Christian Eriksen er kollapset på banen foran tusindvis af tilskuere på tribunerne og hjemme i stuerne. Hvad gør hans holdkammerater? De slår lynhurtigt ring omkring ham og skærmer af. De er professionelle fodboldspillere alle sammen, de er på arbejde, de er på banen for at vinde. Men de er også mennesker.

Som ejerleder har du ansat dine medarbejdere til at løse nogle specifikke opgaver i din virksomhed. Du har tildelt dem en arbejdsrolle og en funktion i virksomhedens organisation. Du og dine medarbejdere indgår alle sammen i det, jeg kalder et forpligtende fællesskab. Og det kan på mange måder sammenlignes med et fodboldhold.

Forpligtende fællesskaber sammensættes af forskellige talenter

Der er brug for mange forskellige talenter og temperamenter for at stille et godt fodboldhold. Og det kræver både samarbejde og individuelle præstationer at vinde. Den samme balance kan du som virksomhedsejer bruge til at få skabt en bæredygtig virksomhed med succes på den lange bane.

”Hvis alle spillerne får lov at bidrage med deres unikke talent og kender deres præcise rolle på holdet, kan både den enkelte og teamet som helhed performe bedst muligt ift. at opnå fælles mål.”

Som ejerleder er du holdets træner. Din opgave består dels i at sammensætte et hold med de nødvendige talenter, og at få dem til at spille hinanden bedre. Det er også vigtigt med en anfører, der ligesom i fodbold kan tage ansvaret, når du som leder ikke er med ‘på banen’. Sidst, men ikke mindst, skal jeres fælles mål være klart for alle på holdet. I fodbold er målet at vinde kampe og mesterskaber, men hvad er et fælles mål for det forpligtende fællesskab i din virksomhed?

En sund virksomhed kommer alle til gode

Hvis det går skidt for en virksomhed, vil det i sidste ende falde tilbage på medarbejderne i form af lønnedgang, fyringer etc. Derfor vil det overordnede fælles mål altid dreje sig om virksomhedens tilstand. Er forretningen sund og bæredygtig i sin drift, hænger økonomien sammen osv.

Der kan være delmål og forskellige veje til det fælles mål. Men alle beslutninger, forandringer og tiltag, skal altid dreje sig om, hvad der er bedst for virksomheden. Det gælder også dine medarbejdere, og her er vi tilbage til det forpligtende fællesskab. En medarbejder i trivsel er jo bedst for en virksomhed. Derfor bør du som virksomhedsleder (træner) give dine medarbejdere mulighed for, at de kan sætte deres unikke talenter i spil. Når de hver især kender deres rolle på holdet og løser opgaver, de er gode til, så bliver det et trygt fællesskab for alle.

Kender du dine medarbejderes toptalenter, skjulte talenter og deres genizone? Hvis du gør, så kan du hjælpe dem med at spille hinanden bedre. Læs mere om talenter og talenttesten TT38 og om, hvordan du kan bruge det til at skabe succes i din virksomhed her.

Loyal overfor virksomhedens CVR-nummer?

Som ejerleder kan du høste masser af skjult valuta, når du giver dine medarbejdere mulighed for at bruge deres unikke talenter, og når du er opmærksom på, at det fælles mål altid handler om, hvad der er godt for virksomheden. Både din egen og dine medarbejderes loyalitet skal være rettet mod virksomhedens CVR-nr. Det betyder på ingen måde, at mennesker og trivsel ikke er vigtigt – tværtimod. På et fodboldhold sætter du jo heller ikke en god målmand til at spille angreb. Det vil ikke være godt for den enkelte spiller at få en opgave, som ligger uden for det, han/hun er god til. Men det er bestemt heller ikke en fordel for teamet eller det fælles mål om at vinde.

Det forpligtende fællesskab bygger på lige dele tillid, professionalisme og medmenneskelighed

Jeg vender tilbage til den juniaften i parken, hvor Christian Eriksen er kollapset, for den er et virkelig godt eksempel på, hvordan loyalitet mod det fælles mål og medmenneskelighed sagtens kan gå hånd i hånd. Ja endda, hvordan de to ting faktisk bør gå hånd i hånd. Den måde holdkammeraterne slog en beskyttende ring omkring Eriksen på, træneren, der tacklede situationen med ophøjet ro på trods af chokket, den lynhurtige indsats fra landsholdslægen og samaritterne. Alle reagerede de per refleks, fordi de hver især vidste nøjagtigt, hvad deres rolle var og havde tillid til hinanden. Det betød, at de handlede præcis, som situationen krævede det – og med lige dele tillid, professionalisme og medmenneskelighed.

Har du en god anfører på dit virksomhedshold?

Tør du slippe kontrollen, og har du en medarbejder, som kan tage ansvar, når du ikke er med på banen? Læs her hvordan det kan være en fordel at dele sit ansvar og lederskab med sine medarbejdere.

Spiller I hinanden gode i din virksomhed?

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det ofte gælder om at være den bedste. Men det kan være en kæmpe styrke, når man tør indrømme egne svagheder. Det kræver tryghed og tillid. Til gengæld spiller man hinanden bedre. Det er dig som ejerleder, der kan skabe den kultur. Læs hvordan her.

Styrk det forpligtende fællesskab i din virksomhed

Vil du gerne have hjælp til at styrke det forpligtende fællesskab i din virksomhed og blive mere tydelig omkring jeres fælles mål i dagligdagen? Jeg kan hjælpe dig, så kontakt mig gerne for en uforpligtende snak her.

Talenttesten TT38 er et effektivt ledelses- og udviklingsværktøj, som kan styrke både din virksomhed, dine medarbejdere og dine egne kompetencer som leder. Jeg bruger den selv som rådgiver. Her giver jeg dig et indblik i de mange måder, du som ejerleder kan bruge talenttesten til at udnytte potentialer i din egen virksomhed bedst muligt.

Talenttesten TT38 er en af markedets mest omfattende persontype-tests og bruges til personlig udvikling. Men som virksomhedsejer kan du også bruge den til at udvikle din forretning og dit team, så du får en bæredygtig virksomhed i balance. Som værktøj er den både effektiv, dybdegående og nem at omsætte til en konkret dagligdag. Det kan være i forbindelse med alt fra rekruttering til samarbejde, omstrukturering, reboarding mv.

Talenttesten rykker både mennesker, fællesskaber og virksomheder

Her kommer jeg med nogle eksempler på, hvordan du kan bruge talenttesten til at udvikle og styrke din virksomhed, dine medarbejdere og dig selv som ejerleder.

Brug talenttesten til at styrke mennesker fagligt, personligt og i arbejdsfællesskaber

Individ – find det særlige kryds

Når vi udvikler os personligt og fagligt, vokser vi også som menneske. Når vi mistrives i jobbet, lider vi også, når vi har fri. Jeg har selv oplevet, hvordan det hele pludselig gav mere mening, da jeg med talenttesten fik øjnene op for mine toptalenter, non-talenter og ikke mindst min genizone ­– mit særlige kryds. Nu kunne jeg tydeligt se et mønster i mine karrierevalg og min trivsel. Og fordi det blev synligt, blev det også en styrke. Talenttesten er et personligt udviklingsværktøj, der viser talenter inklusiv non-talenter, og når vi kender vores non-talenter, bliver de en del af vores styrke.

Jeg deler gerne min egen historie om, hvordan talenttesten blev en øjenåbner for mig og på hvilken måde, den har været afgørende for der, hvor jeg er i dag. Læs min fortælling her.

Team – spil hinanden bedre

Du skal tænke på dine medarbejdere som et fodboldhold. I er et team, der skal spille hinanden bedre, og du som virksomhedsleder er holdets træner. Når du kender dine medarbejderes toptalenter, skjulte talenter, non-talenter og deres genizone, kan du langt nemmere coache dem som team og hjælpe dem med at spille hinanden bedre. Derudover får I et fælles sprog til både personlig og faglig udvikling, samarbejde, opgavefordeling, konfliktløsning m.m.

Spiller I på samme hold? Kender dine medarbejdere deres rolle på banen? Ved alle, hvad der skal til for at vinde kampen?

Med denne fodboldmetafor bliver det meget tydeligt, hvad jeg mener, når jeg taler om virksomheden som et forpligtende fællesskab. Se dit medarbejderteam som et fodboldhold og få mere ud af både den enkelte og det forpligtende fællesskab.

Ejerlederskab drømmejobbet til dig selv

Når du som ejerleder bygger din forretning op, kan du nemt få skabt en rolle til dig selv i din virksomhed, hvor du sidder med opgaver, der ikke falder dig nemme. Det kan være, at du bedst trives med kreativitet og udvikling, men pludselig sidder du med drift og administration. Det vil ofte føre til en grundlæggende følelse af mismod eller tomhed – også selvom din virksomhed lige nu og her klarer sig godt.

Hvad var det, der tændte dig, da du startede virksomhed? Og hvad er det for nogle opgaver, du sidder med i dag? Er der sammenhæng? Når du kender dine toptalenter og skjulte talenter samt ved, hvor dine non-talenter ligger, kan du nemmere ændre på din rolle i virksomheden. Juster, så den passer til den, du er, i stedet for at du skal tilpasse dig rollen. Det vil på den lange bane skabe en mere bæredygtig virksomhed, hvor du ikke risikerer at brænde ud som ejerleder.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du som ejerleder kan bruge talenttesten til at udvikle dig som leder og skabe den perfekte stilling til dig selv? Så er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Brug talenttesten til at udvikle din virksomhed og styrke organisationen

Rekruttering – ansæt den rette medarbejder 

Mange virksomhedsledere er slet ikke klar over, at de ofte ansætter medarbejdere, der ligner dem selv, eller som minder om de medarbejdere, der allerede er i virksomheden. Det kan både være ift. alder og køn, men også ift. personlighedstype og talentprofil.

På et fodboldhold er der brug for både angrebs- og forsvarsspillere samt en målvogter. Sådan er det også med din virksomhed. Her er der også brug for forskellige kompetencer, talenter og personlighedsprofiler. Talenttesten kan hjælpe dig med at få ansat den rette medarbejder ­– både til en konkret stilling og de arbejdsopgaver, den indeholder, men også som medspiller på det eksisterende team.

Det er dyrt at ansætte og oplære, det ved enhver virksomhedsejer. Brug talenttesten til at ansætte den rette medarbejder og til at bevare trivslen hos dem, der allerede er en del af teamet. Få inspiration til hvordan du holder fast i dine medarbejdere med reboarding her.

Omstrukturering – når der skal skæres ned, skaleres op eller rykkes rundt

Der kan være mange grunde til, at du som virksomhedsejer skal omstrukturere i din virksomhed. Nye typer opgaver, nedskæringer eller vækst kan betyde, at der skal flyttes rundt ­på medarbejderne i virksomheden. Der skal afskediges eller ansættes. Det kan være en kæmpe gevinst for både virksomhed og medarbejdere, at posen bliver rystet lidt, men det er vigtigt, at forandringer skabes på et oplyst grundlag. Talenttesten kan bruges til at afdække talenter hos dine medarbejdere, som du ikke tidligere har været opmærksom på. Den kan også nedsætte risikoen for, at du får placeret en medarbejder med nogle nye arbejdsopgaver eller ansvarsområder, som ligger uden for deres talenter. Og det kan på sigt skabe mistrivsel og ineffektivitet.

De fleste mennesker bliver motiveret, når de får lov til at beskæftige sig med noget, de er naturligt gode til. Derfor er det vigtigt, at du som leder har øje for det – både ift. den daglige trivsel men også, når du ansætter og omstrukturerer.

Når du bruger talenttesten som værktøj til forandringer i organisationen, vil medarbejderne også opleve, at de bliver taget med i processen, og de vil føle et medejerskab for forandringerne. I vil være på samme hold og have en fælles målsætning om at lykkes med forandringerne.

Brug talenttesten til at finde frem til, hvad der motiverer dine medarbejdere, så du kan få skabt den rigtige stilling til dem i din virksomhed. Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan talenttesten kan komme i spil i din virksomhed.

De forskellige typer af talenter

Når vi kender vores talenter og ved, hvilken type de hører ind under, kan vi sætte dem og os selv optimalt i spil ved at kombinere dem med vores styrker.

  • Toptalenter – De føles naturlige og legende lette at sætte i spil, og vi glemmer ofte tid og sted.
  • Non-talenter – De kræver ekstreme ressourcer at sætte i spil, og det ender ofte alligevel med, at det aldrig bliver rigtig godt.
  • Skjulte talenter – Vi er måske ikke selv bevidste om dem, men imellem vores toptalenter og non-talenter er der en masse dejlige talenter kaldet ‘skjulte talenter’. Og dem kan vi have stor glæde af at styrke og udvikle.

Hvad er styrker, og hvordan udvikles de?

  • Vores naturlige styrker skabes ved kombinationen af talenter, færdigheder, erfaring, kompetencer og viden – jeg kalder det genizonen.
  • Vores styrker kan udvikles gennem livet. Jo mere vi bruger vores styrker, jo bedre trivsel vil vi føle.
  • Udvikling og opbygning af vores styrker består først og fremmest i at finde frem til vores naturlige og stærke talenter – vores toptalenter og skjulte talenter.

Læs mere om talenttesten TT38 her.

Rikke Struve er pårørende-ekspert og foredragsholder. Og så er hun stifter af Pårørendeklubben – et digitalt fællesskab for pårørende på tværs af diagnoser. Når du som Rikke er ene om at drive virksomhed, er der ikke lige en medarbejder at sende opgaver videre til, når der er travlt. Heller ikke hvis opgaverne ligger uden for egne kompetencer… Og hvad gør du så?

I mit arbejde med Rikke er talenttesten TT38, som Rikke fik foretaget ret tidligt i vores forløb, blevet et kompas, som vi ofte bruger til at styre efter. Det gør det meget nemmere at tale om de forskellige udfordringer og muligheder, Rikke møder som solo selvstændig. Samtidig gør det også udfordringerne lettere at løse. Talenttesten er blevet et fælles sprog, vi bruger, både når der skal snakkes drift, strategi, udvikling og trivsel.

 Om Rikke Struve og Pårørendeklubben

Rikke Struve er mastercoach og mentor og har arbejdet med pårørende siden 2006. Hun rådgiver, holder foredrag og workshops og uddanner også pårørendementorer. Hendes arbejde er målrettet brobygning mellem pårørende, ‘systemet’ og virksomheder. Læs mere om Rikke Struves virksomhed her.

Rikke Struve er også stifter af Pårørendeklubben – et fællesskab for pårørende på tværs af diagnoser.

Rikke kalder mig for hendes businessmentor, og her fortæller hun i et interview, hvad hun mener med det, og hvordan hun har fundet en måde at bruge mig på som sparringspartner i hendes virksomhed…

  • Hvordan lærte du Helle at kende?

Jeg mødte Helle i et futuristnetværk og lærte hende nærmere at kende i forbindelse med et efterfølgende bestyrelsesarrangement, hvor vi skulle køre sammen. Med det samme ’klikkede’ vi, og hun kom fra starten til at fungere som min personlige businessmentor. Helle har en helhedsorienteret tilgang, som er noget helt særligt ­– jeg behøver ikke fem forskellige rådgivere, jeg har Helle. Hun kan det hele og kender til virksomhedsdrift på alle niveauer. Hun er min businessmentor.

  • Hvad har Helle hjulpet dig med som virksomhedsejer?

Helle har gennem tiden både rådgivet mig om, hvordan jeg bygger min forretning, sat mig i forbindelse med den rette revisorbistand og hjulpet mig med at forretningsudvikle. Hun er god til at se hele forretningen, når hun rådgiver. Og hun ser også mig som menneske. Helle har sit udspring i økonomi, og det er hun virkelig skarp på. Men det er hendes talent for at arbejde med mennesker, som gør hende til en virkelig god businessmentor for mig. Helle kan få mig til at tænke ud af boksen og skubber mig gerne helt ud til kanten, når der skal træffes beslutninger.

  • Hvilke forandringer er fulgt med en rådgiver som Helle?

Jeg er normalt sådan en kan-alting-selv type, så Helle får mig hurtigt tilbage på sporet, hvis jeg kører derudad med noget, som jeg ikke skal bruge mine kræfter på. Hun får mig lige hevet tilbage og sat lys på – også det lange lys – så jeg igen får overblikket. Hun er god til at sætte nogle konkrete fremtidsperspektiver op og f.eks. italesætte, hvor jeg fører mig selv og min virksomhed hen, hvis jeg vælger én vej fremfor en anden. Det er en øvelse, der er svær at lave med sig selv, og den fungerer meget bedre sammen med Helle, der i dag kender både mig og min virksomhed rigtig godt.

  • Hvordan bruger du Helle som rådgiver?

Nogen tid efter at jeg havde mødt Helle, tog jeg en TT38 talenttest igennem hende. Jeg havde taget samme type test seks år tidligere, så det var lidt sjovt at tage den igen, men den kom ud med stort set samme resultat. Der var kun rykket lidt rundt på hierarkiet af mine talenter, så TT38 er ret overbevisende. Talenttesten er blevet et fælles udgangspunkt for os, når Helle rådgiver og noget, vi ofte snakker ud fra. Hun er virkelig god til at forklare det med toptalenter og genizone, og også til at bruge det i konkrete situationer. Så hvis jeg f.eks. er på vej ud ad en tangent med nogle opgaver, som knytter sig til de talenter, der ligger i bunden, minder hun mig lige om, at det dræner mig, hvis jeg har mange af den type opgaver. Jeg kan jo ikke helt undgå dem, men der skal være en balance, og den er hun god til at holde fokus på.

  • Hvad karakteriserer Helle og den måde, hun rådgiver på?

Helle er autentisk, og hun er direkte på en kærlig og omsorgsfuld måde. Hun omfavner både virksomheden og mennesket. Hendes direkte facon gør, at hun også er god til at sige de ting, man måske ikke lige har lyst til at høre, men som er nødvendige, og hun gør det på en god og kærlig måde, fordi hun har føling med, hvem man er som menneske, og hvad der skal til for at motivere lige præcis dig. 

 

Vil du gerne blive endnu bedre til at bruge dig selv bedst muligt som ejerleder?

Gode ledere kan have meget forskellige evner og talenter – det er måden, de bruger deres talenter på, som gør dem til gode ledere. Læs med her og få gode råd til, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv som ejerleder.

Kender du dine toptalenter?

Jeg er certificeret i TalentTest TT38 og bruger den i mit arbejde som rådgiver og virksomhedskonsulent. Hvis du gerne vil have rådgivning om, hvordan du kan bruge testen i din hverdag som ejerleder eller til medarbejderudvikling, så kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.

Skal du udvikle din forretning og mangler en sparringspartner, som både kan hjælpe dig med strategi og samtidig forstår din praktiske virkelighed?

Du velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale. Book samtalen her.

 

 

Jeg hører ofte, at det kræver et særligt talent at være en god leder. Men gode ledere kan have meget forskellige evner og talenter – det er måden, de bruger dem på, som gør dem til gode ledere.

Måske har du allerede hørt om genizonen? Det er det krydsfelt, hvor dine talenter, kompetencer, erfaring, interesser og din passion mødes. For at blive en god leder skal du ikke besidde specifikke talenter, men i stedet bruge de talenter du har rigtigt. Du kan blive en endnu bedre ejerleder, når du uddelegerer det, som ikke ligger i din egen genizone. Og hvordan hænger det sammen?

Det gør det, fordi opgaverne bliver løst bedre, og virksomheden får mest muligt ud af dig som ejerleder, når både du og dine medarbejdere får lov at arbejde med det, der ligger i hver jeres unikke/individuelle genizone. Og det er måske mere afgørende, end du tror.

Hvis vi mennesker ikke bruger os selv optimalt, men primært arbejder uden for vores genizone, vil de fleste af os på et tidspunkt brænde ud. Hos nogen udløser det eksempelvis stress. Som ejerleder vil du måske føle dig fristet til at lukke virksomheden, fordi du føler dig slidt og udmagret og savner den gnist, der i sin tid startede det hele.

Det, vi er gode til, er ikke altid det, der giver os energi

En øjenåbner for mange, der tager talenttesten TT38, er, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem det, de altid er blevet fortalt, at de er gode til og det, som giver dem energi. Jeg har f.eks. altid været dygtig til regnskab. Derfor var det i første omgang naturligt at gå økonomivejen. Jeg har haft stor succes med det karrierespor og har både siddet som økonomichef, konsulent og haft egen virksomhed inden for regnskab og økonomi. Problemet var bare, at jeg aldrig rigtig trivedes 100% i mit arbejdsliv. Jeg har siden hen fundet ud af, at det ikke er tal, der giver mig energi, men derimod af at arbejde med mennesker. Og så gav det hele lige pludselig mening.

Hvis du vil høre, hvordan jeg fandt min genizone, og hvad det har betydet for mig, kan du læse min historie her.

Måske kan du genkende noget fra dig selv, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad og hvem der giver dig energi, og hvor din genizone ligger.

Fra iværksætter til ejerleder

Mange af de ejerledere, der har startet deres virksomhed op fra bunden, har sjældent gjort det, fordi de drømte om at bliver leder en dag. Men fordi det, de var gode til og havde succes med, blev fundamentet til en god forretning. Ledelse var noget, der fulgte med i takt med, at virksomheden vækstede, og der kom ansatte til. Sammen med vækst vokser typisk også omfanget af opgaver med administration, økonomi og personaleledelse, og de opgaver vil ofte lande på dit bord som ejerleder – også selvom det ikke nødvendigvis hører til dit kompetencefelt eller er forbundet med din genizone.

Hvad gør du som ejerleder?

Nogle tror, at det er deres ansvar som ejerleder at mestre det hele og kaster sig derfor over alle opgaverne med krum hals. Det er prisværdigt, men det er ikke altid godt for virksomheden på den lange bane. Derfor kan det være en stor hjælp at blive mere bevidst om skridtet fra dygtig erhvervsdrivende til professionel virksomhedsejer. En rejse som bl.a. handler om at give opgaver og ansvar fra sig. Hvordan du kan gøre det, kan du læse om her.

Tre råd til at blive den bedste udgave af dig selv som ejerleder

At være en god ejerleder for din virksomhed og dine medarbejdere kan betyde mange ting og afhænger både af, hvilken branche du er i, hvordan dit team ser ud, hvor stor din virksomhed er og flere andre ting. Men først og fremmest handler det om dig og dine top-talenter. Her deler jeg tre grundlæggende råd, som er første skridt på vejen til at blive den bedste udgave af dig selv som ejerleder.

    1. Bliv bevidst om din egen genizone – og brug den
      Kombiner dine talenter, dine kompetencer og erfaring med din passion og du har din unikke genizone. Find ind til det som giver dig appetit og energi. Måske skal du tilbage til de mere kreative udviklingsopgaver og sidde mindre med administration og drift? Læs mere om hvordan du finder din genizone og dine top-talenter her.
    2. Uddeleger opgaver og ansvar til dine medarbejdere
      Dine medarbejdere vokser med ansvar. Når de får opgaver inden for områder, der ligger i deres genizone, bidrager det både til virksomheden, til medarbejderens trivsel. Og det sætter dig som ejerleder mere fri til at arbejde i din egen genizone. Du kan læse mere om, hvordan du fastholder og skaber trivsel hos dine medarbejdere med reboarding her.
    3. Ansæt nogle der ikke ligner dig
      En klassisk ’fejl’, som mange ledere desværre laver, består i at ansætte små kopier af sig selv. På den måde gør du det svært for dig selv at opfylde både punkt 1 og 2, men du risikerer også at begrænse væksten i din virksomhed. De ledere, der har størst succes, sørger altid for at omgive sig med mennesker, som er stærke der, hvor de selv er svagest. Det kan både være medarbejdere, rådgivere og bestyrelsesmedlemmer.

Få inspiration til, hvordan du kan styrke teamet omkring dig og blive skarp på, hvorfor det er vigtigt her. I artiklen finder du også endnu mere om ledelse og talent, hvis du er blevet nysgerrig på emnet.

Du er også velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Book en gratis samtale via mail på kontakt@hellesvensson.dk

 

Det er dyrt at ansætte og oplære, det ved enhver virksomhedsejer. Samtidig er konkurrencen om de gode medarbejdere blevet skærpet. Derfor kan det være fornuftig økonomi at investere i at holde fast i dine medarbejdere. Men hvordan gør du det?

Lønposen er ikke længere det eneste, som gør sig gældende i konkurrencen om de gode medarbejdere. Flere og flere er opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at udvikle sig både fagligt og personligt i deres arbejde. Det handler ikke længere kun om at knokle igennem og holde ud, for så at gå på pension hurtigst muligt. Det handler om at leve et meningsfuldt (arbejds) liv i balance og trivsel.

Hvad vil det sige at reboarde en medarbejder?

Mange virksomhedsledere har fokus på at tiltrække og ’onboarde’ nye medarbejdere, når der sker forandringer i virksomheden, som kræver nye kompetencer. Hvis du er en af dem, så overser du måske en oplagt mulighed for at reboarde eksisterende medarbejdere og videreuddanne dem, så de kan påtage sig de nye arbejdsopgaver. Den store gevinst ved at reboarde en medarbejder består i, at de nye arbejdsopgaver og ansvarsområder kan underbygge den faglige og personlige udvikling hos dine medarbejdere. Det kan være med til at fastholde dem i flere år, frem for at de søger nye græsgange for at kunne udleve deres ambitioner. Det er dog afgørende, at reboarding har et positivt afsæt i den enkelte medarbejders talenter og potentiale.

Se potentialer i dine medarbejdere

Måske tænker du, at den største udvikling hos dine medarbejdere sker, når du har fokus på at styrke deres svagheder, men det vil jeg gerne udfordre. Når vi kigger på det enkelte menneskes talentmasse, så fordeler det sig sådan her: 20% udgør vores toptalenter, 70% er vores mellemtalenter og kun 10% udgør vores svagheder, eller det som jeg også kalder for non-talenter. Så hvorfor egentlig bruge det meste af vores krudt på at udvikle og styrke vores non-talenter, når de kun udgør 10 %? Hvorfor ikke i stedet bruge energien på at udvikle de 70%, som har et langt større potentiale, fordi det i øvrigt også er noget, vi i forvejen har talent for?

Om talenter

Vores talenter kan vi ikke lave om på – de er med os hele livet.

  • Top-talenter føles naturlige og legende lette at sætte i spil.
  • Non-talenter kræver ekstreme ressourcer at sætte i spil og giver sjældent rigtig gode resultater.
  • Imellem vores top-talenter og vores non-talenter er der en masse uopdyrkede talenter. De kaldes ’skjulte talenter’ – og det er dem, vi kan have stor glæde af at styrke og udvikle.

Motivation

De fleste mennesker bliver motiveret, når de får lov at beskæftige sig med noget, de er naturligt gode til – og det kan være noget helt andet end det, de er fagligt dygtige til. Så at bruge en masse ressourcer på non-talenterne, som jo er alt det, vi har svært ved, og som ikke falder os naturligt, kan sjældent betale sig. Når du skal støtte dine medarbejdere i deres udvikling, så prøv at flytte fokus fra deres svagheder og se i stedet efter skjulte talenter. Find det uforløste potentiale i dine medarbejderes talentmasse og sæt det i spil. Brug ressourcerne på at finde ud af, hvordan du kan få flere af dine medarbejderes talenter i spil – på den måde skabes der motivation, glæde, engagement, bedre trivsel og mindre stress.

Ved du, hvordan du finder dine medarbejderes skjulte talenter og får dem i spil? Talenttesten TT38 er en af de mest omfattende personlighedstests og et formidabelt værktøj, når du skal reboarde dine medarbejdere. Du kan læse mere om talenttesten her.

Jeg er certificeret i talenttesten TT38 og bruger det i mit arbejde som rådgiver og virksomhedskonsulent. Hvis du gerne vil have rådgivning om reboarding og medarbejderudvikling, så kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.

Er du klar til at give ansvar fra dig, inddrage dine medarbejdere i beslutningsprocesser og tage dem med på råd?

Som virksomhedsleder kan det at slippe noget af kontrollen og give ansvar fra sig føles som at bestemme mindre. Men hvis du tør gå imod ”jeg plejer” og inddrage dine medarbejdere mere, er din virksomhed formodentlig klædt bedre på til fremtiden.

Inddrag dine medarbejdere, når der skabes forandringer

Samfundet og arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og det stiller krav til dig som virksomhedsleder. Når forandringerne rammer, kan du gøre, som du plejer, men du kan også vælge at gøre noget andet.

Dine medarbejdere ser som regel virksomheden fra en anden vinkel end dig, og måske ser de nogle andre muligheder, end du gør. Derfor kan du have store fordele ved at inddrage dine medarbejdere mere. Det betyder ikke, at du skal lede mindre men måske, at du skal lede på en ny måde?

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Her får du tre konkrete fokuspunkter, hvor du som virksomhedsleder kan bringe dine medarbejdere mere i spil.

Samarbejde

Når du som leder skaber forandringer i samarbejde med dine medarbejdere, får alle et meget større ejerskab over det, der skal ske. Derved vil du øge chancerne for, at det bliver en succes. Når I samarbejder om forandringer, betyder det, at alle har mulighed for at byde ind med deres synspunkter. Og måske vil nogle af dem overraske dig og bidrage med noget, du ikke selv var opmærksom på. Samarbejdet vil være katalysator for fremtidens udvikling i jeres virksomhed.

Kommunikation

Et af de mest effektive værktøjer, når du og dine medarbejdere skal trække i samme retning, er god kommunikation. Hvis du er tydelig omkring, hvad der skal ske og hvorfor, så hjælper det på motivationen hos dine medarbejdere.

Selv når du træffer beslutninger eller skaber forandringer, som ikke umiddelbart er populære, vil en tydelig kommunikation hjælpe. Det kan f.eks. være, at du åbent fortæller om grundlaget for beslutningen, og hvorfor den blev, som den blev i forhold til helheden.

Forskelligheder

Du og dine medarbejdere er forskellige. Det er faktisk en kæmpe styrke, at dine medarbejdere ikke er en kopi af dig. Vi ved jo godt, at vi er forskellige, men det er ikke altid, at vi sætter ord på, hvordan vi er forskellige.

Læs også: Spiller I hinanden gode?

Når vi er åbne omkring vores forskelligheder og ser det som positivt, at vi ikke tænker ens, kan det meget lettere sættes i spil som en fordel. De mange forskellige egenskaber, som dit team rummer, kan bruges til at styrke helheden i din virksomhed, når du ser dem og bruger dem rigtigt.

Hvad er en god leder?

De fleste medarbejdere beskriver en god leder, som en der lytter, motiverer, tør træffe beslutninger (både de populære og de mindre populære) og som kommunikerer på en respektfuld måde.

Hvis du sætter ovenstående emner i spil, vil du sikkert opleve, at dine medarbejdere kan hjælpe dig med at lede din virksomhed.

Læs også: Findes der rigtige talenter for en leder?

Er du nysgerrig på din rolle og muligheder som leder, er du velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Mange tror, at vi kun kan måle succes på vores bundlinje. Men det er forkert kun at se på dette ene aspekt af ens virksomhed. Når du skal kigge på succes, anbefaler jeg at tage et 360-graders eftersyn af hele din virksomhed.

Richard Branson har et citat, der lyder: ”Take care of your employees, and they will take care of your business. It’s as simple as that”. Og ja, manden har faktisk en vigtig pointe. Succes kan være andet end bundlinje!

Richard Branson udtrykker med denne ene sætning, at virksomhedsledere kan skabe en bæredygtig virksomhed ved at tage sig af sine medarbejdere og sikre deres trivsel. Det skaber både en succes for den enkelte ansatte, for ledelsen og samtidig skabes økonomisk tryghed for aktionærerne.

Dine medarbejdere er din succes

De fleste virksomheder har på et tidspunkt været ramt af medarbejdere med længerevarende stress. Faktisk er det hver femte medarbejder med et stressforløb, der aldrig kommer tilbage til virksomheden. For den stressramte har det store menneskelige omkostninger, og det har det også for de kollegaer, der skal overtage arbejdsopgaverne. Nogle steder bliver det desværre en ond spiral.

Når jeg arbejder med virksomheder, opfordrer jeg dem altid til at have ekstra parametre i deres månedlige økonomiske rapportering, som f.eks. kan handle om sygefravær, hvor mange af disse sygedage er langvarige sygemeldinger og gerne årsagen hertil. Derudover kan I f.eks. angive, hvor mange nyansættelser og hvor mange fratrædelser der har været i den forgangne periode, og om det foregår i bestemte afdelinger. Når disse fakta er på bordet, kan vi italesætte det og finde ud af, hvad der skal gøres ved det – både i forhold til ledelsen og til medarbejderne.

Læs også: Tør du lytte til dine medarbejdere?

Måske har I som virksomhed oplevet, at det er svært at fastholde medarbejdere. Men når dine medarbejdere selv er bekendte med deres egne og hinandens faglige kompetencer, styrker og talenter, har I en tryghed i og en viden om hinanden. Og det skaber plus på bundlinjen, for hvis I kender hinandens potentialer og bruger dem, så bliver det sjældent andet end en succes.

Trivsel skaber succes

Det handler ofte om at have viden om den enkelte medarbejders talenter, styrker og potentiale og sørge for at tage hånd om evt. stress og mistrivsel, inden det bliver til en sygemelding eller en fratrædelse.

For mig at se er der en stor forløst succes ved at ændre det ledelsesmæssige mindset fra rent bundlinjefokus til et mere helhedsorienteret fokus, hvor også medarbejderens trivsel er i vækst.

Og ja, så gør det jo heller ikke noget, hvis det oven i købet skaber en større bundlinje.

Er det nemt? Nej!       Er det muligt? Ja!       Er det økonomisk fornuftigt? JA!!

Har du brug for hjælp til et 360-graders eftersyn af din virksomhed, vil jeg meget gerne hjælpe og rådgive dig.

Jeg har de sidste måneder arbejdet på min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

I mange år gik jeg rundt med en tomhed, fordi jeg sad med arbejdsopgaver, der sled mig op. Men efter jeg opdagede mine naturlige talenter, åbnede der sig en helt ny verden.

Det her blogindlæg er et af de mere personlige. Og selvom jeg ellers forsøger at fokusere på konkrete eksempler i arbejdslivet i mine andre blogindlæg, tror jeg, at min egen fortælling måske kan inspirere dig, eller en du kender.

Jeg er uddannet inden for økonomi og regnskab og har arbejdet med det, siden jeg var 19 år. Det var det fornuftige valg tilbage i 80’erne, og det var sjovt at arbejde i økonomiafdelingen – virksomhedernes maskinrum. Men jeg ville mere…

Der manglede altid noget

Jeg blev superdygtig til mit fag, og min karriere kørte på skinner. Men jeg følte ofte, at der manglede noget. At der var flere muligheder for at drive og udvikle forretning end bare det at kigge på tallene. Min oplevelse var ofte, at de ‘røde’ eller ‘sorte’ tal på bundlinjen sjældent gav det fulde billede af, hvordan det gik i den virksomhed, jeg arbejdede med. Hvorfor så vi ikke på de menneskelige potentialer i virksomheden – eller nye produkters muligheder? Eller hvorfor var der forskel på den virksomhed, der stod om på hjemmesiden og den adfærd, vi som medarbejdere og ledelse havde i hverdagen? Hvorfor stemte det ikke overens?

Læs også: Da stressen tog med på ferie

Jeg havde alt for ofte en følelse af tomhed og en følelse af, at noget manglede, når jeg gik hjem fra arbejde. Og følelsen af tomhed voksede, indtil jeg til sidst var ved at få nok af det hele. Uden at jeg helt forstod hvorfor. Jeg endte med at gå ned med stress, og det gik ud over min familie.

Krydsfelt mellem mennesker og økonomi

Jeg endte med at blive selvstændig økonomikonsulent med speciale i økonomiområder, der var kørt af sporet. Altså konsulenten der blev kaldt ind, når overblikket måske var røget og regnskabschefen sygemeldt. Eller når medarbejdergruppen i økonomiafdelingen var endt i konflikt eller lavede for mange fejl. Min niche blev ”fra kaos til kontrol”. Kernen i det var altid mennesker i og bag virksomhederne og det at skabe udvikling og overblik.

I dag, hvor jeg selv er blevet talentekspert, kan jeg godt se, hvorfor jeg fandt min niche der, hvor økonomi og menneskelig udvikling skal spille sammen. De talenter, der er naturlige at have i spil for et økonomimenneske, er talenter som analyserende, vurderende, researchende, disciplineret og fokuseret.

Læs også: Får du brugt talenter, der giver dig energi?

Men sådan så mine toptalenter ikke ud. De var: Udviklende, individorienteret, optimistisk, indlevende, idérig og problemløser. Og i dag forstår jeg, at den særlige kombination er mit hjerteblod. Det at bruge både min økonomiske indsigt og mine talenter til at støtte en udvikling, hvor både det økonomiske fundament er i orden og de arbejdsgange, der introduceres, passer til den enkeltes talentpakke. Så hver person bliver i stand til at være i topform til glæde og gavn for det enkelte menneske, men også for virksomheden.

Tomheden forsvandt

Indsigten i mine egne talenter er måske den største gave, jeg har givet mig selv rent personligt og arbejdsmæssigt. Pludselig forstod jeg, hvorfor særlige opgaver virkede tiltrækkende og energigivende på mig, og hvorfor det var helt afgørende for mig at få tilsat noget mere menneskeligt til hele det økonomiske område, som var min beskæftigelse. Hvis vores talenter ikke er i spil, føles det tomt, og på den lange bane kan det ende med, at vi brænder ud. At vi helt mister vores lyst og evne.

Det er derfor efter min mening vigtigt, at du finder dine naturlige talenter, så du kan få styr på, hvad der giver energi, og hvad der dræner dig, så du får skabt en virksomhed eller karriere, der passer til netop din pakke.

Sidder du fast og føler dig tom inden i? Så lad mig hjælpe dig med at finde dine naturlige talenter.

Du kan også prøve at læse min e-bog, der er til dig, der tænker, at du kan få endnu mere ud af din virksomhed og dit eget potentiale. Du kan hente den her.

Vores talentpakke er enorm vigtig i forhold til, om vi tager fra arbejde helt drænet for energi, eller om vi kører hjem med et stort smil på læben og glæder os til næste arbejdsdag. Jeg giver i dag et simpelt råd, der kan have stor værdi for dig.

Hvis vi har været på arbejde og kun har brugt vores nontalenter, altså noget vi ikke naturligt er dygtige til, bruger vi fire gange mere på vores energikonto. Yes, du læste rigtig – FIRE gange mere!

Det vil sige, hvis du har været på arbejde i otte timer, siger din energikonto, at du har været på arbejde i 32 timer.

Det er skræmmende!

Men så er der de dage, hvor du pludselig kigger på klokken, og den er 16?! Og du tænker, hold nu op jeg skal da til at pakke sammen.

Og hvad er så forskellen?

Det er simpelthen et spørgsmål om, om det er vores toptalenter eller vores nontalenter, vi har i spil i vores opgaver.

Når vi bruger vores toptalenter, bruger vi kun 30 minutters energi, selvom vi har arbejdet en hel time.

