,

Starter du først med dine arbejdsopgaver, når dine medarbejdere går hjem?

Som ejerleder bliver du nemt virksomhedens ’go to’-person. Det kan betyde, at arbejdsdagen nemt går, uden du når dine egne planlagte opgaver. Det er slidsomt, men det kan også få uheldige konsekvenser for din virksomhed. Læs hvorfor og få mine bedste råd til, hvordan du kan få mere tid til dine egne opgaver.

En stor del af de ejerledere, jeg rådgiver, sidder dag efter dag med en følelse af, at timerne forsvinder som sand mellem deres fingre. Først når den sidste medarbejder er stemplet ud, kan de komme i gang med de opgaver, de havde planlagt for dagen. Det giver urimelig lange arbejdsdage og tærer på ferier og fridage. Men det kan faktisk også være en af de største stopklodser for udvikling og vækst i virksomheden.

Kan du genkende disse scenarier?

  1. Jeg når stort set aldrig de opgaver, jeg har sat mig for at nå i løbet af dagen.
  2. Hvis jeg skal nå mine egne opgaver, må jeg bruge aftener og weekender.
  3. Min arbejdsdag går med ad hoc-opgaver, og jeg har sjældent (eller aldrig) tid til at fordybe mig i udvikling og strategi.
  4. På fridage og i ferier bliver jeg nødt til at stå til rådighed og være tilgængelig.

Mange ejerledere bruger ”for megen” tid på drift

Hvis du som ejerleder er dybt involveret i den daglige drift, ender du ofte med at blive virksomhedens ’go to’-person, og den som alle spørger eller skal have hjælp fra. Derfor kan det være nødvendigt at tage et skridt tilbage fra den daglige drift og uddelegere opgaver og ansvar til dine medarbejdere. Så kan de tage over og aflaste dig på nogle af de mange ad hoc-opgaver, der lander på dit bord hver dag – og som sluger din tid.

Så megen tid mister du, hver gang du bliver afbrudt

Forskning viser, at det kan tage op mod 25 minutter at komme tilbage til fuld koncentration efter en afbrydelse. Det siger sig selv, at hvis du hele tiden skal forlade dine egne opgaver for at deltage i møder, svare på mails, telefonopkald eller spørgsmål fra medarbejdere, så bliver fordybelse svært, og du vil hurtigt føle, at dagen forsvinder mellem dine hænder. Og så er det, at du må tage aftener, weekender og fridage i brug, for at kunne få ro nok til at nå dine egne ting og fordybe dig. Og hvad så med restitution…?

Alle har brug for at lade op – også ejerledere

Mange af de ejerledere, jeg har igennem mine rådgivningsforløb fortæller, at de ofte kan savne følelsen af at holde rigtig fri. Måske sådan som det var dengang, de var lønansatte. Efter de er blevet ejerledere, går weekender, fridage og ferie ofte med, at nå alt det, de ikke når i løbet af arbejdsugen. Alt for ofte skal de også stå til rådighed i ferier, fordi de er blevet uundværlige i den daglige drift. At slippe arbejdet, ansvaret og driften og rent faktisk holde fri er vigtigt, for det er her, der er tid til refleksion og restitution. Du kan heller ikke træne til et maraton ved at løbe 42 km 10 dage i træk. Der er brug for hviledage, hvis du skal nå dine mål.

Hvis du gerne vil have kontrol over din egen arbejdstid igen, så læs med her, hvor jeg gennemgår den proces, som jeg tager mine kunder igennem, når de som ejerledere føler, de har mistet kontrollen over egen tid og er blevet opslugt af drift.

Bliv bevidst om situationen

Det første skridt handler om bevidsthed og erkendelse. Det har nemlig konsekvenser for din virksomhed, når du som ejerleder aldrig har tid til fordybelse og udvikling. Hvis du dag efter dag sidder med hovedet begravet i dagligdagens små detaljer, får du svært ved at se din virksomhed oppe fra og arbejde strategisk med udvikling og vækst. Så det handler om at acceptere, at du bliver nødt til at gøre noget andet, end det du plejer at gøre, hvis du vil have kontrollen over din egen tid tilbage.

Skab overblik over hvilke opgaver, der sluger din tid

Gå nu i gang med at sætte navn på de opgaver, der sluger din tid i løbet af en arbejdsdag. Prøv f.eks. at registrere dem hen over en uges tid og se, hvilke opgaver der fylder mest. Del dem gerne i mindre bidder så du får dissekeret hver enkel tidsrøver. Er det administrative opgaver eller praktiske gøremål? Er det møder dagen igennem, en fyldt mailboks eller telefonen, der forstyrrer? Noter også gerne om det er kunder, leverandører, samarbejdspartnere eller medarbejdere, der sluger tid.

Find ud af, hvem du kan uddelegere til

Gennemgå listen med opgaver og vurder, hvilke opgaver der med fordel kan overdrages til en af dine medarbejdere. Du vil blive overrasket over, hvor mange opgaver, der strengt taget ikke behøver at ligge hos dig. Prøv at udfordre dig selv og se, om du kan gøres (næsten) undværlig. Du vil nemlig opleve, at når opgaverne fordeles mellem dine medarbejdere, vil de også bedre kunne bruge hinanden og sparre internt, og de behøver ikke at gå til dig med mindre ting.

