kan holde en pause for at hente sig en kop kaffe, ryge en cigaret eller lignende. Og det skal der også være plads til.

Alt sammen hører ind under det, der kan betegnes som sociale pauser. Det er pauser, som blandt andet har formålet at undgå fysisk og mental nedslidning. Udover hyggen i øjeblikket betyder de sociale pauser også, at man kommer lidt tættere på hinanden og føler en samhørighed. Og netop dette kan være med til at få samarbejdet til at glide lettere i en travl dagligdag. Det, vil jeg lige understrege, er jeg stor fortaler for.

Læs også: Ved dine medarbejdere, hvad kaffepausen koster?

Problemet opstår først, når pauserne tager overhånd. Når anledningerne til pauserne bliver flere, og pauserne bliver længere. Når medarbejderne så begynder at klage over ikke at have tid nok til arbejdet. Når der bliver løst færre opgaver med de samme ressourcer.

Det kan sagtens lade sig gøre at vende skuden. Det skal bare gøres på en ordentlig måde.

Fire gode råd til at få dine medarbejderne til at forstå, hvad deres pauser koster:

  1. Ved dine medarbejdere, hvad de koster i timen? Mange af dine medarbejdere er måske slet ikke klar over, hvad de koster i timen, når de tager pauser eller holder møder. Tag et personalemøde og tydeliggør med konkrete eksempler, hvad en hypotetisk medarbejder koster med sociale bidrag, forsikringer mm. Der er ingen grund til at udstille nogen, så gør det så informativt og detaljeret som muligt, så de kan spørge til de enkelte elementer i din beregning.
  2. Taler I om økonomien? Mange er bange for at tale økonomi, fordi folk hurtigt tror, at der nu er tale om en fyringsrunde. Eller at indehaver vil have flere penge til sig selv. Det er derfor efter min mening en god idé at skabe en kultur, hvor I godt kan tale åbent om økonomi, uden det skal have en negativ klang. Et godt råd er: Forbered dig ordentligt, når du vil fremlægge økonomi for dine medarbejdere og lad dem stille spørgsmål. Husk at det er dejligt med nysgerrige medarbejdere.
  3. Har I en ordentlig dialog? Det er vigtigt, at I får en god og konstruktiv dialog om de økonomiske mekanismer. Involver medarbejderne i arbejdet med at skabe eller fastholde et godt arbejdsklima – også uden brug af mange og lange pauser. Lad dem forstå, hvor de kan påvirke tingene i deres egen adfærd. F.eks. kunne det være at blive lidt ekstra en dag, så en bestemt opgave bliver færdig, og man ikke skal bruge tid på den igen dagen efter. 
  4. Er der en fælles forståelse? Når du har taget hul på den ofte svære snak så mærk efter, om der er en fælles forståelse. Ofte vil medarbejderne også gerne have, at der er en god bæredygtig bundlinje. Det har jo også konsekvenser og skaber usikkerhed i deres jobtryghed, hvis økonomien ikke er god.

Hvis du til gengæld oplever medarbejdere, der mangler forståelse for, at man ikke behøver holde otte kaffepauser og fem rygepauser i løbet af en arbejdsdag. Eller skal gøre en opgave færdig for/hos en kunde samme dag. Så er det måske medarbejderen, der har et andet mindset. Og hvis de ikke lever op til virksomhedens værdisæt, så lever de måske heller ikke op til den service, du som leder gerne vil have, din virksomhed har over for jeres kunder.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe forretningsforståelse, og hvordan I påvirker hinanden – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

, ,

Ved dine medarbejdere, hvad kaffepausen koster?

Jeg hører ofte fra arbejdsgivere, at medarbejderne ikke forstår den forretning, de er en del af. Men har du forklaret, hvilken indflydelse de har? Eller hvordan økonomien hænger sammen i virksomheden?

Alting koster penge. Det gør pauser ved kaffeautomaten også. Men hvad koster kaffepausen egentlig? Er dine medarbejdere overhovedet bevidste om det? Har I en dialog om det?

Jeg har arbejdet med et hav af virksomheder, både indenfor produktion, service og håndværk. Virksomheder, der lever af at levere timer – hvor ikke-fakturerbare timer måske ender med at spise et eventuelt overskud op.