Find ud af hvad der giver dig energi

I starten af blogindlægget skrev jeg, at jeg havde et simpelt råd til dig, der kan have stor værdi for dig. Rådet, som jeg tror kan komme til at gøre en stor forskel for dig fremover, er at lave to lister:

  1. En liste over, hvilke opgaver du har lavet på de dage, hvor tiden er fløjet af sted.
  2. En liste over, hvilke opgaver du har lavet på de dage, hvor du er fuldstændig drænet for energi.

Når du har lavet de to lister, kan du tage dem med til et møde hos din chef og få talt med ham eller hende om, hvilke opgaver du trives bedst med, og hvor din chef får sat dig bedst i spil, så du dermed også er mest produktiv.

Derfor anbefaler jeg også, hvis du er leder og læser med, at du tør lægge alle arbejdsopgaverne ned i en bowle og lade medarbejderne vælge, hvilke opgaver de har allermest lyst til.

Kan man det? – Ja, det kan man sagtens. Og husk så på, at dine medarbejdere både vil være mere produktive og trives bedre. Det er sund fornuft både menneskeligt og økonomisk.

Nontalenter kan koste dig dyrt

Det er måske firkantet sagt, men ikke desto mindre er det faktisk rigtigt. For hvis vi kun arbejder i vores nontalenter, har det nogle store konsekvenser, og i værste fald kan det medføre sygdom. Og sygdom ved vi godt som virksomhedsejer hvad koster – det koster rigtig mange penge. Hvis du er heldig, kommer dine medarbejder tilbage. Hvis du er uheldig, er de sygemeldt resten af tiden hos dig. Og er du rigtig uheldig, skifter medarbejderen også til en anden arbejdsgiver. Og det er en dyrt at ansætte nye folk.

Derfor kan du kan lige så godt lave en investering, der hedder, at medarbejderen har lyst til at blive hos dig som arbejdsgiver, fordi de føler sig set, hørt og mødt. Oveni købet føler de samtidig, at de bliver brugt på den bedste måde og bidrager rigtigt.

Blot som en ekstra information viser undersøgelser, at hver femte medarbejder overvejer jobskifte inden for det kommende år.

Det gør nemlig en stor forskel for os som menneske, at vi føler, at vi kan bidrage med det, vi er allerbedst til – både professionelt og privat.

Har du lyst til at læse mere om, hvordan du kan bruge dine talenter til at finde motivation, kan du læse mere her.

 

Mange går her i sommerferien og reflekterer over om det job, de skal tilbage til, er det rigtige for dem. Det er ofte fordi, de ikke får brugt deres naturlige talenter på daglig basis.

Er du også en af dem, der overvejer at skifte job? Så er du langt fra den eneste.

Det er faktisk hver femte på arbejdsmarkedet, der hen over sommeren går med disse tanker.

Læs også: Da stressen tog med på ferie

For det er ofte først, når vi kommer væk fra vores arbejde og det daglige hamsterhjul, at vi har tid til at mærke, om vi glæder os til at komme tilbage. Tilbage til arbejdsopgaverne, kollegaerne og vores leder.

Måske får du ondt i maven bare ved tanken eller længes uden at vide efter hvad. Lige meget hvad tyder det på, at der er noget, som skal laves om.

Og hvad kan det så handle om?

Reelt set kan det handle om, at der måske er nogle ting, der skal skiftes ud eller justeres i dit liv. Hvad enten det er professionelt eller privat. Og det er noget, kun du kan ændre.

For måske har du ikke dig selv rigtigt i spil i dit job. Du får ikke brugt dine toptalenter – altså dine naturlige talenter – og så kan en arbejdsdag føles dobbelt så lang, som den i virkeligheden er.

Vidste du, at hvis vi ikke har vores toptalenter i spil, så kan én time føles som fire timer. Det er derfor ikke mærkeligt, at vi kan være trætte efter en helt almindelig arbejdsdag, hvis vi kun sidder med opgaver, hvor vi ikke får brugt vores talenter.

Du kan derfor starte med at skabe en bevidsthed i dig selv. Prøv at gå på opdagelse og mærk efter, hvilke arbejdsopgaver eller arbejdssituationer der de sidste tre måneder har gjort dig glad? Er det dem, du sidder med til dagligt, eller er det opgaver, du en sjælden gang får lov at lave? Er det nogle bestemte mennesker? En bestemt form for samarbejde? Er det fordybelse eller at formidle noget?

Det hjælper ikke bare at flytte til en anden virksomhed

Hvis dine arbejdsopgaver ikke matcher din talentpakke, så er det, at du længes efter noget andet.

Du kan enten blive ved med at flytte dig i den samme stilling, men til en anden virksomhed, men det ændrer ikke ved din længsel efter at finde ud af, hvad der er det rigtige job for dig.

Læs også: Kommer dine talenter i spil, når du går på ferie?

Jeg har i mange år arbejdet i et økonomifelt, og det var ikke fordi, jeg ikke var dygtig til det, men for mig kom mine naturlige talenter ikke i spil. Jeg arbejdede simpelthen ikke med det, jeg gerne ville og som gjorde mig glad.

Jeg tog derfor en beslutning om at finde ud af, hvad mine naturlige toptalenter var, og derefter kunne jeg flytte mig og min forretning et sted hen, hvor det hele gav meget mere mening for mig. Og så gør det jo ikke noget, at min glæde og energi også påvirker mit privatliv positivt.

Har du lyst til at læse mere om talentbaseret udvikling, kan du læse mere her.

Vi skal altid huske at lytte til vores medarbejdere, men som leder skal du også huske at stille de rigtige spørgsmål. For så får du det bedste ud af dine ansatte, og det giver dig en stærkere og mere bæredygtig virksomhed.

Overskriften til dagens blogindlæg kan godt lyde lidt som et trickspørgsmål.

Og det er det måske også.

For selvfølgelig skal vi lytte til vores medarbejdere. Men inden du lytter, kan du se på, om du stiller de rigtige spørgsmål.

Når du som leder spørger dine medarbejdere: Hvad har I brug for? Så får du ofte et svar, der handler om lavpraktiske ting, som medarbejderne per automatik vil pege på. Fordi man som medarbejder måske ikke er vant til, at virksomheden tænker kreativt eller lytter til medarbejdernes input.

Hvis du ikke sætter rammerne for den innovative og kreative proces i en virksomhed, vil det netop være spørgsmål som følgende, der kommer retur på dine spørgsmål: Kan vi få mere i pension? Hvad med barselsordninger? Skal vi ikke også have en frugtordning? Eller hvad med morgenmad om fredagen, det har andre virksomheder?

Det er ikke forkerte svar fra medarbejderne. Men det kan være dit spørgsmål, der skaber disse svar.

Du kan i stedet for stille spørgsmålet: Hvordan bliver vi bedre som virksomhed, så du har lyst til at blive hos os?

Begynd med at tænke som ”vi”

Hvis du sætter en arbejdsgruppe sammen og beder dem om at have fokus på:

  • Hvad kan vi som virksomhed forbedre både internt og eksternt?
  • Hvad synes I, vi kan gøre smartere?
  • Hvordan ser I, vi kan udvikle os til gavn for både kunder, medarbejdere og indehavere?
  • Hvad ser I kunne være næste skridt for os som virksomhed?
  • Hvordan får I sammen skabt en virksomhed, I alle er stolte af at være en del af?

Du kan have stor værdi i at sætte rammerne, hvor der sættes fokus på virksomheden, hvad er den bedste retning for virksomheden og ikke for den enkelte medarbejder.

Tankegangen skal gå fra et ”jeg” til et ”vi”.

Hvis du som leder gerne vil vide noget om, hvordan I kan forbedre jeres produkter eller ydelser, så kan det være rigtig smart at sætte nogle mennesker sammen, som har nogle holdninger til de produkter/ydelser, I sælger og lytte til de input, du får. Her gælder det om at sætte diktafonen til, så I kan huske alle guldkornene. For dem kommer der mange af i sådan en proces.