Skab rammer for fordybelse

Nu har du fået uddelegeret opgaverne, så næste skridt handler om at skabe de rette rammer for udvikling og fordybelse. Det kan være ved at arbejde på en anden lokation end din virksomheds én dag om ugen, hvor telefonen er slukket og mailen på autosvar.

Det kan også være, at du skal se dig om efter sparring. Er der nogle i din bestyrelse, som kan hjælpe med specifikke udviklingsopgaver? Skal du i gang med noget videreuddannelse af dig selv som ejerleder eller på kurser, der er målrettet virksomhedsudvikling? Hvis du har svært ved at skabe rammerne og gennemskue, hvordan du bruger fordybelsestiden bedst, kan en god rådgiver måske være den rigtige løsning for dig?

Uanset hvordan du sætter nogle nye rammer, handler det om, at du som ejerleder får skabt muligheder for, at du kan blive inspireret og nå til, hvor du kan se din virksomheds potentiale.

Det at miste kontrollen over sin egen tid er et klassisk dilemma for mange ejerledere – men ikke det eneste. Måske kender du den her: ”Det er både hurtigere og nemmere, hvis jeg gør det selv.”

Uh, ja det er også lidt af en tidsrøver.

Læs her, hvordan jeg anbefaler, at du knækker den nød…

 

, ,

Fremtidens virksomhedsleder – skal du bestemme mindre?

Er du klar til at give ansvar fra dig, inddrage dine medarbejdere i beslutningsprocesser og tage dem med på råd?

Som virksomhedsleder kan det at slippe noget af kontrollen og give ansvar fra sig føles som at bestemme mindre. Men hvis du tør gå imod ”jeg plejer” og inddrage dine medarbejdere mere, er din virksomhed formodentlig klædt bedre på til fremtiden.

Inddrag dine medarbejdere, når der skabes forandringer

Samfundet og arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og det stiller krav til dig som virksomhedsleder. Når forandringerne rammer, kan du gøre, som du plejer, men du kan også vælge at gøre noget andet.

Dine medarbejdere ser som regel virksomheden fra en anden vinkel end dig, og måske ser de nogle andre muligheder, end du gør. Derfor kan du have store fordele ved at inddrage dine medarbejdere mere. Det betyder ikke, at du skal lede mindre men måske, at du skal lede på en ny måde?

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Her får du tre konkrete fokuspunkter, hvor du som virksomhedsleder kan bringe dine medarbejdere mere i spil.

Samarbejde

Når du som leder skaber forandringer i samarbejde med dine medarbejdere, får alle et meget større ejerskab over det, der skal ske. Derved vil du øge chancerne for, at det bliver en succes. Når I samarbejder om forandringer, betyder det, at alle har mulighed for at byde ind med deres synspunkter. Og måske vil nogle af dem overraske dig og bidrage med noget, du ikke selv var opmærksom på. Samarbejdet vil være katalysator for fremtidens udvikling i jeres virksomhed.

Kommunikation

Et af de mest effektive værktøjer, når du og dine medarbejdere skal trække i samme retning, er god kommunikation. Hvis du er tydelig omkring, hvad der skal ske og hvorfor, så hjælper det på motivationen hos dine medarbejdere.

Selv når du træffer beslutninger eller skaber forandringer, som ikke umiddelbart er populære, vil en tydelig kommunikation hjælpe. Det kan f.eks. være, at du åbent fortæller om grundlaget for beslutningen, og hvorfor den blev, som den blev i forhold til helheden.

Forskelligheder

Du og dine medarbejdere er forskellige. Det er faktisk en kæmpe styrke, at dine medarbejdere ikke er en kopi af dig. Vi ved jo godt, at vi er forskellige, men det er ikke altid, at vi sætter ord på, hvordan vi er forskellige.

Læs også: Spiller I hinanden gode?

Når vi er åbne omkring vores forskelligheder og ser det som positivt, at vi ikke tænker ens, kan det meget lettere sættes i spil som en fordel. De mange forskellige egenskaber, som dit team rummer, kan bruges til at styrke helheden i din virksomhed, når du ser dem og bruger dem rigtigt.

Hvad er en god leder?

De fleste medarbejdere beskriver en god leder, som en der lytter, motiverer, tør træffe beslutninger (både de populære og de mindre populære) og som kommunikerer på en respektfuld måde.

Hvis du sætter ovenstående emner i spil, vil du sikkert opleve, at dine medarbejdere kan hjælpe dig med at lede din virksomhed.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Er du nysgerrig på din rolle og muligheder som leder, er du velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

, ,

Må man tale økonomi og trivsel i samme samtale?

I mange virksomheder er det et tabu at tale økonomi, når vi også taler om trivsel. Men som virksomhedsejer er man nogle gange nødt til at italesætte det, for at det kan blive bedre.

Det er desværre ofte et tabubelagt emne, når vi kombinerer økonomi og trivsel i samme samtale. Det sker ofte fordi, der opstår misforståelser og mistillid mellem lederen og medarbejderen.

Vi kan alle i et helt arbejdsliv komme ud for at opleve, at vores arbejdsevne kan svinge op og ned. Der kan være alvorlig sygdom blandt vores nære, skilsmisser eller andre private sorgfulde begivenheder, der slår os ud af kurs. De forskellige belastninger betyder, at vores effektivitet ændrer sig.

Ledelsen skal her kunne udvise fleksibilitet og justere arbejdet i forhold til medarbejdernes tilstand. Og det er ikke for medarbejdernes blå øjnes skyld. Det vil afspejle sig på bundlinjen, fordi det skaber loyalitet og bevirker, at flere bliver i virksomheden, så vigtig viden og erfaring ikke går tabt (hvilket er meget dyrt for virksomheden).