Læs også: Fire råd til dig, der vil skabe bæredygtig vækst 

Men medarbejderne er ofte ikke bevidste om, at tiden ved kaffeautomaten koster. Måske har du ikke skabt en dialog, hvor du forklarer dine medarbejdere, hvad møder, kaffepauser, ikke-fakturerbar tid og dårlig service koster. I så fald er du som rigtig mange andre virksomhedsejere, jeg har siddet med.

Lad mig først understrege, at det er meget vigtigt for en virksomhedskultur, at der er plads til pauser og en snak over kaffen med ens kollegaer. For er der ikke plads til pauser, frihed til at reflektere og tale sammen, mister vi relationen til vores arbejdsplads. Vi kommer til at føle os som maskiner, der stille og roligt bryder ned. Eller måske skifter vi bare job (hvilket også er dyrt, men det er en anden snak). Så, kaffepausen er vigtig! Men…

Husk at skabe forretningsforståelse i virksomheden

Vi skal alle i virksomheden forstå de økonomiske mekanismer, for at kunne bidrage til at fastholde en fornuftig økonomisk kurs og skabe en bæredygtig virksomhed. Hvis du som leder forstår dem, er der stor værdi i at forklare dine medarbejdere det, så de forstår den forretning, de er en vigtig brik i.

For hver gang der bliver holdt møde, drukket kaffe eller er en medarbejder, som på anden måde ikke er produktiv i forhold til arbejdsopgaverne, der ligger på skrivebordet, så koster det virksomheden penge. Det er fakta.

Den grafiske illustration nedenfor viser et tydeligt eksempel på, hvordan tingene hænger sammen. Når virksomheden har en god bæredygtig bundlinje, har vi en god virksomhed. Det betyder, at virksomheden skaber arbejdspladser og dermed har brug for medarbejdere. Når vi har mange gode produktive medarbejdere, der forstår forretningen, og hvordan de enkeltvis bidrager til den, betyder det, at vi har en god bæredygtig bundlinje osv. osv.

Men hvis virksomheden har en dårlig bundlinje, hvor der er røde tal, og den ikke har vækstet i lang tid, kan det resultere i en sårbar virksomhed. En virksomhed der ikke har mulighed for at skabe arbejdspladser og måske i stedet må fyre medarbejdere. Tingene har en indflydelse på hinanden – både når økonomien går godt, og når den går mindre godt i virksomheden.

Så for at du har en god og stærk økonomi i virksomheden, kan alle have stor glæde af at forstå, hvordan de hver især bidrager. Bidrager til økonomien og forretningen, og hvordan de påvirker netop jeres fødekæde. Hvis du som leder selv forstår disse mekanismer, har du en vigtig opgave i at prøve at få dine medarbejdere til at forstå det. I er sammen om forretningen. Og mange medarbejdere er sikkert ikke klar over, hvordan de faktisk har indflydelse på økonomien – både positive og negativt. Eller hvad f.eks. kaffepauserne koster.

En god dialog er vejen frem

Et sidste tip er dog at huske på, at der er flere måder at tage sådan en dialog med dine medarbejdere på. Det er virkelig vigtigt, at du får skabt en ordentlig dialog, der ikke bare ender op med et påbud. F.eks. at kaffepauser fremover kun må vare fem minutter. Det handler om at finde en løsning, som alle kan nikke ja til. Hvor alle ved, hvilke påvirkninger det har, når man bevidst vælger at gøre noget andet.

Der er rigtig meget at hente ved at få skabt en dialog med dine medarbejdere, så de får forretningsforståelse og viden om virksomhedens økonomi.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du kan skabe større indsigt i forretningen eller i relationerne. Og hvordan I sammen kan vækste og være innovative i jeres virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Så er du velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

, ,

Fire råd til dig, der vil skabe bæredygtig vækst

Du vil gerne vækste, men hvor skal du starte? Som økonomisk rådgiver hjælper jeg virksomheder med at skabe økonomisk overblik, få viden om talenter samt få indsigt i organisationen. Det gør jeg ved at komme 360 grader rundt for at skabe en bæredygtig virksomhed – både økonomisk og menneskeligt. Her er fire gode råd til, hvordan du som virksomhedsejer kan starte væksten, der passer til dig og din virksomhed. Og vi starter med dig selv.

For det med at skabe vækst og nye tiltag i din virksomhed handler i lige så høj grad om dig selv, dine talenter, dit lederskab og ikke mindst dine visioner. Start med at kigge 360 grader om dig selv. Hvad er dit bedste bidrag til virksomheden? Hvad er dine naturlige talenter – altså hvad er du særlig dygtig til? Hvad er dine værdier? Hvor er dine stærkeste kort i forhold til kunder og dit personale? Et 360-graders eftersyn af dig selv kan derefter følges op af et 360-graders eftersyn af din virksomhed.

I tidligere blogindlæg har jeg taget fat på, at der ofte er rigtig meget at hente, når du skal vækste, ved at kigge dig selv dybt i øjnene.

Læs mere: Skal din virksomhed vækste? Så bør du måske starte her…

Her giver jeg dig nogle konkrete råd til, hvordan du kommer godt i gang, når du gerne vil flytte dig selv som menneske, for at du så også kan flytte din virksomhed i den retning, du ønsker:

Fire råd til, hvordan du kan skabe bæredygtig vækst for dig og din virksomhed

  1. Find ud af hvad du er rigtig god til, og hvad du er knap så god til. Accepter at du ikke altid kan alt det, du gerne vil. Uddeleger i stedet de opgaver som dræner dig, og som du måske bruger unødig megen tid på. På den måde får du frigivet tid, så du kan gøre det, du er rigtig god til. Til glæde og gavn for både dig selv og din virksomhed.
  2. Er du den leder, du gerne vil være? Og ved du, hvilken leder du vil være? I en vækstfase eller på vej mod nye tiltag kan det være værdifuldt at kigge nærmere på, hvilken rollemodel du som leder gerne vil være. Måske er der noget, som skal justeres for at du selv eller dine medarbejdere kan performe bedre? Det handler om at være tydelig, og tydeligheden skal understøttes af din adfærd.
  3. Hvilken adfærd har du? Stemmer den adfærd du har overens med det, du siger over for dine medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere? Er din virksomhed f.eks. kendt for et højt serviceniveau og en uformel omgangstone, skal det være noget alle genkender mellem dig og dine relationer.
  4. Hvordan indgår du relationer med dine medarbejdere eller dine kunder? Du kan ikke lave om på andre, men du kan forholde dig til, hvordan du er og reagerer i samspillet med andre. Her kan det være en god idé at tænke: ”Jeg kan flytte mig i forhold til, hvordan jeg er sammen med dig”. Som virksomhedsejer er det okay at tilpasse sig i forhold til, hvilken medarbejder eller kunde du taler med. Min erfaring er, at det ofte er små forandringer. Eller det at man bevidst undlader at reagere eller reagerer med nysgerrighed på den anden, som kan skabe mirakler. Både for slutresultat, motivation og samarbejde.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomhed kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

,

Guide: Møder du dem, der er anderledes end dig, med nysgerrighed?

Verden kan ses og forstås på mange forskellige måder, men det kan være svært at se udover ens eget perspektiv. I denne guide giver jeg dig tre metoder til at se verden gennem dine medmenneskers briller.

Mødet med andre er forbundet med en masse indtryk – både det verbale og det non-verbale. Ofte reagerer vi pr. automatik på det vi ser, hører og fornemmer.

Det at møde andre uden automatik er nok ikke 100% muligt, men at starte med et ønske om at møde andre med åbenhed og nysgerrighed er en god begyndelse.

Hold ørene åbne og observer dig selv

Et godt sted at starte med denne nysgerrighed er at holde munden lukket og ørene åbne. Mange er ofte i gang med at forberede svaret på det, den anden siger, og dermed lytter vi ikke fuldt og helt.

Noget andet er at stille den anden spørgsmål i stedet for at antage, hvad du tror, den anden mener. Det er nemlig sjældent, at det, vi tror og tænker om noget, er det samme som det, den anden siger. Ord kan betyde noget forskelligt, og for hver af os er der nuancer.

Læs også: Føler du, at du altid har ret?

Begynd så at observere dig selv. Vær nysgerrig på dig selv. Spørg dig selv: Gad vide hvorfor jeg reagerer på den måde? Hvor har jeg mon lært at have denne holdning? Er der noget i det, den anden siger, som vækker en frygt i mig?

Vær nysgerrig på dine relationer

Vores perspektiv er dannet af vores personlighedstype, opvækst, forældre, skolegang, kultur, religion, arbejdsplads, venner og partner. Så det at se verden fra et andet perspektiv kan være utrolig svært. Men det er også spændende at få indsigt i, hvordan den samme situation eller oplevelse kan ses på flere måder.

Så vær åben og villig til at være nysgerrig på dine relationer. Når du kan møde dine relationer med åbenhed, opstår der accept og respekt for, at verden kan opleves på mange måder, og at alle måder er lige spændende og interessante.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du og dine medarbejdere kan skabe forståelse for hinandens fantastiske forskelligeheder? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Føler du, at du altid har ret?

Vi kender dem alle sammen – de mennesker, der bare altid skal have ret. Som rådgiver og coach oplever jeg af og til klienter, der mener, at de selv ved bedst. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er rigtigt eller forkert? 

Rigtigt eller forkert – hvem bestemmer egentlig det? Jeg har altid haft det lidt stramt med, at noget kan være rigtigt eller forkert. Altså bortset fra lovgivning og matematik – lige der skal der gerne være et rigtigt facit.  

Men udover de to områder kan det rigtige så være forkert, og kan det forkerte være rigtigt? Ja, det kan det godt – alt efter hvilke briller vi kigger igennem. Og det er vigtigt at huske både i privatlivet og i arbejdslivet. 

For mig handler det ikke så meget om, hvorvidt vi opfatter tingene forskelligt, for det gør vi. Det handler heller ikke om, at vi dømmer hinanden, for det gør vi. Men det handler mere om, at vi dømmer hinanden hårdt – ofte for hårdt. 

Lyt nysgerrigt til dem, der mener noget andet end dig

Når vi dømmer rigtigt og forkert, kan det handle om mange ting. Det kan handle om, at vi er stædige eller er tilbøjelige til at være bedrevidende. Vi kan være perfektionistiske og derfor have det svært med ”fejl” – en “fejl” er jo ofte bare en erfaring, vi kan have glæde af i fremtiden. Vores personlighedstyper har også stor betydning for, hvordan vi opfatter verden. Det samme har også den måde, vi er blevet præget på gennem opvækst, skoler, arbejdskulturer, religion, venner, partnere osv.  

Det er de færreste, der har en intention om at blive opfattet som ”for meget”, når de starter en samtale med en anden. Men vi kan i vores iver komme til at være netop dét, overfor den person vi vil ”overbevise” om vores eget ”rigtigt eller forkert”.  

I de situationer, hvor vi evner at være nysgerrige og lytte – altså virkelig lytte – til dem, der mener noget andet end os, så bliver vi mere rummelige og accepterende overfor hinanden. Jeg vil gerne lige understrege, at det at lytte nysgerrigt er ikke det samme som, at man nødvendigvis skal komme til enighed. At komme til enighed om, at man er uenige, det er også godt. 

Kig på dig selv først

Når jeg rådgiver klienter, der kan have en trang til at tale i “rigtigt og forkert” sprog – både i forhold til sig selv, omgivelserne og/eller beslutninger i forhold til økonomi, så udfordrer jeg dem med perspektiver fra den modsatte side. Ikke fordi jeg nødvendigvis er enig eller uenig, men blot for at sætte lys på, at andre kunne have en anden opfattelse af den pågældende situation, end klienten selv har. 

Jeg mener, at en stor del af ens egen udvikling handler om at have modet til at kigge på sig selv først. Og husk på, at den, der har sværest ved at se dig fuldt ud, er… JA, lige præcis dig selv. Du er både rigtig og forkert. Det er jeg også. Men at vide, at det er sådan, det forholder sig, gør det meget nemmere at rumme, at vi kan have forskellige holdninger. 

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig. 

 

, , ,

Økonomi skal kunne bruges og forstås

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvorfor jeg kalder mig praktisk økonomisk rådgiver. Svaret er egentlig ganske enkelt: Det er, fordi jeg altid arbejder med og taler om økonomi fra et praktisk udgangspunkt.  

For mig er økonomi et håndværk, som jeg gennem tiden har sat en ære i at udføre bedst muligt. Og med ‘bedst muligt’ mener jeg naturligvis korrekt. Men mest af alt skal det være informativt og brugbart for dem, jeg enten har været ansat hos eller for mine kunder.  

Jeg har ingen lang teoretisk økonomisk baggrund bag mig og kan derfor ikke alle teorierne. Det, jeg har gjort i stedet, er at lytte og spørge for at forstå, hvilken forretning jeg skal lave økonomi for. Når jeg lytter og spørger, kan jeg danne mig et indtryk af, hvilke behov ledelsen kan have for at få et overblik over, hvordan det står til med deres virksomhed. Jeg får også et overblik over, hvor stor en økonomiforståelse den enkelte leder har, samt hvilken form for rapporteringstal de har brug for udover de økonomiske.  

Et budget skal være mere end sorte og røde tal 

Når jeg arbejder med virksomhederne, sørger jeg for, at vi forstår hinanden, og at det materiale, vi bruger, er skræddersyet til virksomheden og lederen. Det skal være en informativ økonomisk rapportering og et budget med alle de andre ting, som også kan være vigtige at vide noget om.  

Det er efter min mening forskelligt, hvad hver enkelt virksomhed har brug for af detaljer udover de økonomiske tal. Er det f.eks. et fitnesscenter, kan det være rart at vide noget om antal medlemmer, til- og afgange eller en opdeling af omsætningen. Jeg tilpasser altid budget og rapportering til den enkelte virksomhed. 

Når jeg som praktisk økonomisk rådgiver har forståelse for virksomheden, kigger jeg også i økonomiafdelingens arbejdsrutiner efter steder, hvor vi kan bruge informativ bogføring. Det kan f.eks. være ekstra dimensioner, mere sigende bogføringstekster, udnytte et modul i ERP-systemet eller forretningsgangene på tværs af organisationen. Et eller andet sted havner de fleste af virksomhedens data i virksomhedens ERP-system, og så kan man jo lige så godt skrive noget, alle kan læse og forstå.  

Der er mange penge at spare ved, at medarbejderne trives 

At være praktisk økonomisk rådgiver er for mig også at se alt det, der foregår i resten af organisationen – trivsel og stress, udvikling af mennesker og produkter, adfærd og samarbejde. For kun på tværs af organisationen, faggrænser og heiraki skaber vi økonomiske og menneskelige bæredygtige virksomheder.  

At turde stoppe op og prioritere i en travl hverdag. Skabe balance og tjekke, at alle er med på virksomhedens værdier, hvordan vores adfærd afspejler det, vi gerne vil, og forståelse for hinanden der skaber rummelighed. Og det er også sund økonomi og fornuftig ledelse at kigge på hele virksomheden.  

Der er mange penge at spare ved, at mennesker trives, at alle arbejder i samme retning, rummer hinandens forskelligheder, men også at alle er bevidste om, at kun med en sund økonomi skabes der en bæredygtig virksomhed, der er attraktiv for markedet og for de ansatte på den lange bane. 

Du og din økonomiske rådgiver skal tale samme sprog 

Derudover udfordrer jeg lederne og/eller ejerne til at tage ansvar for at forstå de økonomiske mekanismer i deres virksomhed – også selv om det kan være svært at forstå. Men man må godt kræve af sin økonomiske samarbejdspartner, at de giver sig tid til at tale i et sprog, du forstår. De forstår jo heller ikke, hvis du taler i dit fagsprog, vel? 

Det handler om, at vi øver os i at tale samme sprog, når vi taler god økonomi i virksomhederne. Men det handler også om at forstå, at der ligger god, sund økonomisk fornuft i at kigge på hele virksomheden. 

Prioriterer du at forstå din virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Taler du og din økonomiske rådgiver samme sprog? Og har du tillid til, at du kan spørge om alt – også det du ikke forstår? Hvis ikke så start hellere i dag end i morgen. 

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.