Du kan som leder smide nogle spørgsmål op som:

  • Hvordan kan vi arbejde smartere?
  • Hvorfor er der nogle virksomheder, der er gode til at optimere?
  • Hvordan fremtidssikrer vi virksomheden? Hvordan gør vi virksomheden mere bæredygtig og grøn?

Giv dine medarbejdere noget at arbejde ud fra. Vær konkret og sæt rammerne. Hvad præcist kunne du som leder godt tænke dig medarbejdernes input til?

Skab et kreativt miljø

Det kræver derfor, at du som ledelse tør skabe et miljø, hvor I i første omgang ikke har nogle holdninger til de kreative og innovative input, der kommer fra medarbejderne.

Det kan sagtens være, at ikke alt bliver til noget, for det er jo altid et spørgsmål om prioritering. Men det er altid en god idé lige at forklare, hvorfor du har prioriteret, som du har gjort.

Det udviklende i de her processer er, at vi er så fastlåste i hverdagens rutiner og arbejdsopgaver, at vi glemmer at træde ind i et kreativt miljø. Der hvor vi kan lege med tusch, brainstorme på idéer, sætte post-it op på en væg, tegne og bare få lov at skrive alle idéer og tanker ned – helt frit uden begrænsninger.

Det er nemlig af de mest vanvittige idéer, der kan komme de mest lavpraktiske og brugbare ting ud af.

Som leder bør du måske bare lytte til dine medarbejdere og ikke være med i selve processen. Træk dig ud af det kreative rum og lad medarbejderne komme til fadet. Sidegevinsten som leder er, at du måske kan se nogle sider/talenter hos dine medarbejdere, de ikke rigtig har i spil i hverdagens arbejdsopgaver.

For det er dine medarbejdere, der sidder med guldet til at udvikle forretningen.

Har du lyst til at læse mere om talentbaseret teamudvikling, kan du læse mere her.

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Mange ledere tror, at de skal have alle talenterne for at være en god leder. Men sådan er det ikke. Faktisk er en god leder en, der kan se talent-potentiale i sine medarbejdere eller bede andre om hjælp, der hvor lederen ikke selv har talent.

Når man skal lede andre mennesker, handler det om at have en bevidsthed om, hvilke talenter du selv har som leder, for så ved du, hvor du er stærk, og hvor du ikke er.

Ledelse i dag handler om at kunne navigere i en meget foranderlig verden. Det vil sige, at du skal kunne navigere i en form for kaos og stadig holde retningen for virksomheden, og du skal samtidig have medarbejderne til at gå med dig.

Det er den gode ledelsesrolle i dag.

Læs mere: Kommer dine talenter i spil, når du er på ferie?

Det der i dag kommer til at ske rigtig mange steder er, at en leder også har en driftsmæssig rolle. Det vil sige, at de har hænderne nede i bolledejen.

Det er dog ikke den mest hensigtsmæssige ledelsesrolle.

Du skal have nogle, der ikke kun taler dit sprog

Ledelsesrolle i dag er en funktion, hvor man holder, samler, udvikler, skubber og navigerer i en travl hverdag, men også i pludselig opståede situationer. Det skal håndteres, bearbejdes og omsættes til praktik og løsninger.

Hvis man er en mindre virksomhed, og lederen har en kreativ talentpakke, er det her, mange ofte siger til sig selv: Hvis jeg er meget kreativ, så må jeg have andre omkring mig, der taler samme sprog som mig.

Problemet ved det er, at det ikke flytter ret meget, fordi man bare sidder og er kreative sammen.

Der er jo også nogle administrative og salgsmæssige opgaver i en virksomhed, der skal løses. Hvis man ikke selv har talent for det, er det en rigtig god idé at finde en, der har nogle af de talenter.

Læs mere: Kender du dine talenter og vigtigste styrker?

Hvis du kun sidder sammen med de talent-typer, der ligner dig, kan du ende med bare at have folk, der bekræfter hinanden, men der er måske ikke nogen, der køber dit produkt. For du har glemt at tænke salgs-delen ind. Glemmer du at have en medarbejder med et salgs-talent, kan det være svært at få produktet ud over rampen og få det solgt.

Du skal ikke have alle kasketterne på

Mange ledere tror, at de skal have alle kasketterne på. Men det skal de ikke, for det kan de ikke. Fakta er, at vi ikke kan alt, og det giver mest mening at gøre det, vi er bedst til og har talent for – både menneskeligt og økonomisk.

Ofte tror små virksomhedsledere, at de både skal have den økonomiske, den administrative, den kreative, den sælgende og bogholder-kasketten på. Årsagen ligger i, at de tror, de sparer penge. Problemet er bare, at vores fokus dermed flyttes til opgaver, der dræner os – det kan også betyde, at vi mister troen og energien på vores virksomhed.

For det tager på energi-kontoen, når vi ikke har vores talenter i spil.    

Ikke en bestemt opskrift

Der findes ikke en bestemt opskrift på at være en god leder. Der er nogle talenter, som er gode at have, men det kommer helt an på, hvilken branche vi taler om. Driver du en konsulentvirksomhed inden for økonomi og administration, kan det være godt at være disciplineret. Er du forsker, er det gode talenter at være researchende og vurderende.

Det er vigtigt som leder at kende sin egen talentpakke og sørge for ikke at ansætte kloninger af sig selv men ansætte nogle, der går ind og matcher og dækker der, hvor du som leder ikke selv er dygtig og derfor bliver drænet for energi.

Arbejdsopgaverne skal matche talentpakken, hvad enten det er dig som leder eller dine medarbejdere. Der er god økonomi i, at alle har deres talenter i spil i deres arbejdsopgaver. De er ikke blot mere effektive, men også gladere på arbejdet – og når de går hjem.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du med fokus på talenter kan styrke dit lederskab, er du velkommen til at kontakte mig og/eller tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Når vi er på arbejde og får brugt vores top-talenter, så går det som en leg. Men mange glemmer at bruge deres top-talenter, når de har fri og er på ferie. Det kan betyde, at du ender med at dræne dig selv for energi, i stedet for at få energi.

Det kører for dig på arbejdet. Du laver opgaverne hurtigt og effektivt, og du glemmer helt, at dagen er gået, når du kigger på uret, og klokken er 16.30. Det er ofte fordi, du sidder med opgaver, hvor du får brugt dine top-talenter. For når vi arbejder med noget, hvor vi får brugt vores naturlige top-talenter, går dagene hurtigere, og arbejdet føles som en leg.

Men hvad så når du tager på ferie, får du også brugt dine talenter der?

Mange af os glemmer nemlig at stimulere vores top-talenter, når vi tager på ferie. Derfor bliver vi drænet for energi, selvom vi faktisk burde få ladet batterierne op.

Du bliver drænet, når du ikke bruger dine top-talenter

Når vi har vores talenter i spil, føles opgaverne lettere. Det er der, vi liver op og kan mærke en naturlighed i alt, hvad vi gør. Når vi ikke har dem i spil, bliver opgaverne hårde, og det føles som om, vi knokler og knokler, men kommer ingen vegne. Det føles tomt og kedeligt.

I mine top-talenter ligger blandt andet udvikling. Det vil sige, hvis jeg får lov til at se menneskers potentiale og samtidig arbejde med mennesker, der vil skubbes lidt i en retning af at bruge deres potentiale, så får jeg endnu mere overskud på kontoen og et større drive. Men hvis jeg ikke får brugt det talent, bliver jeg drænet for energi.

Når vi taler om talenter, er der en gruppe af relaterende talenter. Har du flere relaterende talenter, så er det ret godt f.eks. i forhold til, når vi tager på ferie. For er man meget relaterende, men ikke har nogle mennesker at relatere sig til, f.eks. fordi man tog på en ferie alene ud i vildmarken, kan man godt føle sig drænet, når man kommer hjem. For man fik ikke sat sine talenter i spil.

Talenter er med dig hele tiden

Vi er alle hele mennesker. Derfor har vi stor glæde af at bruge vores top-talenter – både når vi er på arbejde, og når vi er i det private.

Et eksempel kunne være, hvis jeg har problemløser som det højeste af mine top-talenter, hvilket vil sige, at jeg elsker at løse problemer på arbejde, og jeg så tager på ferie, hvor der ikke er problemer, jeg kan løse. Så vil jeg længes efter at komme på arbejde – for så kan jeg nemlig blive brugt.

For at sætte problemløser-talentet i gang under ferien kan det være små ting som f.eks. at finde ud af, hvor vi skal spise, hvilke seværdigheder vi skal se, hvilken grill vi skal købe til terrassen osv.

Læs mere: Da stressen tog med på ferie

Når vi ikke bruger vores naturlige talenter, begynder vi at miste energi og føle os tomme. Vi føler os ikke brugt på den rigtige måde. Der begynder at mangle noget.

Vi har ofte nogle forventninger til, hvordan vi er, når vi er sammen på ferie. Så har vi nogle stereotypiske måder at være på ferie på, som gør, at vi ikke får nydt ferien og ikke er til stede på samme måde. Mange mener, at for at få mere energi på kontoen, skal vi slappe af og ikke lave andet end at hente en kold flaske rosé fra køleskabet og sidde i vores solstol.

Det lyder selvfølgelig heller ikke dumt. Men hvis du så ligger i din solstol og bliver rastløs, fordi du burde ordne en masse ting, hvor du får brugt dine talenter, så tømmer du simpelthen dine batterier i stedet for at lade dem op.

Er du blevet nysgerrig på, hvad der er top-talenter og non-talenter, så kan du læse endnu mere om talenter her.

Verden kan ses og forstås på mange forskellige måder, men det kan være svært at se udover ens eget perspektiv. I denne guide giver jeg dig tre metoder til at se verden gennem dine medmenneskers briller.

Mødet med andre er forbundet med en masse indtryk – både det verbale og det non-verbale. Ofte reagerer vi pr. automatik på det vi ser, hører og fornemmer.

Det at møde andre uden automatik er nok ikke 100% muligt, men at starte med et ønske om at møde andre med åbenhed og nysgerrighed er en god begyndelse.

Hold ørene åbne og observer dig selv

Et godt sted at starte med denne nysgerrighed er at holde munden lukket og ørene åbne. Mange er ofte i gang med at forberede svaret på det, den anden siger, og dermed lytter vi ikke fuldt og helt.

Noget andet er at stille den anden spørgsmål i stedet for at antage, hvad du tror, den anden mener. Det er nemlig sjældent, at det, vi tror og tænker om noget, er det samme som det, den anden siger. Ord kan betyde noget forskelligt, og for hver af os er der nuancer.

Læs også: Føler du, at du altid har ret?

Begynd så at observere dig selv. Vær nysgerrig på dig selv. Spørg dig selv: Gad vide hvorfor jeg reagerer på den måde? Hvor har jeg mon lært at have denne holdning? Er der noget i det, den anden siger, som vækker en frygt i mig?

Vær nysgerrig på dine relationer

Vores perspektiv er dannet af vores personlighedstype, opvækst, forældre, skolegang, kultur, religion, arbejdsplads, venner og partner. Så det at se verden fra et andet perspektiv kan være utrolig svært. Men det er også spændende at få indsigt i, hvordan den samme situation eller oplevelse kan ses på flere måder.

Så vær åben og villig til at være nysgerrig på dine relationer. Når du kan møde dine relationer med åbenhed, opstår der accept og respekt for, at verden kan opleves på mange måder, og at alle måder er lige spændende og interessante.

Ønsker du mere inspiration til, hvordan du og dine medarbejdere kan skabe forståelse for hinandens fantastiske forskelligeheder? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvorfor jeg kalder mig praktisk økonomisk rådgiver. Svaret er egentlig ganske enkelt: Det er, fordi jeg altid arbejder med og taler om økonomi fra et praktisk udgangspunkt.  

For mig er økonomi et håndværk, som jeg gennem tiden har sat en ære i at udføre bedst muligt. Og med ‘bedst muligt’ mener jeg naturligvis korrekt. Men mest af alt skal det være informativt og brugbart for dem, jeg enten har været ansat hos eller for mine kunder.  

Jeg har ingen lang teoretisk økonomisk baggrund bag mig og kan derfor ikke alle teorierne. Det, jeg har gjort i stedet, er at lytte og spørge for at forstå, hvilken forretning jeg skal lave økonomi for. Når jeg lytter og spørger, kan jeg danne mig et indtryk af, hvilke behov ledelsen kan have for at få et overblik over, hvordan det står til med deres virksomhed. Jeg får også et overblik over, hvor stor en økonomiforståelse den enkelte leder har, samt hvilken form for rapporteringstal de har brug for udover de økonomiske.  

Et budget skal være mere end sorte og røde tal 

Når jeg arbejder med virksomhederne, sørger jeg for, at vi forstår hinanden, og at det materiale, vi bruger, er skræddersyet til virksomheden og lederen. Det skal være en informativ økonomisk rapportering og et budget med alle de andre ting, som også kan være vigtige at vide noget om.  

Det er efter min mening forskelligt, hvad hver enkelt virksomhed har brug for af detaljer udover de økonomiske tal. Er det f.eks. et fitnesscenter, kan det være rart at vide noget om antal medlemmer, til- og afgange eller en opdeling af omsætningen. Jeg tilpasser altid budget og rapportering til den enkelte virksomhed. 

Når jeg som praktisk økonomisk rådgiver har forståelse for virksomheden, kigger jeg også i økonomiafdelingens arbejdsrutiner efter steder, hvor vi kan bruge informativ bogføring. Det kan f.eks. være ekstra dimensioner, mere sigende bogføringstekster, udnytte et modul i ERP-systemet eller forretningsgangene på tværs af organisationen. Et eller andet sted havner de fleste af virksomhedens data i virksomhedens ERP-system, og så kan man jo lige så godt skrive noget, alle kan læse og forstå.  

Der er mange penge at spare ved, at medarbejderne trives 

At være praktisk økonomisk rådgiver er for mig også at se alt det, der foregår i resten af organisationen – trivsel og stress, udvikling af mennesker og produkter, adfærd og samarbejde. For kun på tværs af organisationen, faggrænser og heiraki skaber vi økonomiske og menneskelige bæredygtige virksomheder.  

At turde stoppe op og prioritere i en travl hverdag. Skabe balance og tjekke, at alle er med på virksomhedens værdier, hvordan vores adfærd afspejler det, vi gerne vil, og forståelse for hinanden der skaber rummelighed. Og det er også sund økonomi og fornuftig ledelse at kigge på hele virksomheden.  

Der er mange penge at spare ved, at mennesker trives, at alle arbejder i samme retning, rummer hinandens forskelligheder, men også at alle er bevidste om, at kun med en sund økonomi skabes der en bæredygtig virksomhed, der er attraktiv for markedet og for de ansatte på den lange bane. 

Du og din økonomiske rådgiver skal tale samme sprog 

Derudover udfordrer jeg lederne og/eller ejerne til at tage ansvar for at forstå de økonomiske mekanismer i deres virksomhed – også selv om det kan være svært at forstå. Men man må godt kræve af sin økonomiske samarbejdspartner, at de giver sig tid til at tale i et sprog, du forstår. De forstår jo heller ikke, hvis du taler i dit fagsprog, vel? 

Det handler om, at vi øver os i at tale samme sprog, når vi taler god økonomi i virksomhederne. Men det handler også om at forstå, at der ligger god, sund økonomisk fornuft i at kigge på hele virksomheden. 

Prioriterer du at forstå din virksomhed – både menneskeligt og økonomisk? Taler du og din økonomiske rådgiver samme sprog? Og har du tillid til, at du kan spørge om alt – også det du ikke forstår? Hvis ikke så start hellere i dag end i morgen. 

Ønsker du mere inspiration til, hvordan din virksomheds økonomi kan vækste og være innovativ – både menneskeligt og økonomisk? Så er du altid velkommen til at melde dig til mit nyhedsbrev eller kontakte mig.