Skab en respektfuld dialog

Er der et mønster i fraværet, så prøv, i stedet for at slå medarbejderen i hovedet med, hvor mange sygedage vedkommende har i forhold til resten af teamet, at tage dialogen: ”Jeg er bekymret for dit fravær, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, så du får et mindre fravær. Er der noget, jeg som leder kan gøre?”

Her skal man selvfølgelig være opmærksom på, at man sidder i en magtposition, hvilket betyder, at hvis lederen ikke kan lide svaret, kan han/hun reelt set opsige vedkommende. Det handler derfor om, at vi bør skabe en kultur, hvor vi kan italesætte den slags, uden at det skal resultere i en afskedigelse.

Læs også: Kan succes være andet end bundlinje?

Der kan jo være mange grunde til, at medarbejderen har et større fravær. Er der sygdom i familien? Er der mobning på arbejdspladsen? Er opgaverne vokset den ansatte over hovedet? Er man i tvivl, om man skal skifte job? Der kan være mange grunde. Men fraværet bliver ikke bedre, før vi tør tage en dialog om det.

Bruger du en løftet pegefinger?

Det er vigtigt at være bevidst om, at der ligger en masse tabuer bag økonomi og trivsel, og der kan også ligge en mistillid. En mistillid om at medarbejderen reelt ikke kan sige, hvordan han eller hun faktisk har det. For hvordan tager du det som leder? Tager du det som kritik, som løftet pegefinger eller med åbenhed?

Jeg tror desværre ikke, at der er mange, der tør fortælle sandheden, fordi vi sidder i det her magtforhold. Magtforholdet er også tabubelagt, for det kan godt være, du har et godt forhold til dine medarbejdere – men har du også et ærligt forhold til dem?

Læs også: Ved dine medarbejdere, hvad kaffepausen koster?

Men for at svare på overskriften til dagens blogindlæg så ja, du kan godt have økonomi og trivsel i samme samtale. Det skal bare gøres på en ordentlig, tillidsfuld og respektfuld måde. For der er mennesker, der kan støtte økonomien, men også ødelægge den.

Måske er det en svær samtale, men hvis du ikke tager snakken, kan du risikere, at medarbejderen siger op. Og det har en endnu større konsekvens for virksomheden.

Trivsel som en strategisk ressource

Det handler om at skabe forretningsforståelse hos medarbejderne og forståelse for, hvordan de er en vigtig medspiller og kan påvirke forretningen både positivt og negativt. Det er en kontinuerlig opgave, der skal passe og plejes – særligt i en travl hverdag.

Løsningen er at tænke trivsel som en strategisk ressource helt på linje med kapital, produktion, bygninger, kunder og årsværk. De virksomheder og organisationer, der formår det, er bæredygtige organisationer i begrebets bedste forstand.

Har du brug for et 360-graders eftersyn af jeres virksomhed for at få et overblik over, hvordan økonomien og medarbejderne hænger sammen? Så tøv ikke med at kontakte mig. Når jeg arbejder med mine kunder, er tallene på bundlinjen ikke det eneste, jeg kigger på – jeg kigger på hele jeres virksomhed.

Du er også velkommen til at tilmelde dig mit mit nyhedsbrev.

, ,

Spiller I hinanden gode?

Når vi møder ind på arbejde, er det ikke altid, at vi har en optimal start på dagen. Derfor er det vigtigt, at vi opbygger en kultur, hvor det er okay at spørge om hjælp.

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det ofte gælder om at være den bedste. Men jeg har desværre også oplevet, at der kan være konkurrence internt i en virksomhed. Det betyder, at mange nærmest ikke tør spørge om hjælp. For hvad tænker ens kollegaer så om en? Tror de, jeg ikke kan mit arbejde, hvis jeg spørger om hjælp?

Nej, for det er okay at spørge om hjælp, input og sparring.

Vi skal gribe hinandens bolde

Min overbevisning er, at et stærkt sammenspillet hold kræver, at man kender hinandens styrker og svagheder og ved, hvordan man bedst kan spille bolden til den anden, så der kommer en god afslutning ud af det. Vi ved, hvor ærgerligt det er at se en enkelt spiller løbe selv med bolden, når der står en anden fri til at sikre, at bolden kommer i mål.

Underligt nok er det, som om vi til tider slet ikke ser sammenhængen, når vi skal samarbejde om at nå i mål på arbejdspladsen. Vi er tilbageholdende med at tale om, hvad vi er gode til (ud over det rent faglige) i forhold til samarbejdet. Og det vi er dårlige til, adresserer vi slet ikke i den indledende runde af samarbejdet, ud fra devisen “hellere tie og prøve at undgå” end at være direkte og finde ud af, hvem der evt. kunne være bedre til opgaven end en selv.

Fra jeg-kultur til vi-kultur

Hvis du fra morgenstunden italesætter, at du ikke lige har den mest optimale dag, så er det nemmere for dine kollegaer at vide, at du måske har behov for at sidde lidt alene eller har brug for et par ekstra øjne på en opgave, du sidder med.

For det er som sagt ofte en fordel, at vi kender hinanden godt og har en form for føling med hinanden.

Læs også: Da jeg satte mine talenter i spil

Hvis vi kender hinanden på de overordnede linjer, er det også nemmere at sige, at hvis der er en, der er god til at analysere data, så kan man gå hen til vedkommende og spørge om hjælp. Det, at man går fra en jeg-kultur til en vi-kultur gør, at I vil få spillet hinanden gode.

At spille hinanden stærke og gode handler om at hylde hinandens forskelligheder – sætte hinandens talenter i spil. I skal være bevidste om egne styrker og svagheder, og arbejde sammen på en måde, så alle præsterer deres bedste og mærker succes.

Medarbejderne skal turde fortælle hinanden, hvordan de personligt har det bedst med at løse en opgave. De skal gøre det klart for kollegaerne, hvor de har deres svagheder – hvad der får dem til at præstere mindst effektivt – samt hvordan de skal ”bruges”, så de leverer deres bedste og mest effektive indsats.

Fortæl når du har frie hænder

Vi har altså et ansvar for den adfærd, vi kommer med – også på de knap så gode dage. Det er med til at løfte i flok, og det kan være, vi bare skal have noget så simpelt som et kort tjek-in om morgenen, når alle er mødt. F.eks. et kvarter hvor vi siger, hvilke opgaver vi sidder med, og om vi har brug for hjælp og – ikke mindst – om man har lidt ekstra tid til overs.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Hos en af mine kunder foregår det sådan, at hvis bare man har to timer i overskud på en dag, så melder man tilbage til chefen eller ud i lokalet, at man f.eks. har plads kl. 13-15 til at give en hjælpende hånd. På den måde kan de andre justere deres arbejdsopgaver og flytte nogle af dem til kollegaerne.

Når vi begynder at italesætte, at vi kan have brug for hjælp, og hvor vi kan tilbyde vores hjælp, skaber vi en sundere, stærkere og mere tillidsfuld arbejdskultur, hvor der også er plads til at have en møgdag – for dem har vi alle.

Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan I sætter talenter i spil, er du velkommen til at kontakte mig.

,

“Det er den største gave, jeg har givet mig selv”

I mange år gik jeg rundt med en tomhed, fordi jeg sad med arbejdsopgaver, der sled mig op. Men efter jeg opdagede mine naturlige talenter, åbnede der sig en helt ny verden.

Det her blogindlæg er et af de mere personlige. Og selvom jeg ellers forsøger at fokusere på konkrete eksempler i arbejdslivet i mine andre blogindlæg, tror jeg, at min egen fortælling måske kan inspirere dig, eller en du kender.

Jeg er uddannet inden for økonomi og regnskab og har arbejdet med det, siden jeg var 19 år. Det var det fornuftige valg tilbage i 80’erne, og det var sjovt at arbejde i økonomiafdelingen – virksomhedernes maskinrum. Men jeg ville mere…

Der manglede altid noget

Jeg blev superdygtig til mit fag, og min karriere kørte på skinner. Men jeg følte ofte, at der manglede noget. At der var flere muligheder for at drive og udvikle forretning end bare det at kigge på tallene. Min oplevelse var ofte, at de ‘røde’ eller ‘sorte’ tal på bundlinjen sjældent gav det fulde billede af, hvordan det gik i den virksomhed, jeg arbejdede med. Hvorfor så vi ikke på de menneskelige potentialer i virksomheden – eller nye produkters muligheder? Eller hvorfor var der forskel på den virksomhed, der stod om på hjemmesiden og den adfærd, vi som medarbejdere og ledelse havde i hverdagen? Hvorfor stemte det ikke overens?

Læs også: Da stressen tog med på ferie

Jeg havde alt for ofte en følelse af tomhed og en følelse af, at noget manglede, når jeg gik hjem fra arbejde. Og følelsen af tomhed voksede, indtil jeg til sidst var ved at få nok af det hele. Uden at jeg helt forstod hvorfor. Jeg endte med at gå ned med stress, og det gik ud over min familie.

Krydsfelt mellem mennesker og økonomi

Jeg endte med at blive selvstændig økonomikonsulent med speciale i økonomiområder, der var kørt af sporet. Altså konsulenten der blev kaldt ind, når overblikket måske var røget og regnskabschefen sygemeldt. Eller når medarbejdergruppen i økonomiafdelingen var endt i konflikt eller lavede for mange fejl. Min niche blev ”fra kaos til kontrol”. Kernen i det var altid mennesker i og bag virksomhederne og det at skabe udvikling og overblik.

I dag, hvor jeg selv er blevet talentekspert, kan jeg godt se, hvorfor jeg fandt min niche der, hvor økonomi og menneskelig udvikling skal spille sammen. De talenter, der er naturlige at have i spil for et økonomimenneske, er talenter som analyserende, vurderende, researchende, disciplineret og fokuseret.

Læs også: Får du brugt talenter, der giver dig energi?

Men sådan så mine toptalenter ikke ud. De var: Udviklende, individorienteret, optimistisk, indlevende, idérig og problemløser. Og i dag forstår jeg, at den særlige kombination er mit hjerteblod. Det at bruge både min økonomiske indsigt og mine talenter til at støtte en udvikling, hvor både det økonomiske fundament er i orden og de arbejdsgange, der introduceres, passer til den enkeltes talentpakke. Så hver person bliver i stand til at være i topform til glæde og gavn for det enkelte menneske, men også for virksomheden.

Tomheden forsvandt

Indsigten i mine egne talenter er måske den største gave, jeg har givet mig selv rent personligt og arbejdsmæssigt. Pludselig forstod jeg, hvorfor særlige opgaver virkede tiltrækkende og energigivende på mig, og hvorfor det var helt afgørende for mig at få tilsat noget mere menneskeligt til hele det økonomiske område, som var min beskæftigelse. Hvis vores talenter ikke er i spil, føles det tomt, og på den lange bane kan det ende med, at vi brænder ud. At vi helt mister vores lyst og evne.

Det er derfor efter min mening vigtigt, at du finder dine naturlige talenter, så du kan få styr på, hvad der giver energi, og hvad der dræner dig, så du får skabt en virksomhed eller karriere, der passer til netop din pakke.

Sidder du fast og føler dig tom inden i? Så lad mig hjælpe dig med at finde dine naturlige talenter.

Du kan også prøve at læse min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

, ,

Find motivation efter ferien – her er et simpelt råd, der kan have stor værdi

Vores talentpakke er enorm vigtig i forhold til, om vi tager fra arbejde helt drænet for energi, eller om vi kører hjem med et stort smil på læben og glæder os til næste arbejdsdag. Jeg giver i dag et simpelt råd, der kan have stor værdi for dig.

Hvis vi har været på arbejde og kun har brugt vores nontalenter, altså noget vi ikke naturligt er dygtige til, bruger vi fire gange mere på vores energikonto. Yes, du læste rigtig – FIRE gange mere!

Det vil sige, hvis du har været på arbejde i otte timer, siger din energikonto, at du har været på arbejde i 32 timer.

Det er skræmmende!

Men så er der de dage, hvor du pludselig kigger på klokken, og den er 16?! Og du tænker, hold nu op jeg skal da til at pakke sammen.

Og hvad er så forskellen?

Det er simpelthen et spørgsmål om, om det er vores toptalenter eller vores nontalenter, vi har i spil i vores opgaver.

Når vi bruger vores toptalenter, bruger vi kun 30 minutters energi, selvom vi har arbejdet en hel time.

Find ud af hvad der giver dig energi

I starten af blogindlægget skrev jeg, at jeg havde et simpelt råd til dig, der kan have stor værdi for dig. Rådet, som jeg tror kan komme til at gøre en stor forskel for dig fremover, er at lave to lister:

  1. En liste over, hvilke opgaver du har lavet på de dage, hvor tiden er fløjet af sted.
  2. En liste over, hvilke opgaver du har lavet på de dage, hvor du er fuldstændig drænet for energi.

Når du har lavet de to lister, kan du tage dem med til et møde hos din chef og få talt med ham eller hende om, hvilke opgaver du trives bedst med, og hvor din chef får sat dig bedst i spil, så du dermed også er mest produktiv.

Derfor anbefaler jeg også, hvis du er leder og læser med, at du tør lægge alle arbejdsopgaverne ned i en bowle og lade medarbejderne vælge, hvilke opgaver de har allermest lyst til.

Kan man det? – Ja, det kan man sagtens. Og husk så på, at dine medarbejdere både vil være mere produktive og trives bedre. Det er sund fornuft både menneskeligt og økonomisk.

Nontalenter kan koste dig dyrt

Det er måske firkantet sagt, men ikke desto mindre er det faktisk rigtigt. For hvis vi kun arbejder i vores nontalenter, har det nogle store konsekvenser, og i værste fald kan det medføre sygdom. Og sygdom ved vi godt som virksomhedsejer hvad koster – det koster rigtig mange penge. Hvis du er heldig, kommer dine medarbejder tilbage. Hvis du er uheldig, er de sygemeldt resten af tiden hos dig. Og er du rigtig uheldig, skifter medarbejderen også til en anden arbejdsgiver. Og det er en dyrt at ansætte nye folk.

Derfor kan du kan lige så godt lave en investering, der hedder, at medarbejderen har lyst til at blive hos dig som arbejdsgiver, fordi de føler sig set, hørt og mødt. Oveni købet føler de samtidig, at de bliver brugt på den bedste måde og bidrager rigtigt.

Blot som en ekstra information viser undersøgelser, at hver femte medarbejder overvejer jobskifte inden for det kommende år.

Det gør nemlig en stor forskel for os som menneske, at vi føler, at vi kan bidrage med det, vi er allerbedst til – både professionelt og privat.

Har du lyst til at læse mere om, hvordan du kan bruge dine talenter til at finde motivation, kan du læse mere her.

 

,

Hvis du gerne vil have et andet liv, er du så parat til at tage skridtet?

Mange går her i sommerferien og reflekterer over om det job, de skal tilbage til, er det rigtige for dem. Det er ofte fordi, de ikke får brugt deres naturlige talenter på daglig basis.

Er du også en af dem, der overvejer at skifte job? Så er du langt fra den eneste.

Det er faktisk hver femte på arbejdsmarkedet, der hen over sommeren går med disse tanker.

Læs også: Da stressen tog med på ferie

For det er ofte først, når vi kommer væk fra vores arbejde og det daglige hamsterhjul, at vi har tid til at mærke, om vi glæder os til at komme tilbage. Tilbage til arbejdsopgaverne, kollegaerne og vores leder.

Måske får du ondt i maven bare ved tanken eller længes uden at vide efter hvad. Lige meget hvad tyder det på, at der er noget, som skal laves om.

Og hvad kan det så handle om?

Reelt set kan det handle om, at der måske er nogle ting, der skal skiftes ud eller justeres i dit liv. Hvad enten det er professionelt eller privat. Og det er noget, kun du kan ændre.

For måske har du ikke dig selv rigtigt i spil i dit job. Du får ikke brugt dine toptalenter – altså dine naturlige talenter – og så kan en arbejdsdag føles dobbelt så lang, som den i virkeligheden er.

Vidste du, at hvis vi ikke har vores toptalenter i spil, så kan én time føles som fire timer. Det er derfor ikke mærkeligt, at vi kan være trætte efter en helt almindelig arbejdsdag, hvis vi kun sidder med opgaver, hvor vi ikke får brugt vores talenter.

Du kan derfor starte med at skabe en bevidsthed i dig selv. Prøv at gå på opdagelse og mærk efter, hvilke arbejdsopgaver eller arbejdssituationer der de sidste tre måneder har gjort dig glad? Er det dem, du sidder med til dagligt, eller er det opgaver, du en sjælden gang får lov at lave? Er det nogle bestemte mennesker? En bestemt form for samarbejde? Er det fordybelse eller at formidle noget?

Det hjælper ikke bare at flytte til en anden virksomhed

Hvis dine arbejdsopgaver ikke matcher din talentpakke, så er det, at du længes efter noget andet.

Du kan enten blive ved med at flytte dig i den samme stilling, men til en anden virksomhed, men det ændrer ikke ved din længsel efter at finde ud af, hvad der er det rigtige job for dig.

Læs også: Kommer dine talenter i spil, når du går på ferie?

Jeg har i mange år arbejdet i et økonomifelt, og det var ikke fordi, jeg ikke var dygtig til det, men for mig kom mine naturlige talenter ikke i spil. Jeg arbejdede simpelthen ikke med det, jeg gerne ville og som gjorde mig glad.

Jeg tog derfor en beslutning om at finde ud af, hvad mine naturlige toptalenter var, og derefter kunne jeg flytte mig og min forretning et sted hen, hvor det hele gav meget mere mening for mig. Og så gør det jo ikke noget, at min glæde og energi også påvirker mit privatliv positivt.

Har du lyst til at læse mere om talentbaseret udvikling, kan du læse mere her.

, , ,

Økonomi skal kunne bruges og forstås

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvorfor jeg kalder mig praktisk økonomisk rådgiver. Svaret er egentlig ganske enkelt: Det er, fordi jeg altid arbejder med og taler om økonomi fra et praktisk udgangspunkt.  

For mig er økonomi et håndværk, som jeg gennem tiden har sat en ære i at udføre bedst muligt. Og med ‘bedst muligt’ mener jeg naturligvis korrekt. Men mest af alt skal det være informativt og brugbart for dem, jeg enten har været ansat hos eller for mine kunder.  

Jeg har ingen lang teoretisk økonomisk baggrund bag mig og kan derfor ikke alle teorierne. Det, jeg har gjort i stedet, er at lytte og spørge for at forstå, hvilken forretning jeg skal lave økonomi for. Når jeg lytter og spørger, kan jeg danne mig et indtryk af, hvilke behov ledelsen kan have for at få et overblik over, hvordan det står til med deres virksomhed. Jeg får også et overblik over, hvor stor en økonomiforståelse den enkelte leder har, samt hvilken form for rapporteringstal de har brug for udover de økonomiske.  

Et budget skal være mere end sorte og røde tal 

Når jeg arbejder med virksomhederne, sørger jeg for, at vi forstår hinanden, og at det materiale, vi bruger, er skræddersyet til virksomheden og lederen. Det skal være en informativ økonomisk rapportering og et budget med alle de andre ting, som også kan være vigtige at vide noget om.  

Det er efter min mening forskelligt, hvad hver enkelt virksomhed har brug for af detaljer udover de økonomiske tal. Er det f.eks. et fitnesscenter, kan det være rart at vide noget om antal medlemmer, til- og afgange eller en opdeling af omsætningen. Jeg tilpasser altid budget og rapportering til den enkelte virksomhed. 

Når jeg som praktisk økonomisk rådgiver har forståelse for virksomheden, kigger jeg også i økonomiafdelingens arbejdsrutiner efter steder, hvor vi kan bruge informativ bogføring. Det kan f.eks. være ekstra dimensioner, mere sigende bogføringstekster, udnytte et modul i ERP-systemet eller forretningsgangene på tværs af organisationen. Et eller andet sted havner de fleste af virksomhedens data i virksomhedens ERP-system, og så kan man jo lige så godt skrive noget, alle kan læse og forstå.  

Der er mange penge at spare ved, at medarbejderne trives 

At være praktisk økonomisk rådgiver er for mig også at se alt det, der foregår i resten af organisationen – trivsel og stress, udvikling af mennesker og produkter, adfærd og samarbejde. For kun på tværs af organisationen, faggrænser og heiraki skaber vi økonomiske og menneskelige bæredygtige virksomheder.  

At turde stoppe op og prioritere i en travl hverdag. Skabe balance og tjekke, at alle er med på virksomhedens værdier, hvordan vores adfærd afspejler det, vi gerne vil, og forståelse for hinanden der skaber rummelighed. Og det er også sund økonomi og fornuftig ledelse at kigge på hele virksomheden.  

Der er mange penge at spare ved, at mennesker trives, at alle arbejder i samme retning, rummer hinandens forskelligheder, men også at alle er bevidste om, at kun med en sund økonomi skabes der en bæredygtig virksomhed, der er attraktiv for markedet og for de ansatte på den lange bane. 

Du og din økonomiske rådgiver skal tale samme sprog 

Derudover udfordrer jeg lederne og/eller ejerne til at tage ansvar for at forstå de økonomiske mekanismer i deres virksomhed – også selv om det kan være svært at forstå. Men man må godt kræve af sin økonomiske samarbejdspartner, at de giver sig tid til at tale i et sprog, du forstår. De forstår jo heller ikke, hvis du taler i dit fagsprog, vel? 

Det handler om, at vi øver os i at tale samme sprog, når vi taler god økonomi i virksomhederne. Men det handler også om at forstå, at der ligger god, sund økonomisk fornuft i at kigge på hele virksomheden. 

Prioriterer du at forstå din virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Taler du og din økonomiske rådgiver samme sprog? Og har du tillid til, at du kan spørge om alt – også det du ikke forstår? Hvis ikke så start hellere i dag end i morgen. 

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

,

Da stressen tog med på ferie

Ferietiden nærmer sig, og det fik mig til at tænke på en ferie, jeg fik ”ødelagt” for min familie. Op til ferien er der altid mange ting, man skal nå som børnefamilie og medarbejder. Og i kampens hede fik jeg pakket min stress i kufferten sammen med sandaler, badetøj og solcreme. Nå ja, så fik jeg også lige pakket forventningerne – både mine egne og arbejdsgivers ansvar og pligter – med i kufferten.

Turen gik til Mallorca med forventningsfulde børn og os forældre, der virkelig trængte til bare at slappe af. Vi ankom til hotellet og fik tildelt vores hotelværelse. Dejligt værelse, men der var bare et problem: Værelset med altanen lå ud mod vejen. Ikke smart for én med stress! Jeg var ekstrem følsom overfor støj. Og så var jeg i gang med ”den gode ferie”.

Udover at jeg syntes, børnene var kropumulige og ikke hørte efter, var min mand da også super uforstående. Og nå ja, jeg havde da lige arbejdstelefonen med på stranden, hvis der nu bare lige var noget, de skulle spørge om. Og det var der! Næsten dagligt!!

Min mand var rigtig sød til at gå en tur med ungerne og tysse på dem, når jeg talte med arbejdet. Han gik ned og spillede tennis med dem, så jeg lige kunne få noget tid for mig selv! Eller var det for at stemningen og ferien ikke blev mere ødelagt? Nødvendigt var det i hvert fald.

Stakkels børn (nå ja, og voksne) har jeg tit efterfølgende tænkt, og der har været masser af dårlig samvittighed forbundet med den ferie. Jeg kan ikke gøre det om. Jeg har undskyldt overfor mine børn. Jeg har brugt minderne fra ferien som en påmindelse til at gøre noget andet og gør det stadig.

Ca. 10 år efter den ”fantastiske ferie” og hvor ungerne var flyttet fra reden, skulle min mand og jeg alene afsted en uge. Vi bestilte en afbudsrejse til Mallorca.

Da vi nærmede os hotellet sagde min mand: ”Det er da her i nærheden, vi var med ungerne.” Og da vi drejede ind ved hotellet siger han: ”Det er det samme hotel, kan du ikke se det?”

Jeg kigger på ham og aner simpelthen ikke, hvad han taler om!!

Jeg kunne intet, som i ”intet”, genkende. I løbet af de første dage forsøgte min mand at genskabe min hukommelse.

  • ”Det var her ungerne…”
  • ”Det var denne vej vi gik til byen om aftenen”
  • ”Kan du huske melondamen?”
  • ”Der inde spiste vi god mad, så der går vi ind igen – kan du huske tjeneren?”
  • ”Der nede ligger…”

Stille og roligt fik hans guidede tur mig til at huske igen. Og som jeg fik gået de samme ruter, begyndte min krop og hjerne at huske igen.

Jeg var rystet og ked af det. Rystet over, hvor hårdt ramt jeg havde været uden at ville erkende det. Ked af, at jeg ikke havde stoppet det i tide, sagt fra og sagt stop.

Jeg havde i mange år den store hammer fremme til at slå mig selv oven i hovedet med.

”Tænk, at jeg havde ødelagt ferien for min familie!” Men jeg gjorde det jo selvfølgelig ikke med vilje!!

I dag ved jeg, at mit system var fyldt med stresshormoner, og at jeg ikke ville se i øjnene, at det var hos mig, der skulle ske en ændring. Jeg var nødt til at tage ansvar for mig selv, før jeg kunne være der for min familie.

Jeg skulle have sat grænser lang tid før – både privat og arbejdsmæssigt. Men det har aldrig været mit speciale. Heldigvis er jeg blevet bedre med årene. Det kræver dog stadig stor opmærksomhed hos mig at træne musklen ‘at sætte grænser og sige fra’.

Du ved sikkert nu, hvor ferien går hen, og hvad I skal nå inden.

Overvej om du kan komme mere afklaret afsted på ferie i forhold til din arbejdsplads

  • Hvilke opgaver skal løses inden ferien? Hvilke opgaver kan uddelegeres? Hvilke opgaver kan vente?
  • Har du afstemt forventning med din arbejdsplads? Husk at være tydelig – hvad kan de forvente af dig, når du holder ferie?
  • Hvis du er leder, har du så været tydelig overfor dine medarbejdere? Er deres ferie = deres ferie? Må de være 100% offline? Eller forventer du, de bare lige læser mails eller andet?
  • Hvilken rollemodel er du i forhold til ferie? Eller hvilken rollemodel ønsker du at være?

Og har du tænkt over, hvordan din ferie skal være, og hvad du har brug for? Hvad skal du have pakket i ”kufferten”?

  • Hvilken feriestemning kunne du tænke dig?
  • Er der noget, du skal gøre inden for at komme i den rette feriestemning? Har du afstemt forventningerne med familien? Måske har du brug for, at I bare er sammen og ikke farer rundt til alverdens seværdigheder eller forlystelsesparker – eller måske omvendt?
  • Har du tænkt over, og ved du, hvad en dejlig ferie er for dig?
  • Skal du bruge ferien til at tænke over, hvad et godt liv er for dig, og hvad det indeholder? Hvad fungerer? Hvad fungerer mindre godt? Hvad fungerer slet ikke? Måske blot et stort serviceeftersyn?

Det handler om at blive bevidst. Bevidst om det liv, du ønsker at leve, og hvad der er det rigtige for dig.

GOD stressfri SOMMERFERIE.

P.S.: I løbet af 3-4 måneder efter vores tur til Mallorca accelererede min stress. Jeg bad indirekte om min opsigelse og fik den. Men mere om det en anden gang.

,

Det hele var blevet for meget – alt for meget

Erkendelsen var klart den sværeste i forbindelse med mit stresssammenbrud.

Så tænker du nok, hvorfor var det lige erkendelsen, der var den sværeste? Hvorfor var det ikke det sværeste at skulle arbejde dig ud af stressen og depressionen?

Det skal jeg fortælle dig. For tankerne om:

  • Hvem ville jeg være, hvis jeg gav slip? Ville jeg være en fiasko?
  • Havde jeg levet på en løgn?
  • Hvordan kunne jeg stoppe op – og hvordan gjorde jeg?
  • Hvem skulle jeg bede om hjælp?
  • Hvad ville de andre tænke, hvis jeg valgte mig selv til?

Disse tanker fyldte meget sammen med at:

  • Jeg ikke kunne leve op til mine egne og andres forventninger.
  • Når jeg ikke kunne nå alt det, jeg skulle i døgnet, var jeg så ikke god nok?
  • Hvis jeg nu måtte sige fra, var jeg så ubehjælpsom?
  • Hvis jeg ikke var ”stærk” mere – var jeg så ”svag”?
  • Jeg kunne vel bare tage mig mere sammen og klare det hele, så skulle det nok gå?

Nå ja, så var der naturligvis også frygten for konsekvenserne:

  • Ville jeg miste mit job? Skulle jeg gå fra hus og hjem?
  • Hvordan ville det påvirke mine børn, hvis de så mig ”svag”?
  • Ville min mand have mig?
  • Ville jeg miste mine veninder og venner?
  • Ville jeg blive ensom og isoleret – jeg var jo ensom nok i forvejen. Ikke alene, men ensom!

For mig endte stressen med at være en masse usagt indeni mig og en masse følelser, jeg ikke havde ord for.

Jeg kunne bare mærke, at det hele var blevet for meget. Jeg kunne ikke overskue det mere. Jeg fik ikke min søvn, jeg fik ikke passet på mig selv, jeg følte mig som en dårlig mor, følte mig aldrig god nok. Jeg fik ikke sagt fra men kun til.

Men jeg blev i flere år ved med at gøre det samme og det samme og håbede på, at verden omkring mig ændrede sig. Det var desværre ikke tilfældet!

Så på et tidspunkt måtte jeg jo begynde at kigge på mig selv og min måde at angribe verden på. Jeg startede med at prøve at være ærlig overfor mig selv og mine omgivelser – og så sagde jeg højt, at jeg havde brug for hjælp.

Jeg havde som sagt trukket min erkendelse for længe, og derfor måtte jeg have antidepressiv medicin for at stoppe mine store følelsesmæssige udsving. Derefter gik jeg i samtaleterapi.

Siden har jeg ofte tænkt, hvordan jeg kunne lade det komme så vidt? Det er der mange forklaringer på i min historie, som jeg vil dele med dig her på bloggen hen af vejen.

Jeg valgte at gøre noget andet. Valgte en ny strategi, og det blev det min redning. Men det blev også starten på et nyt liv, nemlig mit liv med mine værdier. Jeg er et menneske, som rummer det hele fra sårbarheden til styrken.

Det var hårdt arbejde at arbejde med mig selv på den måde og begynde at gøre noget andet, end det jeg plejede. Trin for trin, tanke for tanke med selvomsorg og tålmodighed.

Det sværeste for mig var helt klart erkendelsen af min stress.

Stressen var for mig forbundet med frygt, skyld og dårlig samvittighed over ikke at slå til, ikke at være god nok eller være forkert.

At jeg turde være ærlig overfor mig selv, gjorde en kæmpe forskel for mig. Jeg håber alle, der har fået for meget, tør stoppe op og bare stille sig selv spørgsmålene:

  • ”Er jeg ærlig overfor mig selv? – sådan rigtig ærlig?”
  • ”Lever jeg det liv, jeg gerne vil, som er i overensstemmelse med mine værdier?”
  • ”Tør jeg gøre noget andet end det, jeg plejer, når nu ”plejer” ikke virker eller er godt for mig mere?”

Tag ansvar for det liv, du ønsker at leve – det er den bedste gave, du kan forære dig selv, og du kan få den til at holde resten af livet.