, ,

Vi fik vendt underskud til overskud

Underskud til overskud

Niels har været ejerleder i 17 år og har aldrig rigtig interesseret sig for økonomi. Da han kontaktede mig, stod han med et underskud på 1,3 millioner og kunne ikke forstå det, for der var godt gang i forretningen, og alle havde travlt.

Niels og jeg startede med at sætte os ned og gennemgå hele hans virksomhed. Ikke bare regnskabstallene men også hvad der lå bag dem. Vi kiggede på sammenhæng mellem fakturerbare timer, udgifter, kundeopgaver, bemanding mv. Vi lagde også et budget, indførte månedlig afrapportering og i fællesskab, fik vi vendt skuden. Allerede året efter kunne Niels’ virksomhed præsentere et regnskab med plus på bundlinjen og 1,4 millioner i overskud.

Niels fortæller her, hvad min rådgivning har betydet for ham som ejerleder og for driften af hans virksomhed.

Hvorfor havde du i første omgang behov for en rådgiver?

Jeg stod pludselig med et stort underskud og kunne ikke forstå hvorfor? Vi havde jo travlt og lavede en masse arbejde. Jeg er dygtig til at lede mennesker men ikke så god til at forstå økonomi – og slet ikke når det kommer fra en revisor. Jeg søgte en, der kunne forklare mig, hvilke ”håndtag” og ”knapper” jeg kan dreje på og hvilken effekt, det havde for mit firma.

Hvilke forandringer er fulgt med en rådgiver som Helle?

Da Helle gennemgik mit regnskab, fandt hun ud af, at virksomhedens ’hoved’ var blevet for stort. Jeg havde simpelthen for mange administrative medarbejdere. Hun fik mig til at indse, at jeg skulle skære ned på den administrative afdeling og fokusere mere på de opgaver, vi er rigtig gode til og hvor, vi tjener penge. Hun strammede også op på vores debitorinddrivelse og sørgede for, at vores likviditet blev bedre. Nå ja, og så fandt hun lige 400.000, som var betalt for meget i moms. Det var nærmest det første, hun fik øje på – og det er ret typisk for Helle. Hun har sådan et røntgenblik, der ser ALT – alle detaljerne og har samtidig et virkelig godt overblik. Men hendes helt store bedrift er, at jeg nu kan forstå økonomi. Hun kan oversætte tallene for mig, så jeg kan sætte dem i relation til hverdagen i virksomheden.

 

”Jeg er gået fra et underskud på 1,3 millioner til et overskud på 1,4 millioner – og det på et år! Det må siges at være en turnover, der kan ses!”

Niels, Administrerende direktør i en mellemstor virksomhed

 

Hvordan har samarbejdet med Helle påvirket din egen tilgang til økonomi og virksomhedsledelse?

Før kunne jeg ikke lide administration. Nu har jeg lært, at det er nødvendigt, og Helle har fået mig til at forstå økonomi. Da Helle var kommet med om bord, satte vi os ned og lavede et budget sammen. Det var nyt for mig. Herefter leverede jeg nøgletal en gang om måneden hele året igennem – og det gør jeg stadigvæk. Nu kan jeg året rundt følge med i virksomhedens resultater, og det har givet mig ro i maven og overblik.

Hun har også hjulpet mig med at skemalægge tidspunkter, hvor jeg skal bruge tid sammen med bogholderen. Det hjælper mig til at få lavet ’alt det kedelige’ med økonomi. Men det er også blevet nemmere for mig, fordi hun har lavet et system, så selv en ikke-økonomikyndig som mig kan være med. Hun kan også forklare mig, hvad dækningsbidrag er, så jeg forstår det ift. den daglige drift. Hun nøjes ikke, som en bogholder, med at sige, at dækningsbidraget skal være bedre, men forklarer mig også, hvilke ”knapper” jeg kan dreje på for at få det til at ske.

 

”Før tænkte jeg, at hvis bare mine folk var ude 8 timer om dagen, så tjente vi penge. Men timetal siger ikke det hele, for de skal jo også være fakturerbare, og det var Helle, der for alvor åbnede mine øjne for den sammenhæng.”

Niels, Administrerende direktør i en mellemstor virksomhed

 

Hvordan bruger du Helle i dag?

Vi har holdt fast i den månedlige afrapportering, og hun er med ind over, når der skal laves budget og årsregnskab. Hun er også min translatør, når der er møde med revisor og bank. Hun kan nemlig omsætte deres tal og sprog til noget, jeg kan forstå. Men hun er også blevet en uvurderlig sparringspartner, som jeg f.eks. vender mine tanker om et fremtidigt generationsskifte med.

Kæmper du med det årlige budget, eller måske synes du, det er spild af tid? Læs med her og bliv inspireret til at lægge et budget, som du kan bruge til meget mere end det årlige regnskabsmøde med revisoren eller banken.

Kan du ikke forstå, hvad din revisor siger? Lær at tale samme sprog her.

Hvis du vil løfte dig selv og din virksomhed videre, er der tre konkrete områder, hvor du med stor succes kan sætte ind. Lær hvilke her